In Love With My Best Friend - One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2013
  • Status: Igang
’’Jeg havde været forelsket i ham i mange år, og hver gang jeg hang ud med ham – hvilket var hver eneste dag – døde jeg indeni, fordi jeg så gerne ville kysse ham, fortælle ham, hvad jeg føler for ham. Men ordrerne satte sig fast i halsen på mig, og jeg kunne ikke tage mig sammen til at sige, at jeg var forelsket i ham – min bedste ven’’.

31Likes
23Kommentarer
1387Visninger
AA

2. One Shot

 

 

In Love With My best Friend

One Shot

 

Der sad han. Overfor mig med sit elysiske og fantastiske smil fremme på hans fuldkommende ansigt, der ikke havde en eneste fejl – der kunne man sagens snakke om perfektion. Men sådan var han bare, og han gjorde det ikke engang bevist. Han var født perfekt. Han var født med dybe, hasselbrune øjne, som enhver kunne forelske sig i. Hans bløde og guddommelige hår, der altid – uanset om han lige var vågnet en morgen eller havde løbet et halvmaraton – så det dejligt glat og behandlet ud – men han havde aldrig brugt hårprodukter i hans liv, så han var rent faktisk født med så smukt, krøllede hår. Hans behagelige stemme, kunne altid få mig til at være rolig og slappe af og glemme alle mine problemer. Han var en god definition af perfektion. Jeg brugte mindst 1 time på at gøre mig klar til en dag, hvor han kun skulle bruge 5 minutter, og så var han klar, mens han havde et perfekt udseende. Nogen var bare født heldige, og han var en af dem.

Han snakkede om et nyt fifa spil, der lige var udkommet i butikkerne, og han elskede jo at spille PlayStation – derved elskede han også at snakke om det. Og jeg elskede, når han snakkede, så jeg lyttede altid. Hans lidenskab for dette spil, var meget stor. Jeg vidste selv, at han spillede meget PlayStation, ligesom alle alverdens drenge på hans alder også gjorde. Det var en del af hans liv, og han var besat af at spille. Da vi skulle lave årets vigtigste fremlæggelse i spansk, valgte han at snakke om Fifa og et andet spil kaldet GTA, og han fik 12 for det. Men det overraskede ingen, han var jo så flydende og elegant til at snakke spansk – den bedste i klassen, måske endda den bedste på hele skolen.

Hans bevægelser gjorde mig helt blød, og mine små drømme om ham, begyndte langsomt at formere sig i mit hoved. Små billeder af den sædvandlige drøm kom svævende ind foran mine tanker og gjorde alt godt. Hans ansigt dukkede frem i min lille fantasi, som pludselig havde hele min opmærksomhed, og virkeligheden forsvandt langsomt væk, fordi drømme altid var bedre end virkeligheden.

 

Asher, kom tættere på mig, mens han havde sit charmerende blik: hans flirtende, hasselbrune øjne, der legede med mig. Hans læber der formede sig til kysselæber, der gjorde sig klar til mine. Han vidste hvad han skulle gøre, når han ville forhøre nogen. Hans tricks var gennemtænkte, og jeg forstod nu, hvorfor mange straks faldt for ham på få sekunder – når først han gik i gang, kunne man umuligt slippe væk. Hans krop var pludselig ved siden af min, og jeg kunne mærke varmen fra ham. Hans hånd blev pludselig placeret på mit lår, der gjorde det hele mere intens. Hans brune hår så dejligt blødt ud, og jeg havde kun lyst til at rave rundt i det, mens hans læber ville være placeret på mine. Pludselig kom hans ansigt tættere og tættere på mit. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigere end før, og jeg var ret sikker på, at det ikke var normalt. Sveden klemte sig sammen i min hånd, nervøsiteten steg hurtigt i mig, da han kun var få centimeter fra mine læber. Jeg kunne mærke hans vejrtrækninger på mine læber, og hans ånde var så varm og levende. Jeg fik et lille smil frem på mine læber, da jeg kunne mærke spidsen af hans læber. Og alt blev straks mere roligt og behageligt, ingen grund til at være nervøs.  Min hånd nærmede sig hans bløde, brune, krøllede hår, som jeg altid havde drømt om at røre. Vores øjne lukkede sig sammen på samme tidspunkt. Jeg nød hvert et kys, han gav mig. Hans læber var så bløde, ligesom de altid var i mine drømme. Vores bevægelser udviklede sig og blev mere erotiske. Han vidste lige præcis, hvordan man skulle håndtere det. Vores kys udviklede sig til snav, og det blev kun endnu bedre. Jeg nød det og en lille melodi spillede i mine øre. Jeg nød den, da den blev højere. Men pludselig blev den tidligere og tydeligere, og jeg kunne nu høre, hvad det var. Virkeligheden.

