Dream - One direction <3

Molly kommer fra London, men har bore i Danmark, siden hun var helt lille. Men så sker der noget der ændre hende helt. men hun vil ikke helt ned på bunden, så hun er helt ændre, men det er der ingen der hvad. Det er kun noget af det der er sket med hende, er der kun en der ved. Og det er hendes moster, som hun nu bor hos. Molly og hendes moster er kommet til London igen. her måder hun nogen drenge, der ikke er som andre. Hvem er de. og hvad er der med en af dem, han får noget frem i hende, hun ikke har følt siden det der sket i Danmark. og hun finder ud af at hun har føleser for ham. og de er gengældte. De tro det hele er så sukkersødt, men hvad sker der når en fra Mollys fortid dukker op. kan de holde sammen. og hvad vil han?

1Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

3. Who is it?

Jeg var i gang med at lægge det sidste på mit hår og make-up, jeg har en sort, tæt siddende kjole på. Og min make-up er sort eyeliner og marcaser og sløv øjneskyggede. Mit hår er langt, det går ned til midt til på mine baller, og så er det lyserødt, det er sat op eller prøvet på at få sat op i en knold, men det holder ikke så meget af mit hår, så det går til midt på min ryk. Min moster kalder på mig. "Kommer du?" råbet hun ned fra stuen. 

Vi er på vej ud, vi skulle se en min moster godt kan lide. Jeg vidste ikke hvem det var, det interesser mig ikke. Det var et eller andet med at han skal syng, ligesom en koncert. Det er ikke bare en koncert, det er også en restaurant. Og det er et ret fint, og dyrt sted.

Vi var flytte hertil London, efter den ulykke der skete. Og det er noget jeg ikke har sagt endnu til nogen, og jeg tænker heller ikke på det der skete, men kun ulykken som noget fremmede. Så min moster var flytte til Danmark, til jeg var færdig med folkeskolen. Så var vi flytte til London, i juni og det er nu i november. Jeg er hel englænder men min mor have noget familie bore i Danmark.

Jeg kiggede mig i spejlet, en sidste gang. "kommer" svar jeg. Og tager hurtigt mine sorte stiletter i hånden og gå ned til min moster.

Hun leder efter bil nøglerne. Så jeg tager mine stiletter på. Da jeg er færdig, har hun fundet bil nøglerne, så vi gik ud til bilen.

*****

Vi var kommet hen til stedet, vi skulle spise og se ham sangen. Det var et flot sted, der var blomster og levede lys, rundt omkring. Både på gulvet og på borede.

Min moster, Caroline sprunget arbejder der tog i mode gæsterne, om vores bord. Det er et bord ved en væg, så der var en sofa. Den siddet jeg mig hurtigt ned i. Og Caroline satte sig over for mig, på en stol. Der ligger to menu kort på bordet.

"Hvad vil du have" sprunget Caroline. Vi havde ikke et rigtig godt, forhold til hinanden. Men det var også det der gjorde, at det ikke var pinligt at vi tit sad i stilhed. Vi er ikke så interesseret i hinanden. Vi deler ikke rigtig noget, med hinanden. Jeg har altid holdt mine tanker, følelser og problemer, men dem har jeg ikke rigtig nogen af. Og jeg er meget inde lukket, og det har jeg altid været, og afvisende. Jeg snakker ikke med nogen der ikke er vigtige, at snakke med. Min moster er ikke den, der presser en. Det er jeg meget glad for.

"Jeg vil grene have sushi" Det var en af de eneste retter jeg vidste ved var. Efter som det var et fint sted, er der mange udanske retter, der står på menu korte, jeg kender ikke ret mange.

"Det vil jeg også" Sagde hun lige enden der kom en tjener, hen til os. Han sprunget hvad vi ville have. Så min moster sagde til ham at vi ville have to sushier. Og at hun ville have hvidvin til, så sprunget hun hvad jeg ville have at drikke, der tog jeg bare en cola. Så gik han med vores bestilling.

 

Jeg kigge lidt rundt, da mine øjne faldt på fem drenge, komme ind. Og det der tog det meste af min opmærksomhed var at en af dem hade en guitar, med her ind? Det undre mig meget, og hvad skal han bruge den til her? Det er jo ikke ham der skal synge, fordi Caroline sagde at han var lidt ældre end hende. Og ham med guitaren ser ud til at værre et par år ældre end mig.

