All i want for christmas is you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Igang
Den knust hjertet spanske Melanie Rigoberto søger efter kærligheden, efter hendes ex kæreste var hende utro med hendes bedste veninde. Første jule dag ser Melanie et stjerneskud og benytter chancen med at ønsker sig til kærligheden, den samme aften møder hun en af de mest kendteste mennesker på jorden, nemlige Justin Bieber. sammenstraf eller skæbnen? Hvad vil der ske? Er det et tegn? Hvorfor lige ham?
To personer, et stjerneskud og et uheld.
Følg med i jule kalenderen "All i want for christmas is you" *Der er kun 13 kapitler for jeg sprænger lidt i tiden.*

26Likes
4Kommentarer
1202Visninger
AA

5. 9. December

9. December 2013

 

Jeg vågnede op til min mor råbe af Emliy, fordi hun leget med en bold indenfor og ødelagt en vase. Et grin undslap mine læber det var altså ret sjovt, jeg tog dynen af mig og lod mine fødder røre det kolde gulv. Jeg gik ned af trappen og hen til stuen, for at se til min mor og søster. Jeg kiggede hen på dem, min mor så ret pissed off ud og Emliy lignede en der kunne græde når som helt. Jeg gik over til Emliy og løftede hende op, og gik i mod mit værelse. Hun lade sit hoved på min skuler mens jeg gik op af trappen. Jeg lade hende i sengen og hun kiggede bare tomt ud i luften.

”Kommer igen.” Sagde jeg og gik uden at høre et svar. Jeg halv løb ned af trapperne og hen til min mor som sad og fejede den knuste vase op fra gulvet, jeg gik over til hende og hun kiggede surt op på mig.

”Hvad?!” Råbte hun. Jeg hoppede chokkeret tilbage af ren refleks, og kiggede spørgende på hende.

”Hvad har jeg gjort?” Jeg sagde jeg stille. Hun sukkede og satte sig på sofaen, jeg gik over og satte mig ved siden af.

”Undskyld det var ikke min mening af råbe af dig.” Sagde hun i med sin normale stemme denne gang. Jeg kiggede med et sødt blik på hende.

”Hvorfor så sur mamá?” Spurgte jeg med en lyttende stemme, for jeg var en godt lytter. Jeg var klar til at lytte hvis det var det.

”Jeg ved det ikke… Tror bare jeg savner Jack... ” Åh far. Mit humør gik altid ned når folk bare sagde hans navn. Han døde som soldat for et år og 350 dage siden det betyder at der er 11 dage til at der præcis er to år siden. Tænk at jeg næsten var ved at glemme det. Tårerne pressede på, og jeg kunne ikke rigtig holde dem tilbage.

”Åh impuesto.” Sagde hun og krammede mig, et hulk forlod mine læber, men ellers kom der ikke en lyd fra mig. Det var mere hans sidste ord der gnaver mig, jeg nåde aldrig at sige dem igen, nemlig ’Jeg elsker dig’ og nu er det næsten to år siden jeg lavede min store fejl.

Jeg hev mig ud af krammet og kiggede på min mor, hun smilede sødt til mig og tørrede min tåre væk.

”Det snart jul impuesto, du må ikke lade fars død tage dig ned.” Sagde hun og kyssede mig på kinden, jeg smilede og tog en tung indånding.

”Skal jeg nok. Jeg skal faktisk også på date i aften.” Sagde jeg og smilede til hende, hun så overraskede ud men fik et meget stort smil fremme.

Felicidades! Virkelig?” Råbte hun og hoppede op fra sofaen, et grin kom ud fra mine læber.    

”Ja mamá!” Kom det grinene fra mig, hun satte sig igen og kiggede på mig med stadig det samme søde smil.

”Hvem er den heldige chico?” Spurgte min mor og kiggede på mig som om jeg skulle til at sige min største hemmelighed. Et grin forlod mine læber, hvordan skulle jeg sige det?

”Det var en dreng jeg mødte i henne ved loppemarked.” Sagde jeg og smilede lidt genert.

”Nå nå, så det loppemarked var alligevel ikke så slemt, vel?” Sagde hun og gav ’Hvad sagde jeg’ blikket. Jeg rullede øjne af hende og rejse mig.

”Jeg går op og gøre mig klar til i aften.” Sagde jeg og gik ud af stuen, men stoppede ved døren. Jeg kiggede tilbage ved min mor og hun kiggede smilende til mig.

”Men mamá.

”Ja skat. ”

”Være sød mod Emliy. ” Det var mine sidste ord inden jeg gik op på mit værelse.

 

❄❄❄❄

 

Jeg havde lige glattet mit hår. Jeg tog den kjole jeg købte fra Victoria’s Secret på. Makeuppen var klaret og så havde jeg taget mine normale sorte højhæle på. Justin havde givet mig adressen til restauranten, jeg kendte den i forvejen men har bare aldrig været der inde. Jeg vidste i hvert fald den er meget fin og dyr. Jeg kiggede på klokken 07:42 jeg skulle måske begynde at gå nu. Jeg tog min taske hvor i der lå min mobil, lipgloss og nogle penge hvis jeg får brug for det. Jeg gik ned til min mor og søster som sad i stuen og så en eller anden jule film. Jeg tog begge deres opmærksomhed, og de så meget chokeret ud, jeg håber da det er godt. Jeg smilede og min mor gik hen til mig og bare smilede.

”Hvor er du hermoso.” Sagde hun og holdte om begge mine skuldre. Hermoso betyder smuk.

”Wow! du ligner jo en topmodel.” Kom det fra Emily, et grin undslap mine læber. Hun kunne virkelig ikke finde ud af at tale sproget, hun skal holde sig til spansk det er hun bedst til.

