Meanater *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Miranda er en helt almindelig 15 årig pige.. Eller er hun nu også det? Miranda er blevet opforstret af en gammel kvinde, hun siger at hun har opdraget Miranda til at blive en Meaneter - En form overnaturlig kæmper, som kæmper side om side med et sjæle dyr, - og hun siger også at Miranda har søskende. Men hvordan kan man have søskende, når man så sin familie blive tømt for blod af ulve?

1Likes
0Kommentarer
403Visninger
AA

5. Klanen Kommer.

Jeg stod uden for døren til Carolines hus, da jeg hørte stemmer. 

Jeg kiggede på Fire og så at han lå og vibrerede med ørene. Jeg sneg mig om til væggen, ved vinduet der er åbent.

 

"Hvor er hun?" En vred mande stemme gennemrungede mig.

"Jeg ved ikke hvor hun er!" Caroline gråd var hjerteskærende.

"Du skulle passe på hende! Kongen bliver sur! Du må bøde for det!" En kvinde stemme skar igennem Carolines gråd.

"Vi halshugger hende da bare?" Manden grinte hånligt.

Der lød et bump og Carolines gråd blev mere trist.

 

Jeg kunne ikke mere. Jeg skreg og styrtede ind.

"Lad hende være! Hun fortjener det ikke!" Jeg råbte så højt jeg kunne.

"Fang hende!" Manden råbte og pegede på mig, jeg ville flygte hvis ikke det var for Caroline.

Jeg gik op af væggen. 

"Hvis i rør hende krænger jeg hovedet om på jer!" Caroline kiggede vredt på dem.

"Hold kæft gamle kvinde!" Manden satte kniven i bæltet.

En af kvinderne kom hen til mig. "Søde, vil du ikke nok komme med?" Hun tog fat i min arm. Jeg skreg, det havde gjordt ondt. Som stød.

Fire hørte hvist mit skrig, han begyndte i hvert fald af knurre. Han hoppede fra mig skulder og bed sig fast i kvindens skulder, han borede neglene igennem maven og rygraden på hende. Hun faldt til jorden, helt tømt for blod. Hendes øjne var vidt åbne og munden stod på gab. 

Fire var vist ligeglad. Han gik frem mod de andre, knurrende og vred.

"Vi kommer tilbage!"

Manden skyndte sig ud af døren med den sidste kvinde. 

Jeg så tilbage til liget, men det lå der ikke mere.Jeg gispede.

Fire hoppede træt og elegant op på min skulder igen, og rullede sig sammen. 

Jeg gik hen mod Caroline og hjalp hende op.

"Hvem var det?"

Hun kiggede sløret på mig. "Klanen.."

 

***

Damn, Damn, Damn :P

Ej, Okay. Undskyld det blev lidt sært, vidste ikke lige hvad jeg skulle skrive mere:P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...