 

De fik vist vej, hen til det borde lige over for os. Ham med guitar satte sig med ryggen til mig, det gjorde to af andre også og så sad der to, lige over for mig. Jeg kigge ikke på dem, men på guitaren.

 Jeg har en lidt mærkelig drøm, om at lave musik. Men det skal værre noget andre ikke ved hvem der har lavet. Jeg vil grene værre musiker/sanger, men jeg vil ikke være kendt. Jeg lytter selv kun til noget musik, jeg ikke ved hvem har lavet. Jeg ved ikke hvem der er kendte nu eller før. Den eneste måde jeg kan udtrykke mig på er, gennem musikken.

Jeg tro at Caroline, så at jeg kiggede på noget, men heldet for mig, kommer sangen ind på samme tid, hun skal til at spørger, hvad det var jeg kiggede på.

Han ser meget ældre end min moster, for hun er kun 27 år, han ser ud til at værre i 50`erne og ikke 30. Han starter med at, sige velkommen til os alle, og så begynder han at synge den første sang. Midt i anden sang, tro jeg. Jeg høre ikke rigtig efter. Kommer en tjener med vores mad. Så kan jeg i det mindste spise, mens han synger.

Da jeg er færdig med at spise, tro jeg at de fem drenge har set at jeg kiggede på guitaren. Måske ikke, de kigger ikke på mig, så jeg tro ikke at de har set det.

Sangeren er lige gået på pause, da en af drengede rejser sig. Og kommer her hen??? HVAD! Hvorfor kommer han her hen? Han må tro at jeg kiggede på dem, og ikke på guitaren. Men hvorfor kommer han her hen?!

"Hej" Siger han, hvad skal man sige til en vildt fremmed? Og det er første nu at min moster ser ham.

"Nå, hej" Prøver jeg med. Hvad skal jeg ædleres sige? Uheld vis ringer min mosters mobil, der ligger på bordet. 

"Molly, jeg er nødt til at tage den her" Siger hun, og jeg ved godt at det er hendes arbejde. Det går hun meget op i. Jeg nikker, til svar, og hun rejser sig og gå uden for.

" Hey, jeg hedder Louis. Jeg gætter på at du hedder Molly?" Siger ham drengen, der hedder Louis. Men hvad vil han?!

"Nå, ja jeg hedder Molly" Hvad skal jeg sige, hej hvad vil du? Det vil jeg ikke lige sige!

"Ok, er der noget du vil" Og hvad siger man til det. Ja som i nok kan forstå, er jeg ikke god til at snakke med nogen.

"Hvorfor" Det er da et meget normalt spørgsmål. Ikke?

"Øh. Det er bare du sidder, og kigger over på os. Så vi tænkt at du ville noget" Okay, de så det!!!

"Nå, det var ikke jer jeg sidder, og kigger på" Jeg kan virkelig ikke snakke med nogen. Hjælp!!!

"Men hvad sidder du så at kigger på?" Han siger det med et smil, jeg tro det er fordi at han tro, han har ret.

"Jeg sidder og kigger på guitaren. Og tænker hvad i skal med den her?" Det går beder end jeg troede det ville.

 

"Okay" Siger han, og smiler endnu mere. Han tro virkelig ikke på det, men hvorfor skulle jeg kiggede på dem? "Nå, men min ven Niall elsker at spille på guitar, og han har lige fået den der i dag. Så vi har ikke været hjemme siden, at han fik den så han tog den med her ind.... Ja, derfor?"

Han tro stadig ikke på mig, men jeg fik da at vide hvorfor, de har den med.

"Men vil du ikke, over og sige hej til mine venner?" Siger han med et lidt usikkert, men stadig stort smil. Det vil jeg ikke, for hvad skal jeg sige. Hej jeg ved ikke hvad jeg skal sige, og jeg kiggede ikke på jer? Nej, det siger man ikke lige. Så jeg bruger bare en meget let undskyldning.

