Et virtuelt helvede|Sword Art Online

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Tomoyo er en næsten helt almindelig pige, og da hun fik fat i Nervegearet, en slags hjelm der stimulerer hjernens fem sanser, skiller hun sig ikke ud for de andre 10,000 gamere, der også fik fat i en.
Men da Tomoyo logger på, bliver hendes liv forvandlet til et mareridt.
Hvis man dør inde i spillet, dør man også i virkeligheden.
___________________________________________________________________________________________________________________________
Den her historie vandt konkurrencen om Japan, tusind tak for dem der har støttet mig!:D^^

45Likes
70Kommentarer
2853Visninger
AA

17. En quest.

 

"Men hvad fik dig hertil?" spurgte Tomoyo nysgerrigt. De gik forsat hen ad stien og havde mange ting at snakke om. "Og hvor er de andre? Er du stadig i gruppe med dem?" Hun gjorde sit bedste for ikke at lyde nedladende.
"Okay, det var mange spørgsmål. Øhm... For det første ville jeg gerne hen til den der festival, det samme med dig, ikke?"
"Jo," nikkede hun. "Og hvad med de andre?"

"Altså, Arthur og dem ville ikke med. De er ude i nogle dungeons nu, tror jeg."

"Så du er altså stadig i gruppe med dem?"

Han nikkede, og de gik videre i tavshed.

"Vi kan altså ikke være partnere, hvis du er I gruppe sammen med dem."

"Skycaster..."

"Du bliver nød til at vælge. Mig eller dem."

"Kan vi ikke tage den senere?" spurgte Mikey frustreret, og Tomoyo svarede ham ikke.

"Nå... Hvad har du så oplevet i mellemtiden?"

"Tja... jeg var faktisk tæt på at dø på et tidspunkt."

"Hvad!?" råbte han bekymret. "Hvad skete der!?"

"Jo. Jeg var inde i den her dungeon..."

 

***

"Wow, se! Lanterner!"

Det var blevet mørkt nu, og små røde lys kunne ses længere fremme. De var ankommet til Marome, og der kunne høres råben og musik.

"Hvor vildt!" svarede Mikey begejstret, og de begav sig begge to til at løbe derovre. De gik ind af porten, og mange andre spillere gik rundt og snakkede. Der var små boder hvor man kunne vinde små præmier og i midten af gaden stod der NPC'er, der spillede musik.

"Hvor er det awesome!" råbte Mikey, og de gik i gennem gaden og betragtede alle tingene. Ud af folkemængden, så Tomoyo en høj sorthåret person bagfra. Vent, tænkte Tomoyo. Kunne det være ham der reddede hende?"

Hun maste sig gennem menneskerne og glemte alt om Mikey. Men noget fik hende til at snuble, og hun faldt fladt ned på næsen, mistede synet af den sorthårede og Mikey.

"Wow, er du okay?" 

En hjalp hende op at stå, og rundtosset takkede hun ham. 

"Hey, kunne du ikke tænke dig at være sammen med os?" spurgte han og pegede på sine venner, som alle sammen stod med ingefærøl i hånden.

"Øhm, nej tak, jeg er her faktisk med en, jeg kan bare ikke lige finde ham..."

"Hvad med du går sammen med os, indtil du finder din ven?" pressede han på og tog fat i hendes arm. Tomoyo havde ikke rigtig lyst og rystede på hovedet. Hans venner virkede intimiderende og stirrede ubehageligt på hende.

Mikey hvor bliver du af? tænkte hun.

"Hun er her sammen med mig."

Tomoyo mærkede en trække hende hen til sig, og hun kiggede op, og genkendte de blå øjne og sort hår. Det var ham, der reddede hende forleden.

"Oh, okay," mumlede drengen med hans gruppe, og de gik skuffet væk.

"Du roder dig hele tiden ud i problemer." Han gav slip på hende og begyndte at gå.

"Vent!" råbte Tomoyo. "Hvad er dit navn?"

Han tav, som om han overvejede, om han skulle fortælle hende det eller ej, og svarede: "Al."

"Tak, Al!" råbte hun, og han løftede hånden, som et tegn på at han hørte det, mens han gik videre.

 

***

"Tomoyo, hvor blev du af?" 

Hun vendte sig om, og så Mikey hive efter vejret.

"Åh... jeg troede jeg så nogen jeg kendte. Men det var ikke den alligevel," løj hun. 

"Okay. Men lad være med bare at løbe sådan en anden gang," sagde han og jog en hånd gennem hans hår. "Hey, se! De kom sgu alligevel!"

Tomoyo så derhen hvor Mikeys blik var, for at se Arthur og hans venner. 

"Argh, det er løgn," mumlede Tomoyo lavmælt, mens Mikey løb hen til dem. Tomoyo gik sin vej, inden de ville opdage hende.

 

"Kan jeg få to creamboller? Og et glas saft?" 

Hun gav NPC'en pengene og satte sig ned på en bænk. Det her er nedern, tænkte hun, mens hun spiste. 

Foran hende var flere menneske samlet om en slags opslagstavle. De stod og talte om en brochure. Hun maste sig i gennem dem, og så hvad det drejede sig om. Martial Arts Quest, stod der. Hvis man knuste en kampesten som lå et ukendt sted, ville man kunne få en ekstra-skill. 

"Det er jo umuligt!" hørte hun de andre spillere hviske.

Hm. 

Hun kunne jo prøve.

 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...