Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2831Visninger
AA

2. Link Start!

Hun kunne stadig ikke tro det. Her på hendes kedelige skrivebord, lå Nervegearet. Den blanke gråblå hjelm var lige hentet hjem fra butikken, hvor Tomoyo havde stået i kø siden går morges. Med rystende hænder, strøg hun forsigtigt hjelmens kølige overflade. Tomoyo ventede på et signal fra sin bedsteven, som i Tokyo havde ventet foran en anden butik. De havde lovet hinanden at først at prøve Nervegearet, når de begge to var klar. Men der var allerede gået fem minutter over den planlagte tid, og det virkede alt for længe for Tomoyo, som nu stod fuldstændig parat, efter at havde glædet sig i flere måneder.

Men pludselig mærkede hun noget vibrerer i hendes forlomme, og lynhurtigt tog hun sin slidte mobil frem, hvor en tekst havde dukket op på skærmen.

"Jeg fik den ikke."

Tomoyo rynkede hendes øjenbryn; hun forstillede sig hendes lyshårede veninde, stå derude i efterårsregnen, uden noget i hænderne. Hun knyttede også sin hånd. Hvem skulle hun nu spille med? Hun havde aldrig været god til sociale ting, ikke engang på nettet følte hun sig velkommen. Derfor værdsatte hun hendes og Kasumi's venskab, som noget af hendes kæreste eje.
"Tag toget hen til mig. Lige så snart du ankommer, kan du prøve mit Nervegear. Vi kan deles om det."

Efter at have sendt beskeden, lagde hun sig ned på sengen med hjelmen i skødet. Hun kunne nå at spille i ca. en halv time, før Katsumi ville ankomme. Med svedige hænder tog hun Nervegearet på. Hun kiggede ind i den sorte skærm, som manglede at blive aktiveret af de to ord. Det eneste den viste nu, var batteriniveaet og klokken.

"Link start!"

  Alt blev først helt hvidt, derefter fulgte en masse lyse farver, der dannede startmenuen. Det var virkelig mærkeligt, det hun så og hørte vistes ikke på skærmen, det var mikrobølger, små elektriske impulser, der blev sendt til hendes hjerne, som opfattede det som sanseindtryk. Det føltes så ægte. Man skulle ikke klikke på noget, man skulle bare tænke.

"Okay... sprog, japansk." Manualen som før til havde stået på engelsk, skiftede til et sprog, som hun egentlig forstod. "Registrer bruger."

Pludselig stod hun foran et spejl, så sit eget komplette udseende. Hendes skovbrune tykke hår der gik hende til ryggen, og hendes egne almindelige blå øjne. En slags menu stod ved siden af hende, hvor hun skulle indtaste et brugernavn og adgangskode. Okay, mit navn... Det skulle hverken være for kedeligt, for kækt, eller hendes eget rigtige navn. Skycaster. Efter at have lavet adgangskoden, kom den sjove del.

Hun kunne redigere sit ansigt og højde ved tankens kraft. Hvis hun så meget som ønskede det, kunne hun tabe ti kilo, få mindre fødder, og større øjne. En helt anden hårfarve var mulig. Længe stod hun og redigerede i sig selv, men ændrede dog ikke så meget ved hendes krop. Hun lagde to cm til hendes egne 160, og efter at have diskuteret med sig selv, ændrede hun også bh-størrelsen. Til D.

Fascineret over alle frisurerne, valgte hun at skifte hendes almindelige hårfarve til ferskenfarvet. Hun forstærkede hendes egen øjenfarve, og voila, en helt ny smuk ung pige stod i spejlet. Efter at have klikket o.k., kunne hun mærke sin egen krop forandre sig, hendes ansigt blive smallere, øjenvipperne længere, og sin torso større. Det kildede helt ind til fingerspidserne.

"Katsumi vil elske det her!"

Der kom nu tusindvis af outfits frem, og da spejlet ikke forsvandt, begyndte Tomoyo bare at prøve løs. Hendes øjne spærredes op, da hun fik øje på en himmelblå kjole som gik ned til lidt under knæene, lavet af et stof der føltes behageligt mod huden. Og sammen med nogle fingerløse hvide handsker, og nogle lange hvide støvler, nikkede hun til sit nye jeg i spejlet, og løftede beslutsomt en arm i vejret. 

"Jeg... er Skycaster!"

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...