Meanater *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Miranda er en helt almindelig 15 årig pige.. Eller er hun nu også det? Miranda er blevet opforstret af en gammel kvinde, hun siger at hun har opdraget Miranda til at blive en Meaneter - En form overnaturlig kæmper, som kæmper side om side med et sjæle dyr, - og hun siger også at Miranda har søskende. Men hvordan kan man have søskende, når man så sin familie blive tømt for blod af ulve?

1Likes
0Kommentarer
397Visninger
AA

9. En der er killend,

***Fire's synsvinkel***

 

"Det er derfor jeg hader dig!" Jeg kiggede vredt på Sebastian. "Idiot!"

Sebastian se ud til at være ligeglad.

Men jeg var virkelig ikke glad, jeg hoppede op i træet, der stod foran ham.

Jeg hoppede ned på den anden side og løb langt ind i skoven. Han skulle hverken sige det til Jose, Flaxe eller Nikker. Jeg løb hurtigere og hurtigere. det endte med at jeg forvandlede mig til menneske. Jeg stoppede op. Jeg var træt, jeg havde ikke rigtigt sovet den nat.

Jeg faldt sammen i græsset og faldt i søvn.

 

 

***Sebastians synsvinkel***

Jeg kiggede trist ned i jorden. Fire havde virkelig såret mig.

"Er du okay?" Miranda kiggede på mig.

"Ja," Jeg smilte, jeg kunne også bare få hjælp til at dræbe Fire? "Det er bare, mig og Fire er brødre, men han er ældst. Derfor håner han mig altid." Jeg spillede virkeligt godt skuespil. 

"Jeg troede ellers Fire var sød! Din stakkel. Du må hellere komme med hjem. Caroline ved hvad den vi kan gøre." Hun trak mig af sted. Jeg blegnede, jeg husker stadig Caroline. Hun hadet mig, hun kunne ikke forstå at hendes barn, kunne få sådan et dumt barn.

 

***Mirandas synsvinkel***

Jeg åbnede døren og trak Sebastian med ind. "Caroline! Hjælp mig!"

Jeg trak Sebastian med ind i køkkenet, hvor Caroline stod. Hun blegnede da hun så Sebastian.

"Ud med ham! Han skal ikke være herinde!" 

"Stop så! Hvad er der galt?! Jeg har brug for hjælp! Han siger at Fire, hans bror, er ond ved ham!" Jeg kiggede Caroline i øjne, hun burde da forstå det!

"Hør her Miranda. Sebastian er din bror, Fire er også din bror. Flaxe og Nikker er dine brødre og Simone og Josefine er dine søstre. Men af alle dem, er Sebastian den onde." Hun kiggede trist på mig.

Jeg måbede, "Men? Hvorfor har du ikke sagt det?" Jeg tog fat i Sebastian så han ikke stak af.

"Fordi.. At din mor ville ikke have du skulle vide det.. Vi er alle Meaneter. Undtalen Fire og Nikker. Jeg ved egentlig ikke hvad de er."

"Racen hedder Kryster, og er en bladning mellem Meaneter og et dyr." Sebastian besvarede Carolines spørgsmål med had i stemmen.

"Ja, og du skal ud!" Jeg vred hans arm om og trak ham ud. Jeg smilede sukker sødt til ham og lukkede døren foran næsen. "Jeg skal ud i skoven!" Jeg tog min jakke på og begyndte at løbe der ud.

 

***Fires synsvinkel***

Jeg mærkede at nogen stod bøjet over mig. En med virkeligt dårlig øjne. 

Jeg åbnede øjne med en hvis forsigtighed, jeg kiggede ind i øjne på en ækel sort demon. Jeg spærrede øjne op. Pis os, jeg havde virkeligt ikke kræfter til at kæmpe. Jeg mærkede, noget om min hænder, jeg satte mig op og kiggede. De var bundet sammen. 

Jeg begyndte at vride mig. Jeg kiggede på mine fødder, bundet. Sjovt, jeg er killen der nede, men jeg mærkede intet?

"Slip..Mig..Fri!" Jeg mumlede. Mest af alt fordi jeg var træt. Og også fordi at jeg havde det som om jeg ikke kunne tale højere.

Jeg mærkede noget gennemborde min hals, men ikke hvad. Jeg følte en fornemelse af at drikke noget varmt, som kakao. Jeg så en kniv gennemborde demonen. Den skreg. Jeg følte en stor smerte og røg til jorden.

 

***Mirandas synsvinkel***

"Tror du han er død?" Jeg kiggede trist på Caroline som sad ved siden af Fire. Hun var igang med at løsne rebbene om han hænder.

"Der er nok stor chance. Han brugte fin energi på at løbe herud." Hun gav mig en trist mine.

Hun nåede til benene, men kun ikke, da benet heletiden rykkede sig. Jeg begyndte af grine.

"Han er vidst ikke død." 

Caroline havde netop fået rebene af da Sebastian kom løbende.

"Hvad laver i?!" Han havde er faretruende lang kniv i hånden.

"Hold dig væk!" Caroline rejste sig. Men Sebastian puffede hende væk. Han gik hen til mig. Jeg trådte lidt bag ud.

"Lad ham dø, hvis den mormor ikke skal dø." Jeg kiggede på Caroline, hun rystede på hovedet. 

"Nej. Ingen af delene." Jeg tog kniven op til hans hals. Men pludselig blev han puffet væk af luften, og sprængt ind i træet. Der stod en person der var højere end mig, foran mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...