 

’’Jack, hører du efter? ’’ spurgte Asher grinende, mens han havde en smule undring omkring sig. Jeg opdagede hurtigt, at jeg var vågnet fra min lille drømmeverden og var vendt tilbage til den virkelig Asher, som sad lige overfor mig med et forvirret udtryk i ansigtet. Jeg var da heldig, at jeg kendte min drømmefyr i virkeligheden. Mange drømte om at få en, som de ikke engang var venner med, og i mit tilfælde, så var min drømmefyr min bedste ven. Men om det var godt eller dårligt, havde jeg stadig ikke regnet ud.

Jeg nikkede en smule og smilede til ham, et smil som han gengældte – jeg ville ønske, at han ikke havde gjort det, for det gjorde mig kun mere forelsket i ham. Når han smilede til ham, brød hele min verden sammen i ruiner. ’’Okay, Men kunne du ikke låne mig nogen penge til spillet? ’’ jeg kunne ikke modstå hans brune, hundehvalpe øjne, og det vidste han udmærket godt. Hans usikre og nervøse stemme, fik et lille smil frem på mine læber – han lød så uskyldige og bedårende, når han var nervøs.

’’Selvfølgelig, ’’ svarede jeg bare, uden at være speciel orienteret omkring det lån, som jeg ville foretage mig. Men jeg ville gøre alt for ham. For han havde gjort så meget for mig, så bare at se ham smile så meget, som han gjorde, ville gengælde alt.

’’Tak dude, ’’ udbrød han lykkeligt, mens han ikke kunne se mere taknemlig ud, end han gjorde. Jeg elskede, når jeg bragte det smil frem på hans læber. Jeg elskede, at jeg engang imellem var grunden til, at han var så lykkelig.

Da jeg sprang ud af skabet, og gjorde det officielt, at jeg var bøsse, mistede jeg mange bekendte - ikke venner, kun bekendte. Men han blev, og da alle behandlede mig anderledes, behandlede han mig, som han altid havde gjort. Og det var det, som jeg elskede ved ham. Han ændrede ikke sit syn på mig.

Nogen gange spurgte han mig, hvad jeg tænkte på, når jeg så ud til at være fanget i en drømmeverden. Han vidste, at jeg var en dagdrømmer, og han ville gerne vide, hvad jeg drømte om. Jeg kunne ikke lyve overfor ham, så jeg fortalte ham, at jeg drømte om en dreng, som jeg kunne lide.

Selvfølgelig ville han vide, hvem det var, men det kunne jeg ikke fortælle ham. Tænk hvis vores venskab ændrede sig? Tænk hvis han stoppede med at hænge ud med mig? Der kunne umuligt ske noget godt ved at fortælle ham det, intet. Så derfor levede jeg med den smerte, der omhandlede, at jeg ikke kunne få den, som jeg længtes efter.

’’Hey for resten, er du okay med det der skete tidligere i dag? ’’ spurgte han mig, mens han havde et undrende og bekymrende udtryk i ansigtet. Det var bare ham, altid omsorgsfuld og bekymrede sig for andre.

’’Ja, de er bare nogle bitches, ’’ svarede jeg og trak på skulderne. ’’Tak fordi du forsvarede mig, ’’ takkede jeg ham med et sødt smil, som han gengældte hurtigt.

 

Tidligere i dag, da vi fik fri, gik Asher og jeg på gangen, som var helt øde. Og der var en uhyggelig stilhed, ingen som larmede med de røde skabe i siderne, ingen som kom løbende fra den anden ende af gangen, ingen der råbte, ingen snak, ingen sladder, intet – kun ren stilhed. Det var kun Asher og mig, der fik gangen til at larme med vores snak og vores larmende skridt.

Grunden til, at vi var de eneste på den øde gang, var fordi at jeg var duks, og derfor skulle jeg gøre klasselokalet rent, og Asher ventede på mig, mens han holdte mig med selvskab. Og da vi kom ud på gangen, var alle smuttet hjem for at holde weekend. Vi tog det stille og roligt, fordi vi havde ingenting, som vi skulle nå. Asher skulle overnatte hos mig i weekenden, så vi skulle tilbringe meget tid sammen, hvilket jeg elskede – men vi tilbragte snart alle weekender sammen, så det begyndte at være standard.

