I got style

*sat på pause*
Karoline har lige mødt sin første kærlighed da hun skal flytte til London. Men er det nu så slemt at flytte når du skal være nabo til den flotte celeb Harry Styles. Men kan hun have to på en gang?

10Likes
8Kommentarer
460Visninger
AA

10. Fysisk og psykisk skade

Jeg stirrede ud i mørket, der var stille i verden omkring mig, men inde i mig var der larm og støj. Jeg blev ved med at tænke tilbage på det der var sket, og havde ikke fået noget søvn i flere timer nu. Mine øjne var tæt på at falde i, men larmen i hovedet gjorde det umuligt for mig. Jeg vendte mig rundt et par gange og lyttede til sommer regnen der trommede på taget. Jeg kiggede på uret, klar over at jeg ikke ville kunne komme til at sove. 3:00 viste de skarpe tal, og jeg bestemte mig for at stå op. Mine fødder ramte det hårde trægulv, og jeg gik mod døren, mine øjne så intet i mørket, og jeg gned søvnen væk, mens jeg gik ud, da jeg ligepludselig faldt over noget og ramte gulvet med skulderen først, jeg skreg da smerten ramte mig og var helt blændet af tåre, der stille dansede sig ned af mine kinder, en stemme råbte mit navn om og om igen, men jeg var ikke bevidst over stemmen, før han til sidst begyndte at undskylde og jeg kan huske at jeg undrede mig over hans beddende ord. Det sidste jeg husker er at der kom flere mennesker til og så lukkede mine øjne i for omverdenen.

**

Jeg åbnede øjnene og kiggede over på en fyr med render under øjnene, der lå og snorkede. Jeg satte mig op i sengen, men blev trukket ned igen, af nålen der sad i min arm. Jeg gispede højlydt, jeg havde aldrig kunne lide nåle, og det gisp, havde også vækket den trætte Malte, han kiggede over på mig og smilede så "Karoline" sagde han glad men så fløj en skygge over hans ansigt og han skjulte hans triste blik for mig "det er min skyld at du har brækket armen" sagde han og jeg kiggede forvirret på ham "nej det er da ikke din skyld" sagde jeg og rakte hånden over mod ham, men han rykkede den tilbage som om han troede at jeg kunne smitte ham med en dødelig sygdom. Jeg kiggede såret på ham, men sagde intet, hans render under øjnene fortalte mig at han havde meget at kæmpe med lige nu "jo det var min skyld" sagde han så "jeg ville holde vagt uden for din dør, så den syge stodder til Harry ikke ville kunne komme tilbage" jeg kunne se at et had røg over ham, men jeg nåede ikke at sige noget før han genoptog sin tale "jeg faldt i søvn uden for din dør, og da du kom ud faldt du over mig" afsluttede han og kiggede ned i sine hænder, jeg kiggede forbavset på ham, hadede de to fætre hinanden så meget? Men jeg nåede ikke engang at tænke over det, før Malte brød ud med tre ord der knuste mit hjerte "du elsker Harry" sagde han og rejste sig så fra stolen, helt hvid i ansigtet. Mit liv stod stille mens jeg så ham stoppe op i døren med tåre i øjnene "og jeg kan ikke konkurrere imod det" og så gik han. Jeg råbte efter ham, men min mund formede ikke ord, mine læber hviskede men stemmen var der ikke, kun gråd. Jeg prøvede at løbe efter ham, men nålen sad stadig fast i mig, jeg kiggede ned på den, og greb så fat i den og trak den ud. Mine ben bar mig frem mod udgangen hvor Malte lige var gået ud af, min hjerne kørte på højtryk for at bearbejde hvad der lige var sket, da jeg hørte to velkendte stemmer nå mig ude fra gangen af, og de fik mig til at stoppe op lige inden jeg gik derud.

"Hej Malte skulle du ikke være inde ved Karoline" spurgte Harry ham undrende om "vi er ikke sammen mere" svarede Malte ham hårdt, og som om mit knuste hjerte ikke var nok, skulle det også hives ud og trampes på. "Har i slået op?" Spurgte Harry igen "ja Harry er du helt fat svag, jeg gider hende ikke, hun er kedelig og så er hun virkelig ikke min type" sagde han overlegent og jeg følte det som om jeg blev kvalt. Tårerne strømmede ud og endelig opdagede de to fætre mig, Harry løb over til mig og holdt om mig mens jeg græd og snøftede over mit knuste hjerte, og så kiggede jeg op i Maltes ondskabsfulde øjne "jeg ved forresten alt om jeres kys" smilede han hånligt "og din gode veninde Sofie kysser nu også ret godt" sagde han så og gik.

Harry og jeg sad på gulvet i, jeg ved ikke hvor lang tid, han sad og hviskede ind i mit øre at det hele nok skulle gå, men jeg følte mig død inden i og kunne ikke græde smerten ud, jeg sad bare og stirrede ind i væggen, indtil en sygeplejerske kom for at følge mig i seng igen. Endnu flere timer løb afsted, men sorgen blev, og tyngede mig ned, Harry sad ved mig nat og dag og talte om alt og intet, men jeg hørte ham ikke jeg sad bare og genspillede scenen der havde beskadiget mit hjerte. Nogle gange kom mine forældre men de var der ikke i mere end et par timer fordi de skulle hjem igen, og på arbejde igen næste dag. Jeg var næsten misundelig på deres normale hverdag og på deres ikke knuste hjerte. Nogle gange ringede min mobil og jeg kiggede bare på den, indtil Harry tog den, og blev mere og mere rasende efter han til sidst lagde på. Han forklarede mig at det var Malte og efter den tiende gang han havde haft ringet, ignorerede vi mobilen og stillede den om på telefonsvaren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...