Charmerende smilehuller

Vi skeiver dsv ikke mere på denne novelle.. :(

15Likes
9Kommentarer
1365Visninger
AA

12. Kapitel 9


# Klokken lort om natten i London 

Flyet var lige lettet, og havde lige spændt min sele op. 
Da jeg kunne komme til det, gik jeg ud foran min plads, og tog min håndbagage og gik mod udgangen. 
Det blev helt underligt at se min far. For jeg har jo ligesom ikke set ham siden jeg var 2 år, og det er jo ikke lige fordi jeg kan huske hvordan han så ud. Og han har sikkert ændret sig, da det ligesom er 15 år siden. 
De sagde i højtalerne, at flyet fra 'Copenhagen' til London, deres bagage var ved bånd 12. Så jeg gik selvfølgelig mod bånd 12. 
Da jeg fandt bånd 12 ventede jeg på at min kuffert ville komme, sådan at jeg kunne skrive til min far, hvilken udgang jeg skulle gå imod..
Da min kuffert endelig kom, løftede jeg den ned fra båndet og tog min mobil op ad min lomme. 
'Hej far..
Nu har jeg fået min kuffert, så hvilken udgang skal jeg gå imod?'
Og trykkede 'send'. 
Jeg var virkelig træt, så håbet at min far snart skrev tilbage, da jeg bare ville ind i seng. Så håber ikke at han bor alt for langt væk herfra. 
Der gik ikke lang tid før min mobil vibrerede i min lomme.
'Hej Shenna.
Jeg står ude ved udgang 12.
Vi ses'
Okay, udgang 12. Det kunne da ikke være så langt herfra da jeg er ved bånd 12.
Jeg kiggede lidt rundt indtil jeg fandt en stor dør, hvor der stod 'Udgang 12' på. Så jeg tænkte at det var der. 
Da jeg kom ud af døren, kiggede jeg rundt for at se efter min far. Lige indtil jeg kommer til at tænke. Hvordan ser min far ud? Så jeg tog min mobil op, og skrev.
'Hej far.
Hvad farve jakke har du på? Og bukser og sko?'
Da der var mange mennesker herude, faktisk ret mange mænd. 
'Hej Shenna.
Jeg har en sort jakke på cowboy bukser og brune vinterstøvler'
Sort jakke.
Jeg kiggede rundt for at se en med en sort jakke, men da der var mange, gik jeg videre til næste beskrivelse. 
Cowboybukser. 
Jeg kiggede rundt. Der var også mange der havde cowboybukser på. 
Det her jo håbløst.
'Hej far.
Da der er mange mænd der har det tøj på, ved jeg ikke hvem du er?
Så nu vil jeg hoppe og vinke, og så gå hen til mig :)'
Så jeg begyndte at hoppe og vinke. Jeg må virkelig ligne en idiot. En pige i sommertøj og sommersko, midt om vinteren, som står og hopper og vinker!
Da der kom en mand hen imod mig, tænkte jeg at det måtte være ham. Men var bange for at han var en pædofil. 
''Hej hvad hedder du?'' Spurgte jeg manden om, da han var helt henne ved mig.
''Hej Shenna. Jeg hedder Christian. Jeg er din far.' 
Var han virkelig min far!?
Han så da godt ud når man tænkte på hvor gammel han var. 
Jeg troede at min far var lidt buttet fordi han boede herover i London. Og spørg mig ikke hvorfor jeg troede det?


 ''Hej far'' sagde jeg forsigtigt og kiggede ned. Jeg vil gerne indrømme jeg er meget genert!
''Hej Shenna'' Han gik tættere på mig, og krammede mig.
''Du er godt nok blevet stor! Og flot!'' Skulle jeg blive smigret eller..?
''Tak!'' Endte jeg bare med at sige. 
''Kan vi ikke tage hjem, da jeg er meget træt?'' sagde jeg. Og selvfølgelig skulle der lige komme et lille gab..
''Jo selvfølgelig! Det tager ca. 10 min. så er vi hjemme'' Årh! fantastisk!
''Okay super!'' 

Efter 10 min. så jeg nogle store huse, men tænkte at det umuligt var her min far boede.
''Så er vi her''
Jeg kiggede overrakende på ham.
''Bor du i det hvide?''
''Ja'' sagde min far glad.
 


''Wow, det er stort'' Han må have mange penge. 
''ja, vi er også mange'' Mange? Var det ikke bare ham og han kommende kone og så mig?
''Altså Julie har 2 børn. En pige og en dreng'' 
Pap søskende!? 
Skal jeg have pap søskende?
MIG! Pap søskende!?
''Okay.... Hvad hedder de?'' spurgte jeg meget nervøst.
''Drengen hedder Lucas og er 17 år ligesom dig og pigen hedder Sophia og er 15 år'' Sagde min far helt glad, som om jeg var van til det med søskende. Og det var jeg ihvertfald ikke!

''Skal vi gå ind?'' spurgte min far da han kunne se jeg så helt nervøs ud. 
''Ja....'' sagde jeg meget stille. 
''Du kan bare stille dine sko her, og hænge din jakke her'' Og pegede over mod et skostativ og en knage.
Da jeg har fået mit overtøj og sko af går jeg længere ind i huset. Jeg undersøger det grundigt indtil jeg ligger nede på gulvet, og ømmer mine baller. 
Jeg kigger op og ser jeg er gået ind i en eller anden dreng. 
''Undskyld'' siger han og kigger sjovt nok undskyldende på mig.
''Det er okay'' siger jeg og smiler til ham. 
''Er du sikker? Og er du okay?'' Spørge han og kigger spørgende på mig.
''Ja jeg er sikker'' Og smiler til ham. ''Har bare lidt ondt i ballerne'' siger jeg og griner svagt. Og selvfølgelig skal han også begynde at grine af at jeg har ondt i ballerne. Det er faktisk ikke sjovt at have ondt i ballerne. Det gør jo ondt. 
Man griner ligesom ikke når man lige er faldet ned på ballerne. Altså man bliver skubbet ned på gulvet og lander lige på halebenet, og man er øm der i forvejen, og så begynder man bare at grine. HAHAHAHHA! 
Nej vel?
''Jeg kan se at i allerede har mødt hinanden'' Siger min far med et kæmpe smil på læben.
''Nå, så du må være Shenna?'' siger han og rækker hånden frem og siger hej.
''Ja, jeg er Shenna. Og du må så være Lasse?'' Siger jeg og giver hånden.
''Lucas'' siger han og griner.
''Nååå.... Lucas. Det vidste jeg da godt'' sagde jeg og kiggede ned i jorden. 
Selvfølgelig skulle jeg dumme mig med det samme! Det er da typisk!
Så la' da vær'!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...