The Ship

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2014
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
En familieferie! Et krydstogtsskib og et verdens kendt boy band!!
Hvad sker der da Anni uheldigvis støder ind i selveste Liam Payne, og uheldigvis spiller sin drink udover ham?
Og hvad sker der når Titanic 2 kommer? Og skibet synker??

10Likes
8Kommentarer
1276Visninger
AA

14. That's what I say

 

Anni's synsvinkel

 

Jeg var ved at gå ud af mit gode skind af bar bekymring! Jeg havde ikke hørt fra Liam, eller min far! Jeg havde sagt til dem nede i receptionen at de skulle kontakte mig hvis de hørte nået. Men jeg havde intet hørt, så jeg bestemt mig for at gå der ned, efter som jeg ikke havde så meget andet at fortage mig på det lille hotel værelse!

Da jeg nåede ud på gangen fik jeg øje på en lidt for savnet skikkelse. "Liam!?" næsten hviskede jeg og var ikke sikker på om det var syner eller virkeligt! "Anni?!" min hånd lagde sig automatisk på min mave da han sagde mit navn, det var virkelig ham!

"Liam!!!" råbte jeg glad og sprang ind i hans arme, "Anni!" sukkede han lettet og kyssede mig i hovedbunden. "Jeg slipper dig aldrig igen!" hviskede han og klemte mig lidt hårdere ind mod sit bryst. Det var en fantastisk følelse at være i hans arme igen. Det var der jeg hørte til og det var jeg ikke i tvivl om længere!

"Liam der er nået jeg må fortælle dig!" sagde jeg lavt og hev mig lidt ud af hans greb, men kun så jeg kunne se ham i øjnene!

"Nej der er altså nogle der gerne vil se dig først!" jeg så forvirret på ham men nåede ikke at spørge før han trak mig med hen mod et andet værelse!

"Simon!" råbte Liam så snart vi var inde på værelset, som nærmere var en lille lejlighed. Der gik ikke mere end ét sekund før en velkendt mand stod i døren ind til det andet rum.

"Anni min pige!" for første gang siden min mor døde så jeg min far med tårer i øjnene. Jeg nærmest løb ind i hans åbne favn mens tårerne stille trillede ned af mine kinder. Bag min far stod tre velkendte drenge, en hvis Niall Horan, en Zayn malik og en Louis Tomlinson!

"Når det er bare hende!" sukkede Niall og lænede sig op af Zayn, der hurtig lagde en arm om ham. "Når jeg er da også glad for at se dig Blondig!" halv grinte jeg, hvad var der med ham?! "ja undskyld men jeg savner Harry!" mumlede han trist. "Det er det jeg vil snakke med jer om!" sagde jeg alvorligt. "Jeg beder dig, lad være!" mumlede Liam og lagde armene om Niall og Louis der bække var brudt sammen i gråd!!

Mit blik hvilede på de fire drenge, men så op på min far da jeg fornemmede hans blik på mig. Men det lå ikke på mit ansigt, men i stedet på min mave! Jeg veste at han ville lægge mærke til forandringen!

"Hvad er der sket med dig?" spurgte han bekymret hvilke fik de andre til at kikke over på os, "far jeg tror lige du skal finde et sted at side, og det skal i nok også drenge!" jeg så rundt på dem, "jamen så lad os gå ind i stuen!" Zayn førte vej mens han talte, Liam lagde en hånd på min hofte og holde mig tilbage da jeg skulle til at følge efter.

"Hvad sker der?" spurgte han forvirret og bekymret, jeg stillede mig på tå for at kunne kysse hans bløde læber, det var det bedste jeg længe havde oplevet!

"Du skal nok side ned når jeg siger det!" hviskede jeg og flettede mine fingre ind i hans, for at trække ham med efter drengende.

"Okay" jeg satte mig ned i sofaen og Liam satte sig ved siden af, min far sad i lænestolen, Niall sad ved siden af Liam og jeg, mens Zayn og Louis fyldte en fire mands sofa ud, helt uden problemer!

"Far...jeg...jeg....er......" jeg tog en dyb indånding "Jeg er gravid og Liam er faren!" spyttede jeg nærmest ud, mit blik fandt hurtig min far for at aflæse hans reaktion. Men han sad bare helt stille med et tomt blik i øjnene.

Liam der i mod nærmest fløj op af sofaen, "undskyld mig!" mumlede han og uden at skinke mig et eneste blik for lod han rummet. "Jeg taler med ham!" før nogle nåede at sige mere gik Zayn efter Liam.

