Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2836Visninger
AA

10. Fest

Hvor gik Mikey hen? Tomoyo kunne ikke finde ham i flokken af mennesker, der fejrede at de næste morgen skulle drage ud til bossen. Denne virtuelle aften viste stjerner, men andre slags stjernebilleder end dem i den virkelige verden. Hun sukkede. Drengene var sikkert taget hen et sted uden hende. Hun kun godt føle sig udenfor en gang i mellem, da hun ikke altid kunne være med i deres samtaler.
Tomoyo drejede til højre, ind af en lille gade hjørne så de andre spilleres råben og snakken, blev dæmpet.

Her var mørkere her i gyden, mørkere end de andre steder her i byen, og husene fungerede nærmest som to uendelige lange vægge, kun oplyst af to lamper. Tomoyo tav, dels fordi hun kunne se to spillere foran hende. Den antisociale pige, og den sorthårede dreng der prøvede at føre en samtale med hende.

Hun havde set ham før. Det var ham der havde stødt ind i hende, den dag hvor den virtuelle verden blev tvunget til at være den rigtige.

Han var en beta-tester.

Og han sad med en bøtte vild lækker cream. Snyd. Han havde fået to måneder til at finde den der cream. Han havde haft to måneder til alting. Hvilket level var han i nu? Hun kiggede på hans sværdskede. Anneal Blade.

Tomoyo blev rigtig vred, ret hurtigt. Der havde ikke stået noget i guide bogen om, hvordan man fik cream. Og hun havde siddet og spist det der grove brød hele tiden.

Hun havde løst til at gå ind foran dem, afbryde deres lille samtale. Men det ville være enormt pinligt, hvis de fandt ud af hun havde aflyttet dem. Næste morgen, ville hun tage en snak med ham. Hun kiggede på hans stats. Han hed Kirito.

Oh well. Hun blev nok nød til at gå tilbage, hun var ikke typen der luskede rundt. Desuden havde hun nu noget at fortælle Mikey.

 

”Arthur!”

Han vendte sig om, og Tomoyo løb hen mod ham. ”Skycaster?” Han havde et bæger i hånden, noget som alle gik rundt med nu. ”Hvor har du været,” grinte han da han så hende så forpustet. ”Jeg har ledt efter jer hele tiden! Hvor er Mikey?”
”Åh, gruppen splittedes efterhånden i to. Jeg står sammen med Tohru og Lion.”
Tomoyo nikkede lidt genert, hun havde ikke engang lært hele gruppens navne udenad. Lion var dog nem at huske, da hans pupiller næsten var orange, ligesom en løve. ”Jamen, så leder jeg lige efter de andre.”
”Ej, vil du ikke hænge ud med os lidt?” spurgte Lion med et drenget smil. Tohru jog en albue i siden på ham. ”Du kan gå, Skycaster, vi klarer os her,” forsikrede han hende om.

Men Tomoyo nåede aldrig hen til Mikey, da hun så Diavel og Egil snakke, sammen med nogle andre. Hun havde en stor lyst til at være med i samtalen. Eller i hvert fald bare sige hej. Hun gik langsomt hen mod dem, og selvom hendes håndflader ikke svedte, var det sådan en situation, hvor de sagtens ville kunne fundet på det.

”Hej!” råbte hun mekanisk. ”Hej, Skycaster!” svarede hele gruppen. Hun spjættede overrasket. ”Hvor kender i mit navn fra?” spurgte hun. ”Mikey har snakket om dig. Og alle hørte dig råbe højest, da vi skulle fordele os i grupper,” grinte Diavel. Tomoyo rødmede. ”Okay, jeg ville bare sige til Egil, at han var rigtig sej,” sagde hun hvorefter hun blev nød til at løbe væk, lige så hurtigt hun kom.

Hun kunne slå sig selv, hun lød som en dum dulle. Men endelig stødte hun ind i Mikey, og hun trak ham væk fra de andre spillere han snakkede med. ”Hvad sker der?” spurgte han hende. ”To ting.” hvislede hun forpustet. ”Har du fortalt alle mit navn?” Mikey grinte. ”Alle ville gerne vide noget om dig, du skabte en del opmærksom hed ved deli-!” ”Det ved jeg godt! Glem det,” sukkede hun.
”Men ham den sorthårede,” forsatte hun. ”Han er en be-” ”Begynder!” Tomoyo vendte sig forskrækket om. Det var Kirito der havde afbrudt.

Sig ikke han havde hørt hende ved gyden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...