" Nej, tak det kan jeg ikke, jeg er her med mi…" " Jo, Molly. Går over og snak med dem, jeg er nødt til at gå. Okay?" Ja, det var så den undskyldning..." Kan jeg ikke bare tage med dig? Jeg kan jo ikke komme hjem. Har ikke køre kort eller penge med?" Det er da beder end at snakke, med nogen man ikke kender, navnet på. For hvad skal jeg lige gøre, jeg kan jo ikke bare snakke med dem, som nogen man har kendt hele livet?...

" Nej det kan du ikke, for det er ikke her England, det her er:" Okay hvor skal hun så hen, og jeg må ikke bor af alene, kan godt, må ikke! " Men jeg må ikke bor alene. Kan jeg ikke godt, komme med?" Hun ryster bare på hovedet, og så er det ligesom fastlagt at det bliver sådan.

" Og hvor langt tid skal du værre væk?" Det ville da være meget dejligt, at vide hvor langt tid man skal værre, alene ikke at det betyder noget. Det er da bare meget dejligt at vide, så da noget.

" Det ved jeg ikke, men jeg skal til Irland. Det tager måske kun en uge, ellers er det op til et måned." Okay, det er da lidt længer end jeg hade regnet med, men det er da hvad man kan forvendte, af en forretnings rejse til overhovedet. Nå men så skal jeg da være alene igen. Siden vi var flyttet, her til London hade hun ikke, været meget hjemme. Så det er ikke rigtig, noget nyt at jeg skal værre alene hjemme.

" Okay, så du tager af sted nu" Det er ikke noget spørgsmål, fordi jeg ved det, at det er nu. Så ikke noget, nyt og spænde i mit liv, det gider jeg heller ikke, så det er lige meget. Okay jeg lyder meget kedelig, det er jeg også.

" Ja, ses når jeg kommer hjem, og... Ja ikke noget. Ses." Ja, det er da en meget sødt farvel, den er meget søder end mange af de andre, gange hun er taget af sted. "Ja, ses" Er mit svar, ja det lyder lidt koldt, ja ja det er min moster, men vi snakker bare meget tit koldt til hinanden, og det er bedstestemmet ikke noget nyt, ved det.

"Ses, og hej til...?" Og det sidste var til Louis, er jeg ret sikker på.

 "Hej, Louis" Svar han, så have jeg i det mindste, ret i det. Okay, jeg har ret i meget, det ved jeg godt, jeg er lidt af en nørd!

" Okay, hej Louis, og så farvel" Okay, er der andre end mig der synes, at det lyd lidt mærkeligt?" Og også farvel igen, Molly!" "Farvel, og ses" Det er ikke så svært at se, hvor jeg her det med små og lidt kolde sætninger! Så gik hun hen til sin stol, tog sin taske og jakke. Og begyndte så at gå hen til udgangen, og gav mig et lille vink med hånden og ikke hade tasken og jakken i.

"Nå, vil du så ikke vor og måde mine venner?" Nå ja, så hænger jeg vel på Louis, Niall og deres venner. Ja, jeg kunne huske hvad den der hade, taget guitaren med. Så jeg kunne ligeså godt, gå med der hen, hvorfor ikke?

 

"Ja, det vil jeg godt" Man kunne jo ligeså godt være høflig, så det var jeg.

"Okay, så komme med" Sagde han og begyndte at gå, hen mod det bord hvor de andre drenge sad. Jeg mumlede et okay, og gik så efter ham. Jeg håber det er nogen der, godt kan lide stilhed, men det tro jeg ikke men så skal de bare snakke, få det kan jeg ikke. Fuck, hvad skal jeg gøre?!...

"Hey, det her er Molly" Okay, hvad skal jeg gøre, jeg kan nok ikke gøre som jeg plejer. Få så skulle jeg ikke værre her, og så ville jeg ikke sige noget, og det ville de heller ikke.

