Straight Through My Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
2014 er et betydningsfuldt år for den kendte masse milliardær Ray Collins, da hans datter, Amanda, fylder 19. Det fejrer han ved at tage til USA's vildmark med datteren. Samtidig planlægger to tyve samme tur, for at kidnappe datteren. Snart er Amanda alene med to tyve, der er ligeglad med hvordan de behandler hende. De skal bare have nogle penge af faren. Men uventede følelser opstår fra en af tyvene og snart står han i valget mellem pengene eller datteren.

36Likes
90Kommentarer
5146Visninger
AA

3. 1

Jeg kigger på min far og sukker. "Hvorfor i vildmarken?" Spørger jeg og han kigger på mig. "Fordi det er din fødselsdag" siger han og smiler stort. "Kunne vi så ikke have taget til Miami eller Californien?" Spørger jeg og slår ud med armenene. Jeg hamrer hånden ind i døren og rømmer mig. "Lad nu være med at være så negativ?" Siger han og sukker. "Undskyld" mumler jeg og kigger på ham. Han drejer hovedet og kigger på mig. Limousinen kører over et hul i vejen og kommer med et lille hop. "Det bare" jeg stopper og kigger ned på mine hænder. De er bløde og neglene er pænt lakeret, med lyseblå neglelak der matcher min kjole. "Bare hvad?" Spørger min far og jeg kigger op på ham. "Lana ville have holdt en fest for mig, hun havde endda fået en eller anden kendt til at komme og synge. "Det er jeg ked af Amanda" siger han stille og jeg kigger ud af vinduet. Vi kører igennem en stor by med lysende butikker og smukke piger, der snakker med flotte drenge. "Chauffør, find det nærmeste hotel" siger min far og chaufføren drejer. "Vi bliver her i New York lidt. Så holder jeg en fest til dig. Det kan være du kan finde dig nogle nye venner" siger han og jeg smiler. "Far, det behøver du ikke" siger jeg og han nikker. "Jo, jeg tog dig væk fra London. Du fortjener en fest" siger han og smiler. "Tak far" siger jeg og krammer ham.

•••

Musikken brager og jeg griner, da jeg kigger rundt. Drengen jeg danser med tager min hånd og jeg kigger på ham. "Du er utrolig smuk, ved du godt det" siger han og smiler. "Tak" siger jeg og gengælder hans smil. "Skal vi ikke finde et privat sted?" Spørger han og jeg fugter mine læber. "Jeg har ikke tænkt mig at gøre det du sikkert tænker." Siger han og jeg kigger væk. "Jeg kan bare ikke koncentrere mig herinde med alt den musik" fortsætter han og jeg nikker. "Kom" siger jeg og trækker ham med ud af salen. Vi kommer ud i en gang og jeg åbner døren ind til et andet rum, hvor der er en sofa og et bord. Jeg sætter mig i sofaen og han sætter sig ved siden af mig. "Du er ikke her fra, er du?" Spørger han og jeg ryster på hovedet. "London" siger jeg og han smiler. "Hvad med dig?" Spørger jeg og kigger på ham. "Doncaster" siger han og jeg nikker. "Hed du ikke Amanda?" Spørger han og jeg nikker. "Jeg hedder Louis" siger han og jeg nikker forsigtigt. "Amanda" siger han og smiler. "Du ser bekendt ud?" Siger han stille og jeg fugter mine læber. Han kigger på mig og lægger hovedet lidt på skrå. Man kan høre musikken inde fra salen i gulvet og jeg løfter benene op i sofaen. "Collins?" Han læner sig tilbage og jeg kigger på ham. "Ja. Amanda Collins" siger jeg langsomt og han nikker. "Er din far ikke Ray?" Spørger han og rynker panden. "Jo, hvorfor spørger du?" Spørger jeg og sukker. "Skulle se om du var den rigtige" siger han og jeg rynker panden. "Den rigtige, hvad snakker du om?" Spørger jeg forvirret og han fugter sine læber. En flue summer et sted herinde i rummet og jeg kan næsten hører vinden udenfor, hvis musikken var lidt lavere. Så stille er her. "Louis" siger jeg og et smil breder sig over hans læber. Han har et dystert blik i øjnene og jeg synker en klump. Hans hånd griber fat om mit håndled og jeg stivner. "Hvis du kommer med frivilligt skader jeg ingen du holder af" siger han hæst og jeg synker en klump. "Jeg går ikke med" siger jeg og sukker. "Min ven er sammen din far lige nu. Han har også en pistol på sig, han skyder din far hvis ikke du går med" siger han og jeg kigger væk. "Jeg tror ikke på dig" siger jeg og han griner. "Selvfølgelig ikke" mumler han og jeg kigger på ham. Han tager en mobil op ad lommen og ringer nogen op. Bagefter ligger han mobilen op bordet og trykker på højtaler. Vedkommende tager den og jeg holder vejret. "Niall, buddy" siger han og lytter. "Hva så Lou" siger Niall og jeg kigger på Louis. "Vores kære Amanda, tror ikke på at du har farmand. Så sæt lige højtaler til" siger han og kigger på mig. Jeg synker en klump og bider tænderne sammen. "Niall jeg skal finde min datter, vi skal snart afsted" lyder min fars stemme og jeg gisper. Louis lægger på og jeg kigger på ham. Min underlæbe dirrer og jeg fugter mine læber. "Fint. Jeg går med" siger jeg og han smiler, mens han putter mobilen tilbage i lommen. Han strammer grebet om mit håndled og jeg synker en klump. Jeg kan mærke blodet suse for mine ører og jeg kommer med et lille hulk. "Sssh" siger han og kærtegner min kind. "Du skal nok komme hjem igen" siger han og rejser sig op, stadig med hånden om mit håndled. "Kom med" siger han og trækker mig hen mod en anden dør i værelset. Han går ud af den og en bil kommer kørende. Døren åbner og en lyshåret fyr kommer ud. Ham åbner døren bagi og rækker hånden frem, sikkert for at hjælpe mig ind. Louis slipper grebet om mit håndled og vender rundt. Jeg løber hen mod døren og to stærke arme griber fat om min mave. Jeg skriger og personen holder mig for munden. Tårerne triller ned over mine kinder og jeg lukker mine øjne, da jeg bliver smidt ind i bilen. Personen lander ovenpå mig og døren lukker. Jeg åbner øjnene og stirrer ind i Louis' grønne øjne. "Det her er hyggeligt" mumler han og jeg drejer hovedet. Jeg kan mærke hans varme ånde mod min kind og væmmes ved tanken om at han ligger ovenpå mig. "Flyt dig" siger jeg hårdt og skubber til ham. Han griner og jeg prøver at rejse mig op, men han placerer en hånd på hver min skulder og presser ned. "Du bliver hvor du er" vrisser han og jeg synker en klump. Jeg vender hovedet til og stirrer ind i sædet. "Væn dig til at jeg bestemmer snut. For ellers bliver det slemt for dig" hvisker han og kærtegner min kind. 

•••

Første kapitel :D - hvad synes i? Starter den for tidligt. Jeg har prøvet at beskrive tingene, mere end jeg plejer og det vil jeg gøre fremover i kapitlerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...