”Tak, men jeg går nu.” Sagde jeg og gik mod hoved døren, tog min læder jakke på og var på vej ud. Jeg hørte lige min mor sige et ’Hyg dig’ inden jeg smækkede døren i.

 

❄❄❄❄

 

Jeg stod henne ved restauranten, og ventede ved indgangen. Jeg kiggede på klokken, 07:58 hvis han havde brændt mig af, vil jeg blive virkelig ked af det og meget skuffet. Jeg kiggede ud igen og ingen var der, jeg sukkede og kiggede på klokken igen. 07:59 jeg lagde mobilen tilbage i tasken. Jeg kunne høre skridt komme mod mig, et smil kom på mine læber, jeg kiggede ud og en stor overraskelse fik jeg da. Drengen der gik ind i mig og købte min OBEY trøje var Justin Bieber. Ja ham Justin Bieber. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller hvordan jeg skulle opføre mig. Panikken prøvede at gnave sig ud af mig, men jeg holde det inde. Melanie bare være dig selv. Sagde min indre stemme og jeg vælger at følge dens råd. Han kom hen til mig og smilte det samme smil han havde på, da han fik mit nummer henne ved loppemarked.

”Hej” Sagde han og smilede sit berømte ’Justin Bieber’ smil.

”Hej” Sagde jeg imens jeg langsomt rødmede. Gud den dreng gør faktisk noget ved mig.

”Så du glemte at sige du var Justin Bieber?” Sagde jeg og lød måske liidt flabet, men det er jo bare mig, flabet. Et grin forlod hans læber og et smil kom frem på mine.

”Jaa.. Det gjorde jeg vidst. ” Sagde han og kiggede på mig. Han begyndte at give mig elevator blikket, så jeg gjorde det samme. Han havde en sne-hvid trøje på, en sort læder jakke, nogle sorte baggy jeans, så nogle guld sko som passede med den guld halskede han havde på og et guld ur.

”Du ser godt ud.” kom det fra ham og han smilede charmerende til mig, jeg smilede tilbage.

”i lige måde” Sagde jeg og gav han det samme smil som han gav mig.

”Skal vi gå ind” Sagde han og hentydet til restauranten, jeg nikkede og vi gik hen til ham manden ved døren.

”Navn?” Spurgte han.

”Justin Bieber.”

Han kiggede sin mappe i gennem og smilede.

”Denne vej Mr. Bieber.” Sagde han og vi gik bare efter ham, han stoppede ved et bord helt ude i siden. Det har Justin sikkert gjort så vi kunne få lidt fred.

Vi gik over for at sætte os eller Justin gik bag min stol så han kunne skubbe mig ind.

”Tak.” Sagde jeg og smilede genert. Han blinkede bare med det ene øje.

”Så hvad er dit fulde navn Melanie?” Hvorfor spørg han?

”Melanie Azul Rigoberto, hvorfor?” spurgte jeg og så spørgende på ham med et smil. Han rynkede brynet lidt og kiggede ekstra mere på mig.

”Hvor kommer du fra?” Spurte han og kiggede stadig på mig.

”Altså mine forældre er spansker.” Han nikkede og smilte.

”Betyder dit navn noget?” Han kiggede sjovt på mig, jeg grinte lidt over hans ansigt men svarede så.

 

”Melanie er bare et navn. Azul betyder blå, det fik jeg fordi mine forældre altid synes jeg havde ualmindelig smukke blå øjne og Rigoberto som betyder kriger det var min fars efternavn, fordi folk synes han var en kriger i mit hjemland.” Jeg prøvede at glemme delen med min far og bare komme videre, jeg kiggede op på Justin som bare kiggede mig meget dybt i øjne.

”De har ret… ” Hvad?

”Du har ualmindelig smukke øjne.” Sagde han med en blød stemme der fik mine hår til at rejse sig, jeg kiggede bare stift på ham.

”Ehm... Tak. ” Sagde jeg og rødmede lidt (meget). Jeg kan sku’ virkelig godt lide ham.

 

❄❄❄❄

 

Efter nogle timer på restauranten med grin, snak, sjove vitser, som ikke engang var sjove, vi grinte bare af hinanden og mange andre ting. Jeg har virkelig lært den rigtige Justin at kende og jeg kan lide ham, meget.

”Skal vi ikke gå nu?” Spurgte han og så ret sjov ud i fjæset, jeg nikkede bare. Han kaldte på en tjener og fik betalt. Jeg prøvede på at overtale ham til at jeg betaler, men nej, det fik jeg ikke lov til.

”Jeg har virkelig hygget mig.” Sagde han og smilede det søde smil jeg i tre timer har kigget på, men jeg blev ikke træt af det, faktisk kunne jeg kigge på det meget længere end kun tre timer.

”Ja, også mig.” Sagde jeg og kiggede op på hans dejlig brune øjne.

”Vil du gerne mødes igen?” Det spørgsmål havde jeg ikke forventet, mest fordi jeg ikke ved hvad jeg skal svare. Hvis nogle paparazzier så os sammen kan mit liv blive ændret på ’nul komma fem’ vil jeg gerne have det? Jeg kiggede op på ham, han ventede bare på et svar. Jeg bed mig i læben og kiggede bare på ham, han så lidt nervøs ud, men man kunne ikke rigtig se det.

”Ja, jeg vil gerne mødes igen. ” Sagde jeg og kyssede ham på kinden, og gik min vej hjem, jeg kunne mærke hans blik i ryggen, men jeg kunne lide det.

----

Her er kjolen hun har på. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...