Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2850Visninger
AA

8. Little Nepent

"Tror du virkelig man kan købe våben her?” Mikey skævede nervøst til alle husene. Det var en lille by, kun med meget få butikker og huse. Der var ikke rigtig nogen spillere; de eneste personer de havde fået øje på var NPC'er. De gik alle sammen fredelige rundt, og skuffede over den lille by, gik de ind til kroen for at få noget mad. 

"Kan vi få to måltider, tak?" Manden bag disken nikkede, og tog noget fra hylderne bag ham. Da Tomoyo skulle til at betale, lænede manden sig frem mod hende. "Hør... er I eventyrer?" Før Tomoyo nåede at svare, skubbede Mikey Tomoyo væk. "Ja! Det er vi! Noget vi kan gøre for dig?" råbte han nærmest over hele bygningen, så folk så op fra deres øl og gloede. Tomoyo tog noget af maden, og satte sig ved bordet for at spise. Hun skævede op til Mikey som smilede stort. Hun så ham nikke til manden, hvor han så gik over til hende. Hans øjne lyste næsten, og Tomoyo kiggede hen på manden bag disken, som vinkede til hende. "Hvad har du lovet?" spurgte hun Mikey. Han satte sig ned over for hende på en lille træstol, som vippede hver gang han åbnede munden. Hendes menu blinkede, og Tomoyo åbnede den. De havde fået en quest. Tomoyo læste op. "Få fat i en sjælden dråbe fra Little Nerpents? Hvad er det?" spurgte hun ham, hendes nysgerrighed vækket. "Vi skal skaffe en dråbe fra en eller anden sjælden plante. Vi skal lede efter en stor blomstrende blomst, og prøv at læs hvad vi får for det!" Hendes blik gled ned langs skærmen. ”Anneal Blade. Et sværd!” Mikey grinte stort. ”Men hvordan skal vi kunne klare missionen? Du har ikke noget sværd… og ved du egentlig hvor blomsten befinder sig?”
Mikey tyggede færdig. ”Der skulle være en slags frodig skov øst for byen. Og der står ikke noget med at kæmpe mod monstre. Vi skal bare finde planten.” Tomoyo tjekkede hendes sværd igen, en rød bar indikerede at sværdet ikke ville kunne holde sig i særlig lang tid længere. ”Vi støder sikkert på nogle monstre inde i skoven. Og mit sværd bliver nok også snart slidt op.” Mikey rejste sig op fra stolen, som vippede faretruende. Han lænede sig op af bordet. ”Vi tjener også penge på missionen! Vi kan købe et sværd til dig for det. Vi kan spørge nogle NPC’er hvor den nærmeste smed ligger.” Tomoyo rejste sig begejstret op for at give Mikey en high five. ”Og så kan vi klare finalebossen!” Mikey kneb øjnene sammen, og blokerede hendes high five. ”Naah, det skal du ikke regne med. Men det er en god start,” forsatte han, da han så hendes skuffede ansigt. ”En start. Yes!” Hun skød hendes hånd beslutsomt i luften, og løb ud af døren. Mikey fulgte dovent efter.

”Er det her den rigtige skov? Det bliver barnemad!” Træernes lyse grene stod foran dem, dejlige lysegrønne og gjorde Tomoyo i sommerhumør. Hun tog sine hænder foran sig, for at blokerer de grene der var overalt. Da hun gav slip, fik Mikey dem smidt i hovedet. ”Hey, pas lige på! Det gjorde faktisk ondt!” Tomoyo fnes. ”Ja, sikkert. Man kan ikke føle smerte i SAO, remember?” Mikey tog sig til hovedet. ”Ja, ja.”

De snoede sig i gennem buskene og træerne, da der ikke var nogen stier i skoven. Her var helt lysegrønt, konstaterede Tomoyo, undtagen en lille lilla plet langt ude i hendes synsfelt. Tomoyo gik hen mod den, og løb så, da den lille plet formede sig til en stor blomst. Dens blanke plettede overflade reflekterede det lille lys der slap gennem trækronerne, og hun tog sin hånd frem mod den. Hun klikkede på menuen, hvor en ny option var dukket frem. ”Optag dråbe.” Ud fra dens kronblade hang en hvid dråbe, og den forsvandt ind i Tomoyos inventarliste. Hun råbte til Mikey, der ikke var noget hen til hende endnu. ”Mikey! Jeg fik den!” Han løb hen mod hende, skreg efter hende. ”Tomoyo! Bag dig!” Hun vendte sig om, for at støde hovedet ind i en pelset masse. ”Huh?” Hun kiggede op og så ind i et egernmonsters ansigt, det selv samme slagsa monster, der angreb dem forleden. Hun nåede ikke at blokerer det indkomne slag, og blev sendt flere meter tilbage. Hendes HP-bar droppede en smule, og en lille besked dukkede frem på skærmen. ”Blokerings-skill opgraderet.” ”Mikey! Bliv tilbage!” råbte hun efter ham, og tog sit sværd frem. Lynhurtigt nåede hun hen til monsteret, og sendte det ned i jorden, for at se dens HP-bar droppe 50%. Et lille blink fik hende til at se på hendes stats. ”Yes! Level up!” Hun hævede sværdet ned fornyet energi, og gennemborede den næste monsters brystkasse, inden den nåede at angribe hende. Den døde på et slag, og hun huggede lynhurtigt den næstes hals. ”Sådan!” Mikey der havde holdt sig tilbage trådte nu frem, gav hende et klap på skulderen. ”Argh, jeg glæder mig til at få et sværd! Jeg vil også kæmpe.” Tomoyo skulle til at pakke sit sværd væk, da det nu splintredes. ”Jeg vil også gerne have et nyt sværd. Forhåbentlig støder vi ikke på nogen monstre på vej tilbage. Det næste vi køber, er altså teleporterringskystaller."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...