Livet er hvad du gør det til

Jeg var vred over vi ikke kunne flytte... men jeg forstod det jo godt, begge mine forældre havde fået job. Jeg rejse mig op, og så jeg havde blødt igennem, FUCK!! tænkte jeg det ville blive mega akavet når han vågnede. Jeg skyndte mig at skifte, så var det klaret... William vågnede, han sagde ikke noget han smilede bare til mig, og begyndte at skifte lagn. Jeg sad ovre i hjørnet, og jeg var sikker på at jeg var helt rød i hovedet. "vil du have noget morgenmad? inden du forbløder ved at sidde på gulvet" sagde han stille og smilede "ej, det er altså ikke sjovt" svarede jeg og gik ned af trapperne. Hans mor stod i køkkenet "har i sovet godt?" spurgte hun og kiggede kun over på mig, "ja" sagde jeg og tog imod det brød William gav mig. Jeg sagde ikke noget i et stykke tid. Jeg var stadig vildt pinlig over mig selv... Jeg tror det er noget alle piger har prøvet eller vil komme til at prøve... men for mig skete det næsten altid... 

Jeg gik op på Williams værelse og lå og rullede rundt på gulvet, SMERTE MAVEKRAMPER... Jeg ville bare ligge mig til at dø... 

Han løftede mig op og kyssede mig. Han elskede mig virklig, vi havde været igennem så meget. Han kunne stadig lide mig WOW! Han smilede til mig og forsatte kysset, jeg kørte min hånd gennem hans hår. Vi havde tit snakket om sex, måske skulle vi gøre det inden jeg rejser igen?

Movellaen slutter ikke her... Men holder en lang pause, da jeg gerne vil fordybe mig i mine andre :) håber i vil kigge på nogle af de andre;)