To sider, et hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2014
  • Opdateret: 11 jun. 2014
  • Status: Færdig
Dette er min nummer to fanfiction om Rurouni Kenshin

7Likes
11Kommentarer
382Visninger
AA

1. kapitel 1

Vinteren var kold, jeg gik igennem landsbyen. Folks had til mig var dukket op igen, efter at en der var battousai, havde brugt mit navn til at dræbe i. Jeg dækkede mit ansigt meget, da jeg ikke ønskede at blive genkendt. Jeg havde endda gjort mit hår sort med kul, for at skjule den røde farve. Jeg tænkte tilbage på, da jeg sidst var i landsbyen. Dengang hvor jeg mødte Sanosuke, Yahiko, Megumi, og miss Kaoru. Dengang hvor jeg bare var en vandre, hvor jeg levede i landsbyen, og på grund af jeg havde mine venner hos mig. Men det var jo fortid nu, og jeg måtte hellere se at komme væk fra landsbyen, før jeg blev genkendt.

Jeg gik mod broen der adskilte byen fra de andre, men på vej der mod fandt jeg mig selv udenfor miss Kaorus Dojo. Porten stod åben, så jeg kiggede ind. Yahiko trænede, men miss Kaoru sad og skjulte sit ansigt ned i sine hænder. Hendes skuldre rystede, så jeg kunne se, at hun græd. Det pinte mig at se hende sådan, men jeg kunne jo ikke afsløre mig selv. For jeg vidste jo ikke, om de hadet mig, som andre nu engang gjorde. Yahiko lagde sin trænings stav, og gik hen til miss Kaoru. Han satte sig ved hende, og forsøgte at trøste hende. Men miss Kaoru græd stadig, så Yahiko opgav at prøve mere.

Jeg bed mig i læben, og vendte om for at komme væk. Men jeg kunne ikke af en eller anden grund, så jeg vendte om igen, og gik ind i Dojoen og direkte hen til en spand vand og vaskede kullet ud af mit hår, så min røde hår farve kom frem igen. Derefter gik jeg hen til miss Kaoru, og løftede hende op i mine arme, og holdt hende ind til mig, for at trøste hende. "Gomen miss Kaoru, det var ikke min mening at gøre dig så ked af det" sagde jeg trist, og holdt hende ind til mig. Hun så på mig, og tog så fat i min skjorte og lagde hoved mod min ene skulder. "Du må ikke bare forlade os sådan... ikke forlade mig sådan Kenshin....jeg elsk......" sagde hun og så ned. Jeg løftede hendes hage op, og kærtegnede hendes kind. Jeg havde regnet ud, hvad hun havde forsøgt at sige. "Jeg rejser ikke fra dig Kaoru, jeg troede desværre bare, at I hadet mig, ligesom flere i landsbyen allerede gør" sagde jeg og holdt hende tæt ind til mig.  

Miss Kaoru hev mig med indenfor, og faktisk ind i hendes rum. Jeg så lidt på hende, da hun fik lagt mig ned. Hvad havde hun dog i tankerne. Hun lagde sig ned, og lagde sit hoved imod min brystkasse, og lukkede sine øjne. Jeg så på hende, og smilede lidt. Jeg nussede hende i håret, og trak tæppet om hende, sådan at hun lagde dejlig varmt. Jeg kunne ikke forstå, at hun havde følelser for mig. Men jeg måtte nu indrømme, at hun var en dejlig pige. Mon jeg selv var ved at få følelser for hende, jeg håbede på det. Men jeg turde ikke vise mine følelser for hende, ikke så længe folk i byen hadet mig.

Den næste dag lavede jeg maden ude i køkkenet, jeg var glad for at være tilbage. Med et mærkede jeg arme om mig, og drejede hoved. Det var miss Kaoru, og det fik mig helt til at smile. "Hvad er der miss Kaoru, er der noget som plager dig?" spurgte jeg, og lagde kniven fra mig, og vendte mig om. Hun gemte sit hoved ind imod min brystkasse, og holdt fat i mig. "Jeg troede, at det du var her, var en drøm, så jeg blev vildt glad for at se, at jeg ikke drømte" sagde hun kærligt, og kærtegnede blidt min kind. Jeg sank kort, og så ind i hendes smukke øjne. 

Jeg kunne mærke mit hjerte hamre, men huskede med et min fortid, og bakkede lidt. "Miss Kaoru, jeg holder af dig, men frygter at miste dig, på den samme måde, som jeg mistede.... Tomoe for år tilbage" sagde jeg trist, og dækkede mit ansigt. Det pinte mig at huske tilbage på, da jeg stadig huskede alt om hendes død. "Søde... hvem var Tomoe, betød hun meget for dig, siden tabet af hende gør dig så trist. Jeg ved, at jeg aldrig vil kunne erstatte hende, men jeg elsker dig for den du er, det må du virkelig ikke glemme" sagde hun kærligt, og tog om min nakke, og kyssede mig længe på munden. "Oro" sagde jeg overrasket, men lagde mine arme om hende, og holdt hende tæt ind til mig. "Du skal ikke tænke på hvordan du mistede, men husk på hvordan jeres kærlighed var Kenshin, husk på det gode og ikke det dårlige, mind hende på den måde, og ikke med sorg" sagde Kaoru blidt. Jeg nikkede og lavede derefter maden færdig.

