Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2912Visninger
AA

7. Horunka Village

"Kan du fortælle mig... hvad de der er?" Tomoyo tog et skridt tilbage, lod hendes blik glide over de lodrede skabninger, der gnækkede med få sekunders mellemrum. De var dukket frem bag træerne, lige da Tomoyo og Mike havde nået slutningen af skoven, i troen om de ville nå i gennem uden besvær. "Det ved jeg ikke... dårligt proportionerede egern?" Den lille flok høje skabninger omringede dem, og Tomoyo stirrede på deres kæmpe store fortænder og øjne med ingen pupiller. Hun og Mike havde bare gået fredeligt, og før de overhovedet havde haft en chance for at flygte, var de fire store væsner trådt ud fra træerne. Den ene af dem strakte sin nakke med nogle høje knæk, og hvidt savl dryppede ned fra dens mundhage. Begge spillere havde ubevidst gået baglæns, og deres rygge stødte sammen. De tog begge deres sværd frem, og Tomoyo sprang forskrækket væk, da en af monstrenes arme, gennemboede den skovbund hun stod på. Hun landede på jorden, med et sjusket rullefald, og Mikey huggede efter monsteret. Det hylede, og han svang sit sværd igen, og huggede dens arm af. "Mike, bag dig!" Det ene monster havde hævet sin arm, og i hånden lyste dens klør. Han blokerede slaget med sit sværd, som var så kraftigt, at sværdet splintreres.
"Hvad skete der!?" Tomoyo løb hen foran Mikey, prøvede at dækkede ham. "Jeg ved det ikke!" råbte han panisk, mens han stirrede på sine hænder, og lettere skrækslagen på de monstre, der nærmede sig. "Det må have været slidt op!?" Han sprang væk fra dens angreb og trillede hen ad skovbunden, da det lodne kæmpeegern huggede efter ham. Tomoyo gjorde sit bedste for at tilintetgøre monstrene, før de havde en chance for at ramme ham. Lynhurtigt, løb hun hen mod det første, og brugte sit sværd. Det skreg, da hun huggede dens anden arm af, og begyndte at løbe direkte mod Mike. Jorden skælvede, da de andre monstre løb rundt omkring træstammerne. De løb tilløb, klar til at støde ind i Mikey og Tomoyo. Tomoyo sank, og i håb om at Mikey kunne klare sig selv, gennemborede hun den armløse monsters brystkasse. Den splintredes, og med adrenalinen kørende, sprang hun op på et andet monsters hals, og lavede en dyb flænge i den, nok til at den faldt om og døde. Hun løb hen mod det sidste monster, som angreb den forpustede Mike. Han faldt ind i træ, da monteret skubbede ham baglæns. Det tog fat i hans arm og slyngede ham rundt, hvorefter det tyrede ham ned i jorden. "Mike!" Tomoyo råbte bekymret efter ham, da hun så hans HP falde drastisk. Men hun gav ikke monsteret en anden chance, og den var snart gennemboret af hendes sværd. 
"Er du okay?" Hun tog en healingkrystal frem af hendes inventory, og løb hen til ham. Han ømmede sig, men nikkede og brugte krystallen. Han rejste selv op. "Det var en overraskelse," grinte Tomoyo nervøst. Han var stille et øjeblik, men prustede så og tog sig til panden. "Hvordan skal jeg kunne kæmpe uden et sværd?" Tomoyo tjekkede sit eget sværds status, og sukkede af dens faretruende lave durabilitet. 
"Byen." Mikey gik ud af skoven. 
"Hvad?" råbte Tomoyo efter ham. 
"Vi tager hen til byen!" 

 

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...