Men da vi gik der på gangen, opdagede jeg, at jeg havde glemt min engelskbog, og måtte derfor gå tilbage efter den i klassen, fordi vi havde lektier for, og vi skulle læse hjemme. Jeg bad Asher om at vente på mig, fordi det ville kun tage 2 minutter, og så ville jeg være tilbage igen. Jeg skyldte mig afsted, fordi det eneste som jeg faktisk gerne ville, var, at komme tilbage til Asher. Men da jeg kom ind i klassen, var jeg ikke den eneste.  Skolens populæreste drenge var der, og jeg hadede dem. De elskede at drille og irritere mig, så derfor gjorde det mig nervøs, da jeg var alene med dem. Det havde jeg virkelig ikke forventet. Selvom de tit hang ud efter skole, mest fordi de ville gennemgå lærerens skuffer, så de måske kunne finde en kommende test og få alle svarene, inden den endelig test - snydere. 

De fik selvsikre smil fremme på deres læber, da jeg trådte ind i lokalet, og døren lukkede sig straks bag mig, og mit hjerte begyndte at hamre hurtigere og hurtigere.

De begyndte at kalde mig grimme ord, som ’bøsserøv’ og ’homosvin’, de kom med lamme bøssejoks, som de fandt sjove, men de var grove. Jeg prøvede at gå over for at tage min bog, men de skulle da også lige irritere mig ved at tage den ud af hænderne på mig. Jeg bad dem om at give mig den, men de nægtede og blev ved med at provokere mig. Deres grin overtog mit hoved, og jeg ville ønske, at de holdte op med at drille.

Så kom mit mirakel.  

Asher kom brasende ind i lokalet og reddede dagen, ligesom han altid gjorde. Drengene respekterede Asher, da han engang var en af dem, og ham der var lederen af gruppen, Josh, var hans eks-bedste ven. De kunne ikke gøre ham noget. Asher var nærmest hellig for dem.  Han beordrede dem om at give mig min bog tilbage, og det gjorde de. Josh, var stadig en del såret over, at Asher havde forladt dem, da de havde nogle gode tider sammen. Josh savnede sin bedste ven, og han lod det gå ud over mig.

 

’’Du behøver ikke takke mig, ’’ sagde han og begyndte at tage sine sko af, som han besynderligt nok havde haft på i flere timer, mens vi havde siddet på min sengekant og snakket. Han vidste, at min mor havde en regel om, at vi skulle tage vores sko af, inden vi gik ind i huset. Men Asher glemte det tit.

’’Jo jeg gør. Du kommer altid, når jeg behøver dig. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig, ’’ han smilede stort efter jeg havde sagt det. Han vidste, at jeg virkelig holdte af mig, desværre indså han ikke, at jeg holdte mere af ham, end han gik rundt og troede. Jeg ville på en måde gerne have, at han vidste det, men jeg ville bare ikke fortælle ham det – han måtte finde ud af det selv. Det ville gøre det en del nemmere. Han havde en evne til at håndtere ting, så alt blev godt igen. Måske kunne han håndtere faktummet om, at hans bedste ven havde følelser for ham?

’’Jeg er bare din bedste ven, ’’ svarede han smilende. Jeg tænkte tit på, om han var ked af at forlade det liv, som han engang havde. Han var en af de populære drenge engang, og hele skolen så op til ham, men da hans gruppe begyndte at mobbe mig, bakkede han ud og forlod dem. Jeg var bare en udstødt elev, der aldrig havde haft en ven, og tænk engang, jeg fik skolens populæreste og mest respekterede elev som bedste ven.

Han opgav så meget for mig. Det var derfor, at han var min bedste ven. Han var der altid for mig, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre ven end ham. Han var perfekt.

’’Wow, klokken er mange, ’’ han lagde sin mobil over på natbordet ved siden af min seng, efter han havde kigget på klokken. ’’Den er halv 4, ’’ sagde han en smule overraskende. Ja, vi havde snakket i virkelig lang tid. Når vi først begyndte med at snakke, så kunne man umuligt stoppe os. Sådan var vi.

