Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2833Visninger
AA

14. Game Over

 

Tomoyo skar ansigt og tvang sig op at stå, kun for at vælde ned til jorden igen. Hendes stamina var næsten tom, og baren lyste med et rødligt skær, ovenover hendes hoved. Bjørnens enorme pote var over hende igen, og hun nåede lige at rulle ind til siden, før et øredøvende brag lød.

Hun kravlede rystende hen mod sit sværd, da hun mærkede et hårdt greb om sit ben. Før hun nåede at tænke sig om, svang monsteret hende rundt, og op i luften. Hun brugte sine akrobatikevner til at vende sig om da hun var på vej ned igen, så hun kun modtog minimal skade da hun ramte jorden igen.
Lyden af en klinge der skar gennem luft lød, og Tomoyo sprang straks til siden, og landede hårdt på maven.

Hun kunne skimte sit lyse sværd ligge ved siden af hende, men hendes øjne blev afledt, af det enorme monster der tårnede sig over hende igen. Øksen lyste, da monsteret hævede det endnu en gang, i en farve som blod. Tomoyo havde ikke tid nok til at undvige, men greb ud efter sit sværd i stedet.

Hun parrede slaget, men hendes ethåndssværd mod en tohåndsøkse var underlegen, og alt energien fra slaget blev ikke stoppet af hendes våben, og det gik ud over hendes HP.

Monsteret blev alligevel distraheret, og Tomoyo rejste sig straks op til et modangreb. Hun hævede sværdet igen, så det lyste gulligt, og brugte sine jumpingsskills til at nå op ved monsterets hals. Det brølede da hun ramte, og huggede ud efter hende, men hun undveg med en saltomortale.

Nede på jorden trak Tomoyo efter vejret. Hun havde mistet 1/3 af sin HP, og monsteret havde ikke engang sprunget sin første HP-bar endnu.

 Hun hævede sværdet igen, og løb hen mod monsteret. Det parrede hendes slag med sin økse, og slog ud efter hende, ramte hendes ansigt, og tumlede derefter rundt på jorden. Det summede og føltes mærkeligt i hendes ansigt. Igen, mere modløs, greb hun fat i sværdet. Hun lukkede sine øjne et split sekund, og åndede dybt ud. Hun var svimmel. Hun var træt. Færdig. Måske, skulle hun bare give op. Sige stop. Måske var det bare en løgn, at man ville dø hvis man tabte spillet?

Monsteret trampede og gik med tunge skridt hen mod hende igen.

Skulle hun bare give slip? Bare et enkelt øjeblik?

Hun hævede sit sværd igen og svang det gennem luften, og koncentrerede vægten på monstrets arm.

Hun kunne ikke give op. For sin mors, lillesøsters, og Katsumi's skyld.

Armen faldt ned med et dump, og bjørnens økse derefter. Monsteret skreg, og løb på dens tre ben hen mod hende. Inden hun kunne nå væg, havde dens kæbe åbnet sig, og bidt i hende. Hvirvler af farver kom over hende, da hun blev rusket. Hun prøvede at følge med, holde styr i de skiftende omgivelser, men til sidst kunne hun ikke. Hun blev slynget ind i væggen, og rejste sig ikke op, men betragtede sin HP-bar.

Den faldt, og faldt, og faldt.

Så, tænkte Tomoyo. Nu rammer den bunden.

Men den stoppede. Tomoyo havde 1/270 HP-points tilbage. Hun rullede langsomt op på siden. Der var monsteret, med vrede øjne og savl ud af munden. Det kom løbende hen mod hende. Hun lukkede sine øjne. Det var snart game over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...