Efter vi alle havde spist, vaskede jeg op. Jeg overvejede at undersøge, om folk stadig hadet mig, eller om de så mig som den blide Kenshin som jeg nu engang var. Battousai livet var jo min fortid, ikke hvem jeg var nu. Jeg tog Kaoru med, mest for at jeg ikke ville bakke, og stikke af. Hun holdt om min arm, og smilede kærligt. Vi stødte på Tamea som ejede byens kro, hun bukkede høfligt til os, og det forvirrede mig en del. Hvorfor var alle med et så søde, når de dagen før, nærmest havde forsøgt på at dræbe mig, når de så mig. "Miss Kaoru, nu er jeg forvirret, alle virker så anderledes end de virkede igår, der prøvede de at dræbe mig, men nu er alle venlige, det er altså meget underligt" sagde jeg, og kløede mig i nakken. "Måske havde de bare en dårlig dag Kenshin" sagde Kaoru og hev mig med hen til en bod med chokolade. Som jeg huskede, så var miss Kaoru vild med chokolade. Jeg købte hende en lille æske, og tog hende så med væk fra boden, for ellers ville hun jo bruge alle sine penge på chokolade, og det ville jo ikke du, da hun også skulle betale huslejen til Dojoen.

Vi gik hen mod Tameas kro, for at få os en kold drink. Jeg ville se, hvordan folk regerede på mig. Alle havde så travlt, de pillede underlige flag ned, som var helt sorte og røde, vredens flag. Det kunne da umuligt have været vredens dag igår, eller kunne det. Hm som vandre havde man ikke længere styr på tiden. Jeg fik en overraskelse, da miss Kaoru med et tog min sake fra mig, og drak den. Hun rystede på hoved, da det jo var en stærk sake. Jeg kunne ikke lade være med at grine over det, for det så rimelig sjovt ud. "Jeg kan virkelig ikke forstå, at du kan drikke det her Kenshin, det smager jo virkelig grimt" sagde kun og gøs helt af det. Jeg løftede hendes hage, og gav hende et kærligt kys på munden, og for at fjerne smagen af sake fra hendes mund. Hun rødmede en del, og satte sig hen på mit skød. Jeg lagde min hånd på hendes kind, og holdt kysset længe. 

Da det blev sent gik vi tilbage til Dojoen, jeg bar hende i mine arme, da hun var virkelig træt. Hun lagde hoved ind imod min skulder, og sov stille og roligt. Jeg smilede, og gik ind i hendes rum, og lagde hende ned i sengen og trak hendes tæppe over hende. Jeg pustede lyset ud, og gik så udenfor, for at rydde lidt op, imens at miss Kaoru og Yahiko sov. Jeg samlede lidt brænde sammen og lagde det i en bunke, og lavede en liste over hvad vare der manglede i huset. 

Jeg gik rundt og pustede hvert et lys ud, og gik så mod ud huset som miss Kaoru havde tæpper og lignende i. Jeg åbnede der ind, og gik så der ind, for at få sovet lidt. Jeg lagde mig ned, og skulle lige til at puste lyset ud, da jeg så døren gå op. Det var miss Kaoru, hun stod i sin silke kåbe, og gik hen til mig. "Må jeg ligge her med dig Kenshin, jeg er bange for at sove, hvis du så er væk, når jeg vågner" sagde hun, og kravlede ind under tæppet jeg havde over mine ben. "Miss Kaoru, jeg lovede dig jo at jeg ikke ville rejse fra dig, og jeg holder mit løfte" sagde jeg, og så på hende. Hun så lidt ned, men holdt stadig fast i mig. Jeg lagde mig ned, og nussede hende i håret. Jeg kunne ikke bære, at hun var så bange for at sove. Bare på grund af mig, og at jeg havde været rejst fra hende før.

Den nat kunne jeg ikke sove, jeg skammede mig over den sorg, jeg havde forvoldt hende. Jeg bar hende ind i hendes kammer, og lagde hende der. Jeg satte mig ved siden af hende, og tændte et lys, sådan at jeg kunne se noget. Miss Kaoru vendte sig, og med et lagde hendes hoved på mit skød. Måske burde jeg virkelig slå mig ned, at leve som normale mænd, hvor jeg ikke behøvede at flygte. Det ville jeg ønske kunne ske, men havde stadig dog min frygt for at miste Miss Kaoru, ligesom mit tab af Tomoe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...