’’Ja, skal vi gå i seng? ’’ spurgte jeg. Jeg var altid nervøs, når vi skulle sove, men jeg elskede det også. Vi sov ved siden af hinanden, i samme seng. Asher havde intet imod det, så vi sov bare i samme seng, og det gjorde mig endnu mere vild efter ham. Det overraskede mig meget, at han ville sove i samme seng med mig, efter jeg havde fortalt ham, at jeg var bøsse – men han behandlede mig jo ikke anderledes end før.

’’Ja, det lyder som en plan, ’’ svarede han med et stort smil, så hans smilhuller dukkede frem. Åh de smilhuller, var så fandens søde.

Han rejste sig op og begyndte at tage sit tøj af, som om at han var en mandestripper, der var fuldstædig ligeglad med, om nogen kiggede. Jeg gik over til mit skab og fandt mit nattøj frem – en hvid T-shirt og sorte shorts.  Jeg ville helst lade være med at kigge på ham, mens han stod der og kæmpede med at få hans bukser af, men jeg kunne ikke holde mine øjne væk fra hans krop. Den var perfekt. Perfekt markerede mave, der tydeligt viste, at han havde trænet.

Jeg tog mit tøj af på en besværlig måde, jeg var lidt mere diskredt med det. Jeg stod bag skabsdøren og skiftede, mens Asher stod mit på gulvet og smed rundt med hans tøj – ja der var en lille forskel på os. Jeg tog mit tøj af og tog mit nattøj på. Og jeg følte mig straks mere tilpas.

’’Åh, jeg er virkelig træt, ’’ stønnede han udmattende, da jeg kom til syne. Han lagde sig ned i sengen og tog dynen over sig, mens han tjekkede nogle beskeder på sin telefon, som han gjorde hver gang, han skulle til at sove. Det var en vane for ham. Han skulle jo også have tid til at svare alle de mennesker, som skrev til ham.

Jeg lagde mig ned ved siden af ham, og da jeg lagde mig under dynen, forlagde han straks sin telefon over på natbordet igen. Han havde lært fra sin eks kæreste, at folk hader, når ens opmærksomhed var på ens telefon, end på den person, som man var sammen med. Hans eks kæreste hadede det, og det var en af grundene til, at hun slog op – han var fraværende, når de var sammen. Men Asher tog det ikke så tungt, han havde fortalt mig, at han for længst havde miste interessen for hende - han kunne bare ikke finde modet til at slå op med hende. 

Jeg slukkede min natlampe, der fik hele rummet til at lyse op. Men da jeg slukkede den, var der stadig en smule lyst, fordi det næsten var morgen udenfor, så solen var på vej til at stå op. Vi lagde os begge til rettet og følte roen, der omringede mit værelse - så stille. 

’’Så, hvad skal vi lave senere i dag? Jeg tænkte på, om vi kunne tage på den cafe inde i byen. Du ved, dem som lader de fantastisk latte med kaneldrys. Eller vi kunne tage ud at shoppe, for jeg syntes, at du mangler lidt tøj. Jeg kan jo ikke have en bedste ven, som går rundt med den samme trøje hver dag, vel? Det er ikke for at kritisere din tøjstil, men måske skulle vi rette lidt på den. Du kan låne penge af mig, men så vil jeg altså også have stor indflydelse på det, okay? ’’ spurgte jeg smilende og ventede på et svar.

Men da jeg ikke fik et svar, kiggede jeg på ham, og jeg fik mit svar – han sov. Jeg vidste, at han kunne falde i søvn just like that, så det overraskede mig ikke så meget. Jeg vendte min krop om mod hans, så jeg kiggede direkte på hans sovende ansigt, der så så fredeligt ud. Jeg elskede at kigge på ham, når han sov. Jeg elskede at kigge på ham, når han snakkede, når han spiste, når han drak, jeg elskede at kigge på ham, uanset hvad han lavede.

Jeg ville ønske, at jeg havde modet til at fortælle ham, hvad jeg følte. At jeg havde store følelser for ham, at jeg tænkte på ham, på den forkerte måde. Det var svært at leve med den smerte, som han bragte frem.

 

Tiden var gået hurtigt, og jeg var stadig ikke faldet i søvn. Jeg kunne simpelthen ikke, fordi mit hoved havde alt for travlt med at tænke, og derved forstyrrede min søvn. Mit hjerte hamrede hurtigt, i takt med at jeg kunne høre Asher lige ved siden af mig – han trak vejret ret tungt. Den søde melodi fra ham, gjorde at hele min krop blev roligere, men jeg kunne stadig ikke få mig selv til at lukke øjnene og sove.