"Far sig nået!" bad jeg og så på ham. "Hvad skal jeg sige? Der er jo ikke nået der kan få dig til at skifte mening!" mumlede han og forlod også rummet.

"Emmmm....jeg ved ikke om det er det bedste tidspunkt men..... Tillykke!" Niall sendte mig et stort smil inden han slog armene om mig og krammede mig. "Tak Blondig!" grinte jeg og kyssede ham på kinden.

Mit blik landede på Louis da han forholdte sig stille. Han sad og så ned i gulvet, og han så ikke lige fra oven ud lykkelig ud!

"Louis!" sagde jeg stille og satte mig ved hans side, han rystede bare på hoved og så den anden vej.

"Louis...Dig og Eleanor skal nok få nogle fantastiske børn en dag!" smilte jeg, "Nej for der er nået galt med mig! Bare fordi jeg ikke er en rigtig mand kan Eleanor ikke få det en vær kvinde drømmer om!" en lille tårer trillede ned af hans kind.

"Hvad mener du med 'ikke en rigtig mand'?! Louis det er ikke dig der er nået galt med! Mange kvinder og mænd har problemer med at få børn!" jeg lagde en arm om ham og hev ham lidt ind til mig.

"Måske! Men det er kun rigtige mænd der har genet til at formere sig! Og det gen har jeg åbenbart ikke!" sukkede han, jeg så over på Niall med et hjælp-mig-lige-det-er-din-ven-blik! Han forstod og satte sig på den siden af Louis.

"Boo Bear hold så op med det der! Du er en rigtig mand! Altså ud kan da forhelved finde dig en mage, det kan jeg ikke en gang! Og du tuder over at du ikke kan få et barn?! Seriøst?!" Niall så bebrejdende på Louis.

"I fatter det ikke! Niall du aner ikke hvordan det er at elske en der ikke er en dreng eller en fra din familie! Og Anni du ER gravid! Så bare f*ck af med jer!" råbte Louis og rejste sig irriteret op. "Du har rat! Jeg er bare en lille uviden knægt som ingen ting forstår!!" råbte Niall og gik hen mod den lille gang hvor alle de andre var forsvundet hen.

"Nej undskyld Nialler det var ikke sådan ment!" Louis så bedene på Niall som var stoppet lige inden gangen startede. "Når ikke? Det lød ellers rat meget som det du sagde!" Niall råbte ikke denne gang men hans stemme var hård og kold, to ting jeg aldrig troede at jeg skulle høre Niall's stemme være!

"Undskyld Nialler, jeg er bare virkelig ked af det over at jeg svigter Eleanor, og så hjælper det ikke at en af mine bedste venner højt sandsynlig er død!" sukkede Louis og gik hen til Niall, for at lægge armene om ham.

 

*samme tid*

Liam's synsvinkel

 

Jeg satte mig fortvivlet på kanten af den store dobbeltseng der stod på det lille værelse. Hvordan kunne jeg skulle være far? Jeg var slæt ikke parat til det ansvar der fuldte med? Og ikke for at nævne mine fans! De vil flippe helt ud! Er det ikke nok at Zayn skal være far?!

Jeg så ikke engang op da døren blev åbnet og lukket. "Hey!" stemmen der talte fortalte mig at det var Zayn! Ikke lige ham jeg havde regnet med!!

"Liam hvad sker der?!" spurgte Zayn og satte sig ved siden af mig, jeg så op på ham med et har-du-overhoved-ikke-fuldt-med-blik?!

"C'mon, du elsker Anni og hun elsker dig, længer er den ikke! Og et barn er jo lige hvad du altid har drømt om! Hvor er den Liam der så inderligt ønskede at være far?!" Zayn så spørgende på mig, men det eneste jeg kunne var at trække på skulderende!

"Jeg ved det virkelig ikke Zayn!" sukkede jeg "Jeg føler mig bare ikke klar!" mumlede jeg og gemte hoved i mine hænder!

"Det er jo det du har de ni måneder til! Eller......otte eller måske nærmere syv!! Men du ved hvad jeg mener!" grinte Zayn, jeg kunne heller ikke holde et lille grin tilbage da hans lille samtale med sig selv lød rat komisk!!

"Men ihvertfald. Liam det skal nok gå, du vil blive verdens bedste far! Og det mener jeg virkelig!" smilede Zayn og klappede mig på ryggen, "Nej ikke verdens bedste, den titel for du nemlig!" jeg lagde armene om ham og så da sad vi lidt, med armene om hindanden.

"I fatter det ikke! Niall du aner ikke hvordan det er at elske en der ikke er en af drengene eller en fra din familie! Og Anni du ER gravid! Så bare f*ck af med jer!" både Zayn og jeg stivnede ved lyden af Louis' råb, min hånd hvilede på dårhåndtaget og mine fødder var som limet til gulvet.