"Hej" Okay, det er beder end ingenting. Men det lød godt nok meget usikkert, og det tro jeg også at de kunne hører. De kiggede alle på mig, og de sendt også alle et smil, men der er en der sendte mig et meget stort smil. Han er blond, jeg gætter på at han altid er glad og at der skal meget, til at gøre ham sur eller vred. Og det er noget jeg godt kan lide, fordi at jeg kan meget let blive ked af det, eller sur og det er efter det med min familie. Der jeg også blevet meget usikker, når det kommer til huse, ikke noget med lejerligheder det er huse. Og så er kan jeg ikke lide at være indenfor på første sal, for det var der min familie døde lige foran mig. Jeg er heller ikke så god til familier mere, men jeg er blevet meget beder til børn. Så jeg ved ikke hvor god jeg er til andre, jeg ikke kender. Håber at det er blevet beder, for det var jeg godt nok dårlig til.

" Hej, Molly" sagde en af dem, og det er ikke ham der er blond. Og så sagde de andre også hej.

" Kom her, du kan sidde her" Sagde Louis, og trak en stol ud til mig ved siden af, der hvor han sad får at han gik hen til mig. Så jeg gik lidt (meget meget) usikkert der hen og siddet mig.

" Hvad var det hun skulle, Molly hvem var det?" Spørger Louis, okay det må også være lidt svært at finde rundt i vores samtale.

" Det var min moster som jeg bor hos, og hun skulle ud og forhandle." Det var da meget nemt at forklare.

" Okay... vent skal du så være alene, måske et måned" " Ja, jeg er vant til det." Okay det lød lidt koldt, håber ikke de tager sig af det, for det er sårene er jeg bare i starten.

" Men du sagde at du ikke måtte være alene, så det vil sige at du er under 18, ikke?" Okay. Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, men jeg tager det som et spørgsmål.

" Jo. Jeg er kun 16 år, men det meste af mit liv, kunne jeg ligeså godt bor alene, jeg er alligevel alene selv om at der er nogen hjemme. Så jeg har ikke rigtig noget imod det, jeg kan meget godt lide at værre alene, det har jeg været helle mit liv." Det var da meget rigtig.

"Men vil du så ikke værre sammen med os, i stedet for at værre alene." " Jo, det kan jeg lige så godt. Men jeg har et spørgsmål, hvem er i?" Det ville være meget dejligt at vide hvem, dem med var sammen med var, eller vide hvad de hedder, som det miste. Men de begynder bare, at grine og jeg ved ikke hvorfor, det er da et meget normalt spørgsmål, at stille til nogen man skal være sammen med. Så jeg ved ikke hvorfor de griner. "Hvad" Jeg vil virkelig grene vide hvad, det er de griner af.

" Undskyld, men jeg tro du er den eneste, der har kiggede på os i en time, uden at vide hvem vi er. Sorry" Sagde en af dem, og hvad mente han med det? og han sagde også det med et grin, et meget stort grin. " Jeg kiggede ikke på jeg, men tænkte, på hvorfor i har taget en guitar med. Og jeg vil grene vide hvem er i, og hvad i hedder." Okay jeg tro heller ikke tro på det med guitaren men det er sandheden, men har jeg gjorde det i en time. Ups. Det var ikke meningen, at jeg skulle det,

 

" ja, ja, Når jeg hedder Harry, og jeg bor sammen med Louis" Sagde en med mærke krøller, og grønne øjne, han sidder ved siden af Louis, de bor så også sammen. " Og, jeg hedder Zayn, og jeg bor alene." Det er en med sort hår, jeg gætter på at han går meget op i hvordan han ser ud. Det gør ikke mig noget han skal bare, ikke sige at jeg ikke går nok op i hvordan jeg ser ud. Jeg går ikke op i det, men der er ikke nogen der skal sige at jeg er grim, sig det i dit hoved så kan du sige det til nogen, andre bare ikke mig eller den det er, det synes jeg er for meget. For det er der en der har sagt til mig, og jeg tro ikke at han siger det igen til nogen.  For, ja jeg slog ham, men han slog mig mentalt, og på mig der betyder det mere end fysisk. Og ja han vælte, efter at jeg slog ham, men det hade han også godt af for han har sagt sådan noget siden første og det skete i ottende.

" Jeg hedder Liam, og jeg bor også alene" Han har brunt hår, og det lyder som om at han er den voksne af dem.

