Louis Tomlinson Out Of Himself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Louis var altid en hyperunge, den glade og søde, men når berømtheden tager over, går det hele den forkerte vej. Maria og Louis var bedste venner i gennem alt og intet, men nu glemmer Louis alt om hende og er respektløs over for hende og ikke mindste de andre drenge. Spørgsmålet er om Maria kan hjælpe ham? Eller om de begge to falder.

15Likes
13Kommentarer
1379Visninger
AA

6. The right smile, from the right Louis!

                                                                *Louis synsvinkel*

Jeg lagde min mobil fra mig, kunne i klare at se det. Det blik som Maria giver Niall, er sådan en blik hun plejer at give mig, jeg savner hende så meget. Men alligevel ikke, fordi hun var så klistrende til sidst, og det gider jeg virkelig ikke, hvis hun skal være.. Men hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke hvem hun er længere, jeg har virkelig såret hende, og jeg kan se det har taget hårdt på hende.

Men hvis jeg ser Niall røre hende, flipper jeg ud! Hun er stadig min, bare på en anden måde.. Hun er sikkert skide sur på mig, har også været en nar over for hende! 

Håndtaget gik ned og ind af døren kom Liam. 

- Hvad skete der lige der ude? spurgte han, og så forvirret ud. 

- Hvad mener du? Der skete ingenting! svarede jeg koldt og tog min mobil frem, men i det jeg så billedet lagde jeg den hurtigt ned i min lomme igen. 

- Stop nu Louis! sagde han med et smil. 

- Jeg kender dig så godt som min egen baglomme, du blev skide jaloux på Niall, ikke? sagde Liam med et smil på læberne. 

- Nej Liam. Nej, hun betyder intet, hun kan gøre som hun vil! vrissede jeg. Men lige efter jeg sagde det, fik jeg det så dårligt med mig selv. Hvorfor sagde jeg det? Hun betyder jo en del stadigvæk! 

- Er var jo bedste venner, Louis? Hun kan ikke bare sådan forsvinde helt for dig.

Var! citerede jeg. Vent hvad? sagde jeg virkelig lige det? Det er bare som om alle ordene flyder ud af min mund, uden jeg ved det. 

Liam rejste sig op og åbnede døren.

- Vent Liam! sagde jeg, og Liam vendte sig om og forventede jeg sagde noget.

- Luk døren, og kom her en! sagde jeg og satte mig ordenligt op. 

Liam lukkede døren og kom hen og satte sig i sengen og kiggede nervøst på mig.

- Maria, hun .. 

Jeg kiggede rundt omkring, vidste endeligt ikke rigtigt hvad jeg skulle sige, måtte bare fortælle til en eller anden hvad jeg virkelig føler omkring hende.

- Maria, hun betyder stadig noget for mig. Og da jeg så det der billede, gjorde det virkelig ondt, ved ikke lige hvorfor! sagde jeg og kiggede ned i jorden.

- Du er forelsket i din bedste veninde, længere er den ikke! sagde Liam og smilede til Louis. 

- Jeg er IKKE forelsket i hende, der er jo en grund til at jeg er sådan over for hende som jeg var, eller er.. Hun var bare så klistrende, hun ringede og skrev hele tiden til mig! Jeg var ved at blive sindsyg! sagde jeg. 

- Hun var bekymrede. Du stoppede jo pludselig bare med at svare hende uden videre. Tænk over det, Louis! sagde Liam og rejste sig og gik ud af værelset. 

                                                                * Nialls synsvinkel*

Hvordan kan nogen overhovedet finde på at tage sådan et billede? Jeg trøstede kun Maria, hun var ked af alt det der med Louis. Hun er en god veninde, men jeg kunne ikke lide hende på andre måder, og hvis jeg kunne, ville jeg aldrig kunne blive hendes kæreste når jeg godt vidste at der var et eller andet i mellem hende og Louis. 

Jeg sad i sofaen og jeg vidste ikke om Louis var sur på mig, eller om Maria var sur på mig. Jeg sad bare og kiggede ind i fjernsynet. 

Zayn kom hen og satte sig ved siden af Niall. 

