Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2863Visninger
AA

16. Gammel ven.

Tomoyo trådte ud af salonen med et stort, puffet, ferskenfarvet hår. Hun følte sig meget mere motiveret nu, og hendes ben førte hende direkte til en smedje. 

Den store og kraftige mandlige NPC bøjede sig op fra disken og spurgte: "Hvad skulle det være?"

"Jeg vil gerne købe en armor," svarede Tomoyo munter, og hun så på alle de rustninger, der hang på væggene og lå inde i glasboksene. "

Hendes blik landede på en helt hvidblå armour med et skær af sølv, og hun pegede på den. Hun så på dens stats. Dens defense var ikke specielt høj, den lå den på niveau med hendes egen. Men dens durabilitet var relativ høj, og så vejede armouren meget mindre end noget hun havde haft før.

"Ah. Det er en letrustning, så den vil ikke tynge dig ned. 600 col," bemærkede manden.

Hun skyndte sig at købe den inden hun ombestemte sig. Hun equippede den med det samme, og det føltes som om to store sten lettede sig fra hendes skuldre. Det var som om den var lavet af fjer! Hun lavede store cirkelbevægelser med armene, og nød den nye bevægelsesfrihed, hun havde fået.

Nu skulle hun bare finde en makker. 

"Huh?" 

På jorden foran hende rullede et stykke papir rundt. Tomoyo bukkede sig ned og samlede det op.

"Festival i Marome..."

Hun stirrede stumt på papiret et stykke tid og lagde det i sin inventory. "Hvor ligger Marome, mon?" mumlede hun og kløede sig i håret.

Foran hende på torvet kom der to spillere gående. Hun vinkede og løb hen til dem. "Hejsa! Ved I to hvor Marome ligger?" spurgte hun sødt og smilede. Den ene dreng smilede stort og nikkede. "Marome? Skal du også hen til den der festival?" 

"Jep, altså, det havde jeg tænkt mig."

"Det ligger ret langt væk herfra og man skal i gennem ikke helt ufarlige sletter for at nå dertil. Det er nok farligt at bevæge sig derhen alene," tilføjede den anden. Han havde pjusket lysebrunt hår og så lidt nervøs ud. 

"Du kan følges med os!" indskød den første. "Mit navn er Shinji og det her er Bryain," sagde han og pegede på den anden.

Tomoyo strakte sine ben og lænede sig på det ene. "Mit navn er Skycaster."

 

"Du er faktisk en af de første piger jeg har set her," kommenterede Shinji. Bryain stirrede opmærksomt på hende. Det havde han gjort ligeså snart han så hende. 

"Hahaha," grinede Tomoyo anstrengt.

De havde bevæget sig ud fra byen nu og Shinji og Tomoyo havde så småt begyndt en samtale.  Bryain deltog ikke, men Tomoyo var sikker på at han lyttede efter. Hvert. Et. Ord.

"Nu ikke for at virke snobbet, men hvilket lvl er I i?" spurgte hun få at skifte emne.

"5. Os begge to. Hvad med dig?"

"Jeg er lige nået i lvl 6," sagde hun stolt. 

Shinji løftede et øjebryn. "Virkelig?" Han smilede skævt.

"Jep." Tomoyo grinte selvsikkert.

"Så har du en chance for at bevise det!" råbte han drillende og pegede hen mod de firbenede monstre, der stod og græssede lidt ude. De lignede en blanding mellem en hest og et vildsvin. 

"Du kommer til at se dum ud," advarede hun ham om og vinkede en af monstrene herover. "Hu-uh!" 

Det løftede sit hoved op af græsset og blev provokeret, da Tomoyo viftede med sit sværd. Løbende kom det hen mod hende, og Bryian og Shinji løb nogle skridt væk fra hende. De havde deres sværd fremme; de regnede med hun ikke ville kunne klare den.

Ligeså snart bæstet var ved at ramme hende, placerede Tomoyo let en hånd på dens ryg og sprang over den med en saltomortale. 

Shinji klappede i hænderne. "Nice!"

Tomoyo lod sit sværd lyse og inden et øjeblik var monsteret blevet til splintre, men den døde ikke før den udbrød et øredøvende, knogleknusende skrig.

"Auv! Hvad var det?" Hun holdt sig for ørene og skubbede sit sværd tilbage ind i hylsteret og vendte sig mod Shinji og Bryian.

"Nå, men hvad siger I så?" sagde hun frydigt.

"Mega nice! Hvordan kunne du hoppe sådan?" råbte Shinji. 

"Jeg har brugt rigtig mange skillspoint på jump- og acrobaticskills," smilede hun.

Bryain rømmede sig og pegede ud mod horisonten. "Se."

Flere af de der hestelignende monstre kom styrtende, en kæmpe stor flok. "Åh nej!" råbte Shinji panisk. 

"Jeg må vist have provokeret dem, eller nej, dyret tilkaldte dem!" 

Hun vendte sig om, men alt det hun så var blå lysskær. Fedt. De havde efterladt hende... Tomoyo overvejede om hun skulle bruge sin egen krystal, men hun var for nærig. Hun trak vejret ind og rettede sig op med hendes sværd foran hendes ansigt.

Med et hyl angreb det første monster, med dens kraftige næve på vej mod hendes hals. Hun faldt bag ud, da hun prøvede at undvige og rullede om på jorden, da den prøvede at smadre hendes hoved men dens hove. 

Hun havde stadig væk sværdet i hånden, og huggede ud efter dens ene ben, og det faldt af lige inden det ville have ramt hendes hoved. Monsteret hylede, og Tomoyo lod ikke mærke til det andet monster, da kom bag fra.

Hun fløj flere meter ind til siden, da den stangede hende. Hendes HP dalede straks. 

"Shit." 

Hun rejste sig hurtigt op og svang sit sværd, mens hun sigtede efter dets hoved. Sværdet ramte dets kranie og hun fik hugget mulen af. Det faldt ned på jorden og blev til store sorte splintre. Igen glemte hun de andre monstre, og hun mærkede et slag i ryggen, som sendte hende ned i jorden med hoved nedad. Et andet monster bed fast i hendes arm, og hun brugte sin ledige arm til at spidde dens øje. Det gav øjeblikkelig slip og Tomoyo huggede ud efter den med det samme.

Uden kræfter kunne hun se jorden komme nærmere, mens hun faldt, men noget nåede at gribe fat i hendes arm. Tomoyo vendte sit hoved og så...

"Mikey!?"

Han havde fået en nye armour, en ridderagtig rustning, og han svang et kæmpe hvidmetallisk sværd.

Han ramte det sidste monsters rygsøjle, og den knækkede over med det samme.

Tomoyo var svimmel, og hun tumlede ned på jorden. Udmattet tog hun en healingkrystal frem for sin inventory.

 

"Hvad siger man så?" 

Han havde hjulpet hende op og stå, og Tomoyo kiggede flovt væk. 

"Tak," mumlede hun.

"Jeg ledte efter dig. Men det er ret svært at finde en, som har slettet sig fra sin venneliste!" sagde han og kiggede irriteret på hende.

"Undskyld... og tak fordi du reddede mig."

Han sukkede og rystede på hovedet. "Men jeg er glad for at se dig igen," smilede han. "Vil du være partnere igen, Skycaster.?"

Tomoyo smilede stort.

...

"Har du fået farvet dit hår?"

 

 

 

 

 

   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...