" Samme her, og jeg hedder Niall." Okay, det var så ham der hedder Niall. Og det er ham der er blond, men det hade i nok regnet ud, og hvis ikke så har i nok nu. Det er også ham der smiler så meget, det er langt tid siden nogen jeg har snakket en med har smilet så meget, ja jeg er en lyse slukker. I know, de kommer til at for tyde, at de sagde at jeg kunne værre sammen med dem. "Det er også, mig der har taget guitaren med." Jeg kan høre at han er ved at grine, igen. Men han er ikke den eneste for det er de alle sammen. Og det for mig til et smile lidt mere sikkert, end før. " Er du god til at spille?" Det vil jeg meget grene vide, for vis han er beder end mig, må han meget godt lærer mig det. For jeg har en lidt underlig drøm, jeg vil grene værre musiker, men jeg vil ikke være kendt. Det er lidt svært at forklar, men jeg høre kun musik fra youtube, og så er det kun nogen man ikke ved hvem er, så jeg kender ikke dem der er kendte eller populær lige nu eller var. Og det er så en jeg grene vil være, men jeg vil være sikker på at mine sange lyder godt, og selv musikken. For hvis det lyder dårligt, skal det ikke ud på youtube, så helle verden laver grin med mig, det er også der for at mit navn ikke skal være nogen steder, eller billeder.

" Det synes jeg selv. Men du ved seriøst ikke hvem vi er?" Okay, man skulle tro at de er kendte, men de lyder bare ikke som nogen der er kendte. " Nej, det gøre jeg ikke. Skulle jeg det?" Og hvis de er kendte vil jeg da godt vide det, jeg går ikke op i om de er kendte, men hvis de er nogen snobbet kendte, så vil jeg ikke være sammen med dem. Sorry, vis jeg lyder ond, men det er den jeg er. " Nej, det skulle du ikke men, ikke for at sige at du ikke ved noget men stort set alle her i London ved hvem vi er. Ikke for at lyder snobbet eller noget" Okay, det lød lidt snobbet men okay jeg følger ikke med så, det har jeg ikke noget i mod og så kan han selv se at det lød snobbet, og det er jeg glad for at jeg ikke skal sige. Jo, ja det var Louis der sagde det. " Jeg følger ikke med, i noget hvor hovedet, så det gør ikke noget. Jeg høre kun nogen ingen ved hvem er, jeg gider ikke værre som alle andre, og så vil jeg også grene have at folk kommer til at høre min musik, men jeg vil ikke have at man, ved at det er mig der har lavet det." Når så ved de da hvad min drøm er. Og det gøre mig ikke noget, så kan de måske hjælpe mig, og vis de er kendte så ved de da noget om det. Gade vide hvor kendte de er, om de er kendte som i England, eller verdenskendte. " Men hvor kendte er i så, er i kun kendte i England, eller er i verdenskendte?" " Ud fra de to muligheder, er det verdenskendte." Okay, så ved man da det. Og det var Liam der svare, jeg tro de har noget med at svare på alle spørgsmål, også selv om, at man har en samtale, med en anden end den der svar. Det kan jeg godt lide, men de kan nok også blive for meget. Men man kan nok for, mange hemmeligheder ud af dem på den måde.

”Okay, du sagde at du ville værre anderledes, er det også der for at du har så langt og lyserødt hår” ” På en måde, men ikke helt jeg kan bare godt lide det, og selve håret er ægte. ” Det er det, men de skal ikke vide noget af den rigtige grund.

 

"Men hvorfor er det lige, at du kiggede på guitar." Og, det siger Niall, med så stort et smil, at man skulle tro at han flækker lige om lidt. Men det er nu ret sjovt. " Det er fordi jeg godt kan lide at spille på guitar, og mange andre instrumenter. Og så undrede det mig at i tog, en guitar med her ind." 

" Okay, men vi så høre hvad du kan spille" " Ja, det må i godt" Det har jeg ikke noget i mod, så kan de også sige hvad der er dårligt ved det. For jeg har aldrig spillet for nogen før, men jeg tro ikke jeg har noget, i mod det. " Godt. Så her tag den så kan vi høre dig." Vent, vil de ha` mig til at spille her inde. Det gør jeg ikke, det kan godt være at jeg ikke tro, at jeg har noget at spille for dem, men ikke for alle her inde." Nej, ikke her inde det kan jeg da ikke" Og, det kan jeg virkelig ikke. Jeg vil ikke her inde, og de kan ikke få mig til det. " Er du lidt grenet, var" Ja, der er jeg faktisk, Harry. Det er nok ham, der er den der drille-re i det her bandt. "Ja, jeg spiller ligesom ikke koncerter, ligesom jer. Og jeg har aldrig spillet, for nogen før heller ikke min moster." Det her går da meget godt, det er blevet nemmere for mig at snakke med nogen. Det er meget godt.

