Louis Tomlinson Out Of Himself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Louis var altid en hyperunge, den glade og søde, men når berømtheden tager over, går det hele den forkerte vej. Maria og Louis var bedste venner i gennem alt og intet, men nu glemmer Louis alt om hende og er respektløs over for hende og ikke mindste de andre drenge. Spørgsmålet er om Maria kan hjælpe ham? Eller om de begge to falder.

15Likes
13Kommentarer
1351Visninger
AA

8. Party time? Really, right now?

                                                          *Louis synsvinkel*

Var Maria ked af det? Trøstede Niall hende, fordi jeg behandlede hende som lort? Elskede hun mig stadig? Det hele var så forvirrende, det ene øjeblik var hun kold overfor mig, men det andet øjeblik elskede hun mig stadig, hun var ked af det på grund af mig. 

- Tusind tak for alle svarene. Kan i have det godt, drenge! sagde damen, interviewet var nu slut og vi kunne tage hjem. Vi rejste os op og gav damen hånden, vi snakkede med damen og nogle andre damer i noget tid. Jeg hørte ikke rigtigt efter, det var også mest de andre som svaret på spørgsmålet, så det kan være lidt ligemeget. 

Da det hele var færdigt, begyndte vi at gå ud mod bilen. Jeg kunne se Maria gik i sin egen verden. Hun var så smuk. Hun havde det pæneste brune hår, hun havde normalt krøller men hun havde glattet det lige nu. Hun var virkelig en pæn pige. 

Vi satte os ud i bilen, jeg satte ved siden af Maria igen, og ved siden af Maria sad Niall. Jeg var ikke sur på Niall, eller det var jeg, men det var jo som om han lagde an på Maria og det irriteret mig! 

Der var på ingen måder den samme stemning som der var før. Det som om alt falder for os drenge for tiden, der er hele tiden nogen der skændes og jeg ved godt at det var mig selv der ødelagde meget. Men sket er sket, gjort er gjort. 

Jeg tog min mobil frem og tjekkede de forskellige medier, vores fans var helt ude af den, især på grund af det billede der. De kunne jo også mærke det hele ikke var som det gamle. 

                                                              *Marias synsvinkel*

Jeg sad ved siden af Louis og Niall igen. Der var slet ikke den samme stemning som der var før, det var trist. Havde lyst til at sige et eller andet, men vidste ikke hvad. Louis sad min sin mobil og det gjorde de andre faktisk også. 

Jeg fik pludselig en besked, og tog hurtigt min mobil frem for at se hvem det var. Det var min højt elskede mor.

- Hej lille skat. Hvordan går det? det var det hun skrev. Jeg begyndte at smile, savnede hende helt vildt. Lige nu havde jeg allermest lyst til at tage hjem til min familie, alt det drama her tog så hårdt på mit humør hele tiden. 

- Hej mor. Det går fint nok, men jeg kan nok ikke tage hjem endnu, de har stadig nogle problemer. Jeg må hjælpe dem, mor. Savner dig! svarede jeg tilbage, jeg slukkede min mobil og lagde den igen. 

Okay, helt ærligt mor! Nu har jeg bare virkelig meget lyst til at tage hjem, måske var det det rigtige at gøre. Men jeg kan alligevel ikke være det bekendt, jeg har skabt masse problemer, og dem må jeg hjælpe med at få løst. 

Jeg kiggede over på Niall, han så ret trist ud, jeg kunne ikke lide det. Han hjælper mig hele tiden, han er en fantastisk ven. Jeg tog min hånd og lå dem på hans arm, får at vise ham at jeg altid ville være der for ham. Han kiggede på mig, og jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. 

Jeg er splittet, ved ikke hvad jeg føler. Jeg elsker Louis, men kan jeg tilgive ham? Alt det han har sagt, har været ligesom at få en kniv i hjertet.

Jeg ved godt jeg er meget forvirrende, nogengange føler jeg det ene og nogengange det andet, men folk ændre sig også bare hele tiden, så det er svært at have én holdning. 