 "Du har rat! Jeg er bare en lille uviden knægt som ingen ting forstår!!" Jeg så stille over på Zayn som så rat bekymret ud, det var ikke lige vær dag man høre Niall i den tone!

"Hvad sker der?!" jeg trak stille på skuldrene da jeg ikke viste hvad jeg skulle sig, eller hvad der var sket!

"Når ikke? Det lød ellers rat meget som det du sagde!" det løb koldt ned af min ryg da Niall's stemme nåede min hørelse, hans stemme var så....så koldt!

"Okay nu går vi altså der ud!" Zayn gik hen mod mig så jeg åbnede stille døren. Det første jeg så var Louis der forgæves prøvede at kramme Niall, eller.....Louis stod med armene om Niall og Niall stod helt stille med armene ned langs siden!

Jeg så videre ind i stuen hvor Anni sad i den sofa hvor Louis og Zayn før havde siddet, hun lignede en der skulle lige til at sige et eller andet men var stoppet da Zayn og jeg kom ud.

"Hvad sker der?!" spurgte Zayn stille og usikkert bag mig, Louis slap Niall for at se over på os med et, det-er-lige-meget-blik.

Lige så snart Louis slap Niall vendte Niall om og gik hen mod sit værelse, da han var nået helt hen til døren stoppede han.

"Tillykke Louis, det er her med lykkes dig at såre mig!" sagde Niall inden han åbnede døren gik ind og lukkede en efter sig.

Jeg stod mårløs og kiggede på døren Niall lige var forsvundet ind af, men efter et par sekunder så jeg over på Louis der bare så trist ned i jorden.

"Okay ved skete der lige der?!" spurgte Zayn forvirret og så rundt, Louis gik lydløst hen til sofaen og satte sig ned ved siden af Anni som hurtig lagde armene om ham. Zayn og jeg skyndte os hen og satte os i sofaen overfor.

"Niall prøvede at opmuntre Louis fordi han tror at han ikke er en rigtig mand fordi ham og Eleanor ikke kan.....ja! Og så råbte Louis af Niall som i nok hørte!" forklarede Anni hurtig. "Det er jo nået pis! Selvfølgelig er du da en rigtig mand!" lød det lidt hårdt fra Zayn, "Zayn stop det NU!" vrissede Anni.

****

Under medtagen var der absolut stilhed! Simon sad for den ene bordenden, Niall for den anden, Anni sad mellem Zayn og jeg på den ene langside og Louis alene på den anden! Niall var først kommet ud fra sit værelse da vi meddelte at maden var kommet, men han sagde ikke et ord! Simon sagde heller ikke nået og lige så gjorde Louis. Og Zayn, Anni og jeg viste ikke hvad vi skulle sige!

"Simon kom med det! Jeg ved du har lyst til at råbe af mig at jeg skal holde mig væk fra din datter og at jeg er en idiot at gøre hende gravid! Lad vær med at holde det inde mere!" nærmest råbte jeg da stilheden blev for meget, der skulle ikke være stille! Det er unormalt at der er stille når Louis og Niall sidder ved det samme bord!

"Du har rat, jeg har lyst til at råbe af dig, men hvad vil det hjælpe? Liam jeg har ikke et problem med dig, jeg vil bare ikke miste min datter! Anni er alt jeg har tilbage, men jeg tror at du vil være den rigtige til jobbet som far til mit barnebarn!" jeg så mårløs på Simon, mente han virkelig det han lige sagde?!

"Hvem er du og hvad har du gjort ved min far?!" Anni brød den korte tavshed der havde lagt sig over os, "Hehe min pige det der skam mig, og efter at havde tilbragt så mange dage med Liam har jeg indset at han er den rigtige for dig!" Simon startede med at grine men blev så seriøs ved radsten af sætningen.

"Tusind tak det betyder virkelig meget!" smilte jeg og fulde Anni med øjnene da hun rejste sig for at gå over og kramme sin far.

"Nej sikker en masse kærelighed og glæde!" mumlede Louis og totalt ødelagte øjeblikket!

"Stop så Louis! Bare fordi du ikke har den bedste dag skal det ikke gå ud over os andre!" sagde Zayn hårdt, "ja undskyld at jeg er ved at dø af bekymring for min bedste ven som højt sandsyndelig er død! Og-" "FORHELVED DET ER JO DET JEG HAR PRØVET PÅ AT SIGE HELE DAGEN! HARRY ER I LIVE!"....... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...