"Okay, skal vi så gå ud her fra, så kan vi høre dig spille?" Det vil jeg meget grene, så skal jeg, heller ikke være bange. Ja, jeg er bange for at være på stue etage, og det er fordi min familie døde, på stue etage, jeg er blevet god til at glemme ting, ned i mit hoved. Og det var Louis, ja jeg bliver nødt til, at sige det i mit hoved, ældres glemmer jeg hvem der er hvem. " Det kan vi godt vi er og så færdige med at spise." Og, det var Liam, han lyder stadigt som den vokse her.

" Molly, du kommer ikke her fra, vel" Det spørgsmål kom lidt, bag på mig. Men det er nok derfor Zayn, ikke har sagt noget han har lydrede til min stemme. " Jo, jeg kommer her fra. Men i næsten helle mit liv, har jeg boret i Danmark. Det er først i juni, jeg kom her til igen, jeg borede her da jeg var helt lille, men min mor hade noget fjeren familie, der borer i Danmark. Så vi flytte." Jeg smiler altid når, jeg tænker eller siger det. Jeg tro det er fordi, at det er fordi at de hade det så godt sammen.

" Okay, vi så få betalt. Så vi kan høre dig." Wow. Harry kan sige noget fornuftig.

"Ja, men jeg vil også høre, dig spille, måske kan du lære mig noget. Og hvad hedder i overhovedet?" Jeg kan godt lide at lære noget nyt, og jeg vil grene vide hvad de hedder, efter som alle ved hvem det er.

"Vi hedder One direction. Og jeg synes vi skal lave en lille konkurrence, den der spiller bedste, skal sige hvad den anden skal have at drikke."

" Ja, Harry for så tro du at det, er en god grund til at tage ud og feste, og drikke dig under"

" Jeg er på" Det lyder da meget sjovt, og det er lang tid siden jeg har havet fuld, eller havet til en fest. Så kan jeg jo også høre Niall, spille. Liam, Louis og Zayn kigger bare lidt underlidt på mig, Harry og Niall ser stor smilene på mig.

"Jeg er også på. Kom nu det bliver sjovt, vi behøver ikke at drikke os under bare lidt." Vi er da tre der vil, Niall vil nok godt fordi, han få lov til at sige hvad jeg skal have at drikke. De kigger lidt på hinanden, og så smiler de også bare stort. De har et eller andet med at smile, det er meget... Meget sødt? Måske, jeg ved det ikke.

"okay, lade os betale, og så komme nu har fra." Okay Harry, hvor travlt har du lige. Han vinkede en tjener her hvor, for så betalt, for så at de alle sammen, skal skrive en autograf til hendes `kusine`, som om alle ved da, at det er til hende selv. Men vi var lige kommet ud.

 

" Skal vi gå hvor i parken, og spille der så, går vi over til den kluppen derfra."  Vent, har de deres egen klup? What the fuck...!

Nialls syns vinkle

Molly, ser lidt chokkede ud, jeg tro det er fordi Harry sagde ´kluppen´, det kan godt høres som at vi har vores egen klup. Hun er meget sød, hun virkede meget, usikker til at starte med men efter lidt tid blev, hun søder og mere interessent. Det lyder dom om at hun går meget op i musik, hende kan man nok godt lære et eller andet, om at spille på guitar. Det skal nok blive en sjov, med den konkurrence, Jeg lig en lige grene vide hvad hun kan, og hvis hun ikke kan så meget, vil jeg grene lærer hende det hun grene vil, og mere til. Jeg ved ikke hvorfor, men hun virker som en meget interessant pige, og hvordan kan hendes moster bare tage af sted, og bare lige sige farvel og ses om en måned. Det forstår jeg bare ikke, men jeg grene lære hende at kende.