Vi var hjemme ved Niall igen og vi gik ud af bilen og ind i hans lejlighed. Ingen havde sagt et eneste ord på hele turen. 

- Drenge, jeg går lige en tur eller sådan noget. Har brug for luft. Vi ses! sagde jeg og gik hurtigt ud af døren igen. Gad ikke have at nogen skulle sige de lige gik med, vil gerne være lidt alene. 

Klokken var omkring 7, jeg bestemte mig for at gå ned i byen og kigge på nogen ting. 

Der var julelys næsten over alt, der lugtede at brunkager, man kom virkelig i julehumør af det. Der var julemusik i nogle højtaler. Jeg fik en besked fra min mor igen.

- Men jeg vil altså virkelig gerne snart have dig hjem, skat. Er du ikke blevet gode venner med Louis igen? skrev hun. 

- Vil også snart gerne hjem. Jo.. eller nej, eller jo det er vi! på en måde! ej, jeg ved det ikke mor! svarede jeg. 

Jeg lagde min mobil væk igen. Der var mange mennesker rundt omkring mig, jeg følte mig helt alene. Jeg fik en besked fra Niall.

- Er du okay? Skal jeg komme hen til dig? skrev han.

- Nej, det fint. Kommer hjem om lidt, ses! svarede jeg. Jeg kiggede mig omkring, det var ret kedeligt.

Havde bare ikke lyst til at tage hen til Niall, ville vædde med at stemningen ville være så anstrengt.

Jeg bestemte mig for at tage hjem igen, det var blevet koldt og alle var begyndt at tage hjem.

Jeg begyndte at gå hjem til Niall's lejlighed igen. Jeg var kommet op til dem igen, jeg kunne hører de grinte, det var ret chokerende. Troede at stemningen ville være anstrengt, men det var den overhovedet ikke.

Jeg kom ind i stuen, de sad og så en film med popcorn, de havde det bare mega hyggeligt. Havde egentlig ikke lyst at de skulle lægge mærke til mig, så jeg listede bare ud i køkkenet, jeg var sulten, klokken var også omkring 9 tiden, og havde ikke rigtigt fået noget hele dagen.

Jeg kiggede i skabene for at se om der var noget mad, der var ikke rigtigt noget godt, så jeg valgte at lave en sandwich. Jeg tog noget toast, og lidt salat og sådan noget.

Jeg ville have noget at drikke, der stod en cola inde i køleskabet, så den tog jeg. Jeg tog en tallerken og satte min sandwich på den. 

- Hey! var der en stemme der sagde. Man kunne aldrig tage fejl af den stemme, det var Louis. Jeg vendte mig straks om, i det jeg vendte mig om kom jeg til at vælte min tallerken ned på gulvet og min mad var over det hele. 

Jeg kiggede op på Louis som var på vej hen til mig, for at hjælpe med at samle maden op. 

- Jeg er altid så klodset! sagde jeg med et smil. Han grinede bare af mig. Jeg rødmede lidt, det var så pinligt. Vi havde taget maden op på tallerkenen igen og vi rejste os op.

- Tak Louis! sagde jeg og satte mig på køkkendisken. Jeg tjekkede min mobil, for at se om nogen havde skrevet. Jeg sad lidt og kiggede da Louis kom hen til mig og lænede sig op af køkkendisken. 

- Maria, der er noget vi skal snakke om! sagde han og kiggede ned i gulvet. 

- Øh.. Ja, det er der! sagde jeg, og prøvede at få øjenkontakt med ham, jeg kiggede forventende på ham.

- Jeg .. 

Alle de andre drenge kom brasende ind af døren lige da han skulle til at sige noget. 

- PARTY TIME!! råbte Niall og lavede peace tegnet. 

____________________________________________________________________________

Håber i kunne lide dette afsnit. Skriv gerne en kommentar om hvad du synes. 

Følg mig gerne på Twitter: @RegitzeCh 

:))

Læs meget gerne Niall Horan Stole My Heart, af MariaTomlinson. :)) Den er RIGTIG god.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...