Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2849Visninger
AA

3. Frenzy Boar

Hun trak beundret det nye sværd op af lommen, og stirrede på dets gennemsigtige rosa overflade. Det var et enshåndsværd, og dømt ud fra dens udseende og vægt, var den lavet af et glasagtigt materiale.

Hun var startet her, i the Town of Beginnings, som alle de andre titusinde spillere. De stod alle sammen i en kæmpe cirkulær plads i midten af den enorme by, hvor der bag ved lå et kæmp stort sort palads, som var det første Tomoyo fik øje på, efter at have lavet sin avatar.

Der var meget larm fra alle de andre spillere der fik rundt og snakkede begejstret til hinanden. Nogle stod bare fascineret ligesom Tomoyo, mens andre gik rundt og formede grupper og ordener. Nogle få mennesker løb beslutsomt rundt, det var beta-testerne, som allerede vidste hvor de kunne finde skatte og den slags ting.

En skikkelse løb lynhurtigt forbi Tomoyo, og hun kunne ikke gøre end at følge efter i nysgerrighed. Men efter at have sprintet i få minutter, var hun blevet forpustet. Det var både irriterende og utroligt på en gang. Hun kunne føle sig forpustet.

Men efter at have stoppet op, indså hun, at hun havde tabt personen, og stod nu foran en kæmpe stor mur, der omringede hele byen. I panik, fordi hun troede, man ikke kunne komme ud, sprintede hun langs muren, så folk troede hun var en beta-tester. Der nåede hun så til en stor brun port, som hun tøvende gik igennem.

 

En græsmark, var det der omringede hele byen, og sorte vildsvin gryntede og græssede udenfor. Hun kunne se deres HP-bare, og da hun gerne vil prøve sit sværd, besluttede hun sig for at kæmpe mod en af dem. 

Hun svingede det først prøvende ud i luften, med en fornuftig afstand til grisene, for ikke at provokere dem. En enkel gang hvor hun koncentreret sig ekstra meget, begyndte sværdet at gløde, og efter lod et lille lysspor.

"Okay, jeg er klar."

Hun udpegede sig et offer, og løb hen mod det for at få ekstra kraft. Hun hævede sværdet faretruende, og en vidunderlig følelse bredtes sig gennem hele hendes krop, da sværdet begyndte at lyse kraftigt. Vildsvinet som nu havde fået øje på hende, stampede og kom farende hen mod hende.

"Hiargh!"

Der kom ikke noget spor efter blod, men en slags sprække dukkede op på dens kraftige nakke, der hvor sværdet havde skåret. Hun så svinets hp falde ned til nul, og grisen blev til tusinde af splintre.

"Yes!" 

Det var vildt utroligt! Tomoyo dansede for sig selv, da hun tog i mod 24 Exp og 30 Col, som var den slags penge de havde her.

"Hvad danser du sådan for?"

En dreng med stort vildt orange hår, stod og betragtede Tomoyo, som mærkede sine kinder brænde. Han bar et stort tohåndssværd i sit bælte, og bar et brunt outfit med gule detaljer på.
"Det bare... Så du det! Jeg ownede det der vildsvin totalt!" 
Han begyndte at grine højt, og Tomoyo mærkede hendes hoved dunke, men valgte at tie stille. 
"Ved du godt," begyndte han. "At en Frenzy Boar svarer til en slime i andre spil?" Han havde svært ved at formulerer sin sætning, da han grinte så meget. Tomoyo valgte at gå sin vej, efterlade ham helt ude af latter på det frodige græs. "Hmpf!"

Hun betragtede surt de andre vildsvin, som gik rundt og gryntede, og nu så så pludselig ufarlige ud, da hun mærkede en hånd på sin skulder.
"Hey! Jeg fik aldrig dit navn."

Det var drengen der stod bag hende. Hele hans udseende mindede hende om en solopgang, med hans alle brunrøde og gule nuancer. 

Hun slog hans hånd væk, og kiggede snobbet på ham. "Mit navn er Skycaster." Hun vendte sit ansigt væk mod ham, så han fik hendes ferskenfarvede hår i hovedet.
"Ej, kom nu. Hver ikke sur! Mit navn er Michelangelo."

Nu var det Tomoyo's tur til at bryde ud i latter, og da han bare kiggede forvirret på hende, fik det hende til at grine endnu mere. "Mi-Michelangelo! Er du seriøst! Hvad er der om dig, der overhovedet minder om ham? Og hvorfor! Michelangelo?"

"Ej, så mærkeligt er det heller ikke." Hans rødbrune øjne stirrede fornærmet på Tomoyo, men hun så det ikke; hun var for optaget til at gøre grin af ham.

"Er det efter ninjaturtles? Ham med det orange pandebånd?" Hun lo endnu mere, og han begyndte at se sur ud. "Omg, skal jeg kalde dig Mikey fra nu af?"
"Okay. Jeg tror jeg logger af."

Tomoyo holdt op med at grine, og så nu forvirret på ham. "Hvad? Er du tøsefornærmet?"

"Neej, det var faktisk lidt sjovt. Men kl. er halv seks, og jeg lovede min lillebror, at han måtte prøve spillet," forklarede han og tog menuen frem. "Han har vidst noget at glæde sig til, ikk'?"

"Apropos det... Så lovede jeg faktisk min veninde også at prøve det." Tomoyo rejste sig op fra græsset, og børstede det ikkeeksisterende snavs  af, en vane fra virkelighedens verden.

Efter at de begge to havde rodet rundt i menuen, udbrød Mikey forvirret. "Der er ikke nogen log ud knap?"

"Den må være her..." Tomoyo bed sig i læben og tænkte på Katsumi.

"Det må være en fejl. Folkene er sikkert i gang med at fikse det nu," sukkede han. "Har du nogen venner der også spiller det her?" 
"Nej... Der var udsolgt, da de kom til butikkerne," hun kiggede på ham. "Vil du da forme et party?" 

"Hvis du har lyst."

"Det kan vi da lige så godt. Vi skal nok også være her et stykke tid, før vi kan logge af igen."

Tomoyo smilte lidt, men blev helt paf, da Mikey forsvandt i et blåt skær. Men hun nåede ikke tænke over det længe, da det samme skete for hende.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...