Og noget andet, hvorfor lige lyserødt hår, og det er også meget langt selvom at det er sat på. Men det er enlig meget pænt, men det ville se mærkeligt på en anden, men på hende se det meget normalt og pænt, hun ligner ikke en eller anden fake.

Men vi er lige kommet over vejen, og er nu næsten ved parken. Vi gå lidt en omvej for vi ved at der står en stor folk fans, det gjord der da vi kom. Og så er det også letter, når vi skal et sted hen, hvor der skal være stille. For vi har et sted i parken vi godt kan lide at være, nok mest fordi der er stille, og smukt. Og det er et godt sted at tænke, vi fandt det ved at jeg slog op med mig ekskæreste, hun var begyndt at blive helt mærkelig. Og så ville jeg grene være et sted hvor man kunne tænke, så jeg gik her over i parken, og jeg gik uden at se hvor jeg gik, så kom jeg der hen.

Men vi gik og snakkede, lidt om hvor de bedste butikker er henne, og hvad der var for nogen butikker der er på de forskellige gader.

"... det er den bedste frisør, der er i hele London, men den kender du nok." Ja, det tro jeg også. Og det er selvfølgelig Zayn der siger det.

"Nej, det gør jeg ikke. Jeg kender ikke nogen frisør, overhovedet." Okay, men klipper du ikke dit hår, det er også farvet.

"Farver og klipper du selv dit hår?" Det vil jeg faktisk grene vide.

"Ja, det gør jeg. Jeg har en ungdoms uddannelse, til frisør og make-up." Wow, det hade jeg ikke set komme.

"Men gå du så ikke på nogen skole her?" Og, her kom Liam, det er ham der er mest fornuftigt.

"Jo, det gør jeg" " Hvad er det så få en skole?" Jeg ville tro at det er noget med musik, for hvis hun ikke vil, være kendt kan hun da arbejde med musik.

"Det er skole med flere fag, så jeg er på to. Den ene er advokat, og den anden er fotograf." Okay, jeg giver op, jeg kan ikke regne hende ud. Det ser det heller ikke ud til at de andre kan.

"Ha, du vil også være advokat, det ville jeg også ende jeg kom med i X-faktor." Ja, det er faktisk rigtig, Harry ville grene være advokat. Hvis ikke han var blevet verdenskendt. " Undskyld, men du lyder ikke som en, der tager så meget seriøst." Kom det fnisede fra Molly, men hun har fandt i noget men det er nu meget sjovt, men det kan også værre irriterende. Men jeg kunne ikke lade være med at grine, og det kunne de andre heller ikke.

 

"Næ, det er ikke sjovt. Jeg kan godt tage noget seriøst" Lige nu lyder Harry som en fornærmet pige. " Men noget er også det rigtige, ord for det du kan tage seriøst, Haz"

"Hvor er du sød, Lou." De er lidt mærkelige, men ærlige på samme tid, det sjovt at høre på deres samtaler.

"Men du skulle da arbejde for os, du kan være vores styrlist, og vores advokat. Og hvis du kan spillede godt, kan du hjælpe med vores musik." Sagde Harry, som det mest fornuftige i dag og det siger meget. Men det er da ikke det dårligste, men hvis hun ikke vil ha´ at folk ved hvem hun er, er det ikke så godt. For vores fans er beder end FBI, til at finde os end de er til at finde forbryderne.

"Ja da, hvis jeg kan få et falsk navn: Så ja, så vil jeg godt, men det er også et krav at ingen ved hvem jeg er. Det er også en af grunde, til at i ikke ved hvad jeg hedder til efternavn." Okay ja det er en god grund, men jeg har ikke rigtig tænkt over at jeg ikke ved hvad hun til efternavn.

"Nå, du stoler ikke på os?!"  "Harry, hun har lige mødet os, og hvis man møder nogen verdenskendte, tro jeg ikke at lige siger hvad man hedder. Så jeg forstå dig godt." Kan i høre hvad jeg mener, med at Liam lyder som en voksen, nogen gange men han kan så godt være den mærkeligste og sjoveste af os.

