I´ll stay right here

En 18-årig dreng ved navn Beck er lige flyttet til England med sin familie. Han er flyttet til london hvor det kendte bandt little mix bor. Beck har fået en ven, Anthon som søger et arbejde, og han beder Beck om at komme med til optaglsesprøven, men Beck får jobbet og Anthon bliver sur for Beck siger ja til det.
Han for at vide at han skal være bodyguard for little mix,
hvordan vil han takle pigerne ?
hvad vil pigerne sige til ham ?
vil Anthon tage hævn ?
Og vil der blive indblandet følelser idet ?

2Likes
6Kommentarer
202Visninger
AA

4. kap 3.

 

Becks synsvinkel

 

Jeg var lige gået ned i køkkenet for at lave mig en smothie, men uheldigvis spiller jeg en stor klam, fugtig, lilla plet på min hvide t-shirt. Pletten vil ikk fjerne sig så jeg tager min t-shirt af og lægger den på bordet,  jeg kan jeg se at Perrie stå og stiger med lidt open mund, så jeg siger lidt provokerne til hende " hvaa kan du lide hvad du ser?" Efter jeg sagde det var det som om jeg vækkede hende fra en lille søvn. Hun var blevet helt rød i ansigtet, som fik mig til at grine lidt af hende. Hun skyndte at tørre det savl hun havde på hagen og løbe op på sit værelse igen, jeg kunne ikke lade være med at plante et lille grin på mine læber.

 

***

 

Jeg var gået op på mit værelse for at skifte min bluse, lidt efter kunne jeg høre pigerne var samlede sig ned i køkkenet. Jeg valte at gå ned til dem, da jeg kom ned så jeg Perrie med en med stram top på og højtaljede shots på kunne jeg ikke lade være med at give hende elevator-blikket, pludselig blev jeg afbrudt i mine tanker af Perrie der sagde " hvaa kan du lide hvad du ser?" Hun havde vist lagt mærke til at jeg havde nærstuderert hende, men så let skulle hun alså ikke vinde, så jeg svarede hurtigt tilbage " det var da ikk mig der savlede." De andre piger begyndte at grine imens Perrie bare gav mig dræber-blikket, jeg så dybt ind i hendes øjne kunne se en masse had og en masse følsomhed, som om hun var en af dem der blev hurtigt såret. Hun gik, nærmest løb forbi mig uden en eneste øjenkontakt. Jeg kiggede efter hende, indtil Jessy talte til mig " har Perrie savlede over dig?" som om det var helt unormal, at det gjorder hun aldrig. Jeg ville normalt totalt bare sige ja og måske overdrive en lille smule, men den her gang fik jeg faktisk lidt skyldfølelse, så jeg valte at sige " nej, jeg ville bare drille hende lidt." Pigerne kiggede lidt nærvøse på mig. "Du bør nok gå op og sige undskyld til hende, hun er meget nem at såre" sagde Leigh-ann. Så havde jeg redt med hvad hendes øjne udstrålte. "Ja det har i nok redt i, men er hun virkelig så følsom hendes tøj stil viser noget andet?" Svarede jeg forsigtigt " ja hun er virkelig så følsom, men hun vil ikke have folk skal vide det, for så tror hun at de vil være alt for forsigtig med hvad de siger til hende. Og hun kan ikk lide den medfølelse" svarede Jessy mig. Jeg vendte mig om for at gå op af trapperne til Perrie.

 

***

 

 Perries synsvinkel 

Fuck hvor var han irreterne, nu sidder han rigtig der nede og charmere sig foran pigerne med at jeg savlede helt vildt meget, og han vil helt klart udstille mig for at ligne en fuldkommen kæmpe idiot. Som jeg nok os var i forvejen, synes jeg iværtfald. Jeg bliver pludselig slået ud af mine tanker af en der banker på min dør, men jeg råber bare "GÅ DIN VEJ!!" " Perrie det mig Beck, jeg vil bare sige undskyld til dig" sagde han stille og roligt. Men jeg råbte bare igen " GÅ VÆK!!" "Perrie må jeg ikk nok komme ind?" Den her gang sagde han det som om han virkelig havde skyldfølelse, så jeg valte at åbne døren. "Hvad?" sagde jeg koldt, med døren på klem. "Må jeg komme ind?" spurgte han venligt, Jeg åbnede døren helt op og gik ud til siden og rægte min arm ud, som et tegn på at han skulle gå ind. "Perrie jeg er så ked af det at du skulle blive sorget det var ikk min mening at..." startede han med det samme men jeg afbrød ham hurtigt og sagde " hør her Beck, jeg er fuldkommen ligeglad om du er ked af over det, og jeg vil ikk have at du skal føle skyld eller noget, lige de her dage har jeg bare ikk brug for nye mennesker i mit liv, jeg er ikk glad ved at du er her. Og jeg er fuld kommen ligeglad om at det er din store drøm om at blive bodyguard eller noget, du skal bare ikk være det for os, så for at enlig at gøre mig glad, er at park din kuffert og skride!!" "Når hvis det er det du vil have jeg gør så skal vi nok ikk ses mere!!" Han lød skuffet og vred  det var nok ikk det han havde regnet med at jeg ville sige, men jeg er da også ligeglad. Han gik hurtig forbi mig uden at kigge på mig, måske lød det også lidt for meget men helt ærligt havde jeg ikk brug for ham overhovet. Et lille stolt smil poppede frem på mine læber men forsvandt med det sammen, måske skulle jeg sige undskyld og at jeg ikk mente det, men lige nu var jeg for træt til at snakke med nogen lige nu. 

 

Det var det 3. kap. Gad vide om Beck

virkelig rejser sin vej eller om Perrie for sagt undskyld

ja som mig og maria håber vi at i vil skrive

i kommentaren <3

#karla 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...