Jeg havde aldrig prøvet dette før, det var første gang, hvor jeg ikke kunne falde i søvn, mens han var her. Var det mon et tegn? Jeg mener, måske ville min hjerne ikke lade mig sove, fordi den ikke var færdig for i dag. Måske ville den ikke lade mig sove, før jeg kunne få min nervøsitet væk.

Der var gået 3 timer, siden Asher var faldet i søvn, hvilket betød, at klokken var halv 7. Det dræbte mig, at jeg ikke kunne sove, mest fordi, at det føltes som om, at jeg havde sommerfugle i maven. Det måtte da betyde noget, ikke? Åh, jeg gjorde det igen. Jeg prøvede at lave en konklusion i mit hoved – jeg ’snakkede’ på en måde med mig selv i mit hoved. Det var en ubehagelig tanke.

Jeg blev urolig. Jeg kunne høre mig selv skrige inde i mit hoved, og det fik hele min krop til at ryste en smule. Det var en forfærdelig følelse, og jeg havde mest lyst til at råbe mine følelser ud til hele verden. Jeg ville ønske, at alle vidste, hvem jeg elskede.

’’Hey, er du okay? ’’ hørte jeg en træt Asher spørge mig om. Skriget i mit hoved holdte op, og hans stemme fik hele min krop til at berolige sig.

Jeg kiggede på ham, og da jeg så hans dejlige ansigt, fik jeg et lille smil på læben. Han så så dejlig ud, når han lå der, med bar mave og et bekymrende blik, i takt med at hans øjne så ufattelig trætte ud. Men han skulle bare spørge, om jeg var okay, når jeg ikke engang var tæt på at være det. Jeg har haft det dårligt tit, men jeg havde aldrig haft det så dårligt, som jeg havde nu.  

’’Nej det er jeg ikke, ’’ svarede jeg ærligt, og det fik ham til at rette sig mere op, samtidig med at han fik et alvorligt blik, fordi han helt sikkert ikke havde forventet det svar fra mig af. Men jeg kunne ikke klare det længere. Sandheden var det eneste, som kunne få mig til at være helt rolig, også selvom den kunne ødelægge alt.

Jeg havde været forelsket i ham i 2 år, og jeg havde kun været bedste venner med ham i 7 måneder og 3 uger. Så ja, jeg havde haft et godt syn på ham længe, også dengang hvor han ikke anede hvem jeg var, dengang hvor han så ned på folk som mig. Dengang hvor han var snobbet, dengang hvor han var skolens konge, dengang hvor jeg ikke var tæt på at have en chance med ham.

Men nu havde jeg ham, nu holdte han af mig, nu var han min bedste ven, og det gjorde kun endnu mere ondt at have ham i mit liv, end det var før, hvor han ikke var. Det gjorde ondt at se ham, at være sammen med ham, at grine og smile med ham. Så, nu måtte jeg fortælle sandheden.

’’Hvad er der galt? ’’ spurgte han med et hævede øjenbryn, og pludselig så han helt vågen ud. Jeg så sikkert usikker og nervøs ud, men det måtte jeg holde op med at være. Jeg vil ikke være nervøs og usikker længere, jeg vil være modig, jeg vil ikke ses ned på længere, jeg vil ses op til. Ingen skulle være bange for at vise sine følelser.

’’Jeg.., ’’ jeg havde svært ved at få ordrerne ud af mine læber, men hans blik hjalp mig. Han støttede mig, og der beviste han sig selv. Han kunne godt håndtere det, han kunne finde en løsning på problemet, han ville støtte mig, ligesom han havde gjort lige fra starten. ’’Jeg har følelser for dig, ’’ så kom ordrerene ud af mine læber på den mest selvsikre og fastbesluttet måde.

Jeg lagde mig om på ryggen og kiggede op i loftet, mens jeg lod Asher tænke lidt over mine ord. 

Der kom en stor lettelse frem i mig, og jeg kunne ikke lade være med at sukke lettet ud, efter jeg endelig havde fortalt sandheden. Det føltes godt. Jeg havde ikke den smerte i mit hjerte mere, jeg følte mig fri. 

Og Asher…han…han…han smilede.

 

 

 

Undskyld for tastefejl. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...