"okay, Molly så skal du bare imellem hækkede der, så er vi der." Bedste ved det her sted, er at det ikke kan se ude fra. "Ok, men så tag dem her." Sagde hun og begynde at tage sine stiletter, og gav Harry dem da det var ham der sagde det. Hun er ikke så høj, uden dem men det nu meget sødt, hun er heller ikke højere end mig når hun har dem på, og det er der mange der er. Så begyndte hun at gå imellem dem, og vi andre kom efter hende. Harry kom som den sidste, gav Molly hendes stiletter tilbage, så hun kunne tage dem på det gjord hun bare ikke.

"Kom her og dig" Sagde jeg, og gjord plads ved siden af mig. Hun satte sig, stille ned ved siden af mig.

"Okay, jeg synes du skal starte." Og sagde det smile." Og så synes jeg i skal tag´ en af jeres egene sang, og så skal i synge til den" Og selvfølgelig, skal Harry komme med en kommentar.

"Men du kender jo ikke nogen af vores sange, så hvad skal du så gør?"

"Men jeg ved at en af os kender den sang, jeg vil spille." Er hendes svar, hun siger det med et hemmelighedsfuldt smil.

"Okay, så starter jeg." Jeg tager en sang jeg synes er smuk (jeg hvad det er ikke det bedste at sige men det er den), og den betyder meget for os alle, det gør alle vores sange, men den har at eller andet, over sig jeg ved ikke hvad det er. Og det er Little Things, jeg kigger mest på guitaren, jeg kan også se at de alle sammen sad og smilet, da de hørte hvad det er for en sang.

Da vi var færdige, sidder Molly med et lidt overaskene smil.

"Er du overraskede over at vi lyder så godt, eller er det mit guitar spil?" Jeg siger det med et sjovt smil.

"Det er lidt begge dele, men det er nok noget med at, jeg kun lydte til enkle personer. Men også godt spillet" Jeg glæder mig til at høre hende spille en sang, og hvem det er der hun tro der kan den sang?

"Her kommer min sang." Hun rakker ud efter guitaren, og hun stiller lidt om på den med meget øvet bevægelser. Da hun starter, er det lidt svært at høre hvad det er. Men det bliver høre, og man kigger på hendes finger kan man se at det ikke er let at spille. Og så begynder hun at synge, med en lidt hæs stemme, det lyder godt nok godt. Det er en meget sød tekst, og hendes spil er meget kompliceret, forhold til teksten men det lyder fantaktisk. Hendes stemme er stadig hæs, men lille og sød, men er kraftig fuld imens. Det hade jag ikke troede, men okay jeg kan ikke regne hende ud.

Da hun stopper er jeg næsten mundlarm, og jeg kan se at drengede også er det.

"Wow" Er det første der kommer ud af min mund. Man kan godt høre på hendes tekst, at den kommer lige fra hjerte, og det er meget sødt. 

Ud fra hendes udseende, tro jeg ikke at man tænker, at hun skriver sådan en tekst. For lyserødt, meget langt hår - så når det er sat op. Sort tøj, og mørkt make-up, og ikke så imødekommende i starten. Og hun er startede to år får på uddannelse, og det er som advokat, der skal man vide meget.

Hun meget mystik, men det er meget… dejligt. Og hun ved ikke hvem vi er, og hun bor her i London. Men det er enlig meget dejligt, og hvis hun vil have hjælp fra os, med at spille eller synge. Så kommer vi også til at se hende igen, hun skal også være alene i over en måned. Men hun skal ikke være alene, den måned. Men så kan vi jo lære hinanden at kende, for det vil jeg meget gerne, det tro jeg også de andre vil. Men der er et eller andet over hende, jeg ikke kan sige hvad er.  For jeg ved ikke hvad det er.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til, hendes musik. For det er mega godt, og det var ikke lige det jeg have regnet med. Men det var bedre det her, det er nok fordi at hun sagde at, hun ikke have spillet eller sunget for nogen. Og at hun ikke virke så sikker på sig selv, men det gør ikke noget.

Men jeg ved ikke hvad jeg skal sige til hende, om hendes musik. Men det er rigtigt godt. Jeg hvad også at drengene ikke ved hvad de skal sige.

Hun får et lidt underligt blik, i hendes øjne. Jeg tro, hun tro vi kan ikke lide det…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...