To sider, et hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2014
  • Opdateret: 11 jun. 2014
  • Status: Færdig
Dette er min nummer to fanfiction om Rurouni Kenshin

7Likes
11Kommentarer
387Visninger
AA

5. kapitel 5

Nogle måneder senere da jeg gik nede på marked, hørte jeg børn le og grine. Det fik mig til at smile, og gjorde at jeg selv fik lyst til at få børn. Byens børn var allerede meget glade for mig. Jeg købte nogle æbler, og kastede et til hvert barn, og gik derefter hjem. Jeg blev noget overrasket og urolig, da jeg så Sanosuke komme bærende på Kaoru. Jeg for der hen, og tog hende over i mine arme. "Kaoru skat... kan du høre mig" sagde jeg panisk, og sank ned på knæ. "Hun blev fundet inde i rummet på gulvet, jeg har sendt Yahiko hen efter Megumi, hun er snart" sagde Sanosuke, og lagde sin hånd på min ene skulder.

Jeg bar Kaoru ind i seng, og hentede en spand med kold vand, og lagde en klud på hendes pande. Jeg var urolig, for normalt skulle der faktisk meget til, før at det slog Kaoru ud. Hun åbnede kort tid efter sine øjne, og så hen på mig. "Søde hvor er jeg" sagde hun og ville gerne op og sidde. Men jeg sørgede for at hun blev liggende. "Du var faldet om søde, Megumi kommer og tjekker dig" sagde jeg, og tørrede mine øjne. For jeg havde grædt, af ren bekymring for hende. Hun lagde sin hånd på min kind, og smilede blidt. "Det er sikkert ikke noget søde, så tør nu dine tåre væk" sagde hun. Jeg nikkede, og fjernede dem hurtigt. Jeg lagde mig ind til hende, og lagde mit hoved mod hendes bryst. 

Nogle minutter senere kom Megumi ind, hun ruskede lidt i os, da vi begge var faldet i søvn. Jeg vågnede, og gned mine øjne. Kaoru gabte, og satte sig op, men jeg lagde hende hurtigt ned igen. "Søde lad mig nu sidde op" sagde hun og så bedende på mig. Jeg godkendte det, og hjalp hende op at sidde. Men jeg satte mig bag hende, så hun kunne støtte sig til mig. Megumi begyndte at undersøge hende, selv undersøge hendes underliv. Hvilket jeg nu ikke kunne se grunden i. Kaoru bed sammen, da Megumi rørte hendes mave. "Stop det gør ondt" sagde hun. Jeg stoppede Megumi, og holdt Kaoru ind til mig. "Hvad er der galt, hvorfor gør hendes mave ondt" sagde jeg meget urolig, mens jeg nussede Kaoru i håret. "Jeg ser kun en forklaring på det Kenshin, hvilket også var grunden til jeg undersøgte Kaorus underliv, efter min undersøgelse vil jeg mene at Kaoru venter sig, og at hun derfor sikkert har spist alt for lidt" sagde Megumi. Kaoru så ned på sin mave, og lagde forsigtig hånden der på. Jeg smilede glad, og kyssede Kaorus kind. Tænk at vi skulle være forældre, det gjorde mig helt glad.

Kaoru rejste sig op, og støttede sig til væggen. Jeg rejste mig hurtigt, og støttede hende. "Så det er derfor jeg er så svimmel, og har ondt i maven" sagde hun. Megumi nikkede blidt. "Ja det er det Kaoru, så jeg vil fraråde dig i at træne Yahiko, og i at løfte tunge ting" sagde hun. Kaoru sukkede, men så så på mig. "Lyt til hende søde, hun ved hvad hun taler om" sagde jeg kærligt, og tog om hende. "Okay så, men hvad må jeg så" sagde Kaoru. Megumi smilede. "mange lette ting, fx du kunne lære håndarbejde" sagde hun. Kaoru så på hende, som om man havde smidt noget efter hende. "Mig håndarbejde, det lære jeg dog aldrig" sagde hun. "Jeg skal nok lære dig det Kaoru" sagde hun. Kaoru nikkede, og gemte så hoved ind imod mig.

Jeg smilede over hende, og løftede hende op i mine arme, og bar hende udenfor, så hun kunne få noget frisk luft. Hun holdt om min nakke og smilede. "Så skal du være far min elskede" sagde hun. Jeg nikkede stolt, for jeg glædet mig virkelig til det. Tænk et barn, der ville være beviset på Kaorus og min kærlighed. Jeg fik helt tåre frem i mine øjne, så glad var jeg. Kaoru fjernede dem, og gav mig et kys på munden. "Du vil blive en fantastisk far søde, for du er kærlig og elskelig, og du er der altid når man har brug for dig" sagde Kaoru. "Vil altid være der for dig og vores barn" sagde jeg kærligt, og holdt hende tæt.

Nogle månder senere gik Kaorus vand, og jeg var urolig for hende. Men Sanosuke ville ikke lade mig komme der ind. "Det hjælper hende ikke, hvis du kommer der ind, og er urolig. Du er nød til at falde til ro først Kenshin" sagde han, og tvang mig ned at sidde. "Lad mig for pokker komme ind til hende Sanosuke, hun er trodsalt min hustru" sagde jeg urolig. Sanosuke lod mig komme der ind. Så jeg for ind, og tog om Kaorus hånd. Hun skreg af smerterne og græd. Jeg så uroligt på hende, imens Megumi hjalp hende igennem fødslen. Hun besvimede kort efter den lille var kommet ud. Megumi gav mig vores barn i et håndklæde, og jeg tjekkede kønnet. Det var en velskabt dreng, og det fik mig til at smile. Jeg holdt ham ind til mig, og kyssede hans pande. Jeg var stolt over at være blevet far, men var skam også urolig for min elskede Kaoru. Megumi vaskede Kaoru, og gik derefter ud. 

Jeg sad op af væggen, og så ned på den lille. Jeg sad og tænkte på navne, da jeg så at Kaoru rørte på sig. Hun åbnede sine øjne, og så hen på mig. Jeg smilede glad, og hjalp hende lidt op at sidde. Jeg gav hende vores søn, og smilede. Hun så ned på ham og græd af glæde. "Vores lille søn, han er rød håret som du søde" sagde hun. Jeg nikkede kærligt, og satte mig bag hende og tog om hende. Hun lænede sig ind til mig, og smilede kærligt. "Har du tænkt på nogle navne søde?" spurgte hun. Jeg nikkede, selvom jeg ikke syntes mine ideer var gode. "Jeg tænkte på navnene Niko, Kenji, Shino" svarede jeg. Kaoru tænkte, og smilede så. "Jeg kan godt lide navnet Kenji, det er så tæt på det du kaldes skat" sagde hun. Jeg nikkede blidt. "Så bliver hans navn Kenji Kimiya Himura" sagde jeg, og den var Kaoru helt enig i.

Det var det bedste der nogensinde var sket for mig, jeg havde fået en familie, og det kunne ikke gøre mig mere glad. Men nogle år senere blev jeg far igen til en lille pige, hun havde sort hår som Kaoru. Da Kenjii nu var blevet fem, så han nysgerrig på sin nye lillesøster. "Hun skal hedde Kenya" sagde Kenji til Kaoru og mig. Jeg så på Kaoru, og vi nikkede. "Så bliver hendes navn Kenya" sagde jeg, og det var sådan at vores lille datter fik sit smukke navn, takke være sin storebror. En ting var jeg sikker på, og det var at de begge to ville være stærke og kærlige når de blev ældre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...