- Jeg ved altså godt, at det var taget uden sammenhæng. Du kunne aldrig finde på at gøre sådan noget i mod Louis! sagde Zayn og kiggede seriøst på Niall.

- Ja, det kan du sagtens sige. Louis er sikkert pisse sur på mig, og måske er Maria det også? sagde jeg, og tog hænderne op til mit hoved.

- Men tak Zayn! tilføjet jeg, og klappede ham på ryggen. Jeg ville finde Harry og spørge om han havde en ekstra nøgle, fordi jeg havde jo smedet den anden ud af vinduet.

- Harry? råbte jeg og forventede han svaret hvilket han også gjorde. 

- Hvad så? råbte han tilbage ude fra toilettet. 

- Hvor fanden er der en ekstra nøgle? råbte jeg og lavede sådan en weird ansigt udtryk. 

- Hmm, lad mig se? Det jo mig der brude vide det, fordi det er mig der bor her! Klogt lille Niall! råbte Harry, og kom ud fra toilettet og gik over i mod Niall. 

- Jeg aner ikke om der er en! sagde jeg og begyndte at grine, vi var åbenbart nød til at være her inde, hvis der ikke var en nøgle. 

- ER DER NOGEN DER GIDER HJÆLPE MED AT FINDE EN NØGLE TAST 1234 OG KOM IND I STUEN! råbte Niall. Maria råbte '1234' og kom derud. De andre drenge kom også derhen. 

- Vi har et interview om nogle timer, og vi kan ikke komme ud. Led alle de mest detaljerede steder i kan! GO! halv råbte Niall og alle sammen begyndte at lede de mest særste steder f.eks inde i ovnen, mikro ovnen og alle mulige andre steder.  

                                                          *Marias synsvinkel*

Vi alle gik og ledte efter en freaking nøgle, de er så skøre de drenge der! Jeg begyndte at smile for mig selv. 

- Jeg giver op! sagde jeg ynkeligt og satte mig ned på en stol i køkkenet. 

- Det gør jeg også, er nu officielt blevet træt af nøgler! sagde Louis. Org hvad? Sagde Louis lige det, og var det virkelig ham som kom gående hen i mod bordet i køkkenet og satte sig på en stol overfor mig. Han smilede til mig og gæt engang det var hans rigtige smil. Hold da op, hvor har jeg savnet det.

Jeg elsker når han smiler, han får sådan nogle søde små øjne! Har også op til flere gange spurgt om han kunne se ud af hans øjne, når han smilede sådan der. Jeg smilede tilbage til ham, men ingen af os sagde noget. 

Jeg kiggede over på Niall som stadig ledte efter nøglen, han kiggede på mig, og vi fik øjenkontakt. Han kiggede hurtigt på Louis og så på mig igen, han løftede hans øjenbryn op og ned et par gange og smilede stort. Han var så sød. 

- JEG HAR FUNDET DEN! råbte Liam og løftede nøglen højt op i luften. Niall løb over til ham og gav ham et kram og sagde tak! 

- Hvor var den henne? spurgte Niall. 

- Hm, ude på toilettet, der hvor du lægger dine toiletruller? sagde Liam og hævede det ene øjenbryn i mens han smilede. Niall trak på skuldrene og gik ud og låste op og gik ud i gangen! Han havde sine arme op i luften og råbte noget i retning af 'jeg er fri'? han var så skør. 

Jeg havde egentlig troet at Louis hurtigt ville løbe ud af døren, men det gjorde han slet ikke. Chokerne men dejligt. Han sad bare og grinede af Niall. 

- Okay, der er 2 timer til interviewet, så kan vi ikke bare gå igang med at gøre os klar nu? spurgte Harry, og drengene nikkede.

- Hvad skal jeg lave i mens? spurgte jeg ynkeligt. 

- Kom med os, du kan bare stå og kigge på i mens? sagde Zayn og skubbede mig forsigtigt i ryggen.

- Kom nu, vi gider ikke vente på dig! sagde Zayn med et smil på læberne. Vi gik alle sammen igang med at gøre os klar til interviewet.

____________________________________________________________________________

Tak igen til alle sammen! I er skønne <3

Følg gerne min twitter: @RegizteCH 

:))  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...