Louis Tomlinson Out Of Himself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Louis var altid en hyperunge, den glade og søde, men når berømtheden tager over, går det hele den forkerte vej. Maria og Louis var bedste venner i gennem alt og intet, men nu glemmer Louis alt om hende og er respektløs over for hende og ikke mindste de andre drenge. Spørgsmålet er om Maria kan hjælpe ham? Eller om de begge to falder.

15Likes
13Kommentarer
1336Visninger
AA

11. It's hard to say goodbye..

                     Everyday that we had all the good all the bad
                                 I'll keep them here inside
              All the times that we shared every place everywhere
                                    You touched my life
               One day we'll look back we'll smile and we'll laugh
                                But right now we just cry
                           Cause it's so hard to say goodbye

                   Miley Cyrus - I'll always remember you.

 

 

*Louis synsvinkel*

Jeg vågnede fordi at jeg ikke kunne sove mere, det var stadig helt mørkt. Jeg kiggede på de andre som stadig sov i sofaen, Maria lænede sig op af Niall og hendes hånd var på hans arm. Kunne ikke fjerne mit blik fra Maria, at være sammen med en anden var det dummeste jeg havde gjort længe. 

Ville væde med at hun var sur, rasende på mig. Hvilket jeg også godt kunne forstå, jeg troede selv vi var ved at have 'noget' igen, men jeg ødelagde det, igen. 

Jeg gik ud i køkkenet, jeg var sulten så jeg ville have noget mad. Jeg kiggede på klokken, den var halv 6, og jeg var allerede oppe. Jeg kunne bare ikke sove, havde sådan en dårlig smag i munden.  

Der stod noget pizza i køleskabet, så det tog jeg og gik ind i sofaen igen og spiste min mad. Jeg sad og kiggede på Maria, som så så sød ud når hun sov. Pludselig bevægede hun sig, hun åbnede kort øjnene, men ligeså snart hun kiggede på mig, lukkede hun øjnene igen. Jeg havde det dårligt med mig selv. 

Da jeg var færdig med at spise min pizza, lagde jeg mig lige så stille ned på sofaen igen og prøvede på at sove. 

*Det var en dejlig dag, solen skinnede himlen var blå, alt var godt. Jeg lå på stranden sammen med min bedste veninde Maria. Vi havde været bedste venner i mange år, hun betød alt for mig. 

- Koooooom nu, Louis, er du en bangebuks? sagde Maria og smilede med sit aller dejligste smil.

Jeg løb ud til hende i vandet i mens jeg grinede, jeg løftede hende op i mine arme og drejede rundt sammen med hende. Hun kiggede på mig med hendes helt lyseblå øjne, som skinnede. 

Jeg satte hende ned, og dukkede mig nede under vandet. Jeg elskede at bade, og især sammen med Maria, det var noget af det bedste jeg vidste. 

- Skal vi ikke surfe, jeg vil gerne lære dig det! spurgte hun om, jeg nikkede og vi løb op for at hente vores surfbræt. Hendes var en skrigende gul farve, det var hendes ynglings. Jeg havde et grønt et med noget sort på, vi løb ned i vandet igen.

- Okay, vi starter med at vi sidder på surfbrættet og prøver at "padle" os frem, uden bølger for der er næsten ingen bølger her! sagde hun med et smil, og vi satte os op på vores surfbræt og begyndte at "padle". Hun kiggede på mig og smilede.

- Det går jo meget godt, Louis! sagde hun og nikkede stolt.

Jeg nikkede med et smil og vi forsatte med at "padle". 

Der begyndte at komme skyer, nogle grå/sorte skyer. Det begyndte pludselig at blæse, og der kom nogle finde bølger, som man sagtens kunne surfe på.

- Okay, prøv at gå ind og kig på hvordan man surfer på bølger! sagde hun, og jeg begyndte at gå ind. Jeg kiggede op i himlen da jeg var kommet ind, det så ikke så godt ud, tror snart det begynder at regne, meget! Det begyndte at blæse endnu mere, og livredderen fløjtede i hans fløjte og råbte at alle skulle komme ind, og at der kom en storm. 

Jeg kiggede bekymrede ud på Maria, som helt vildt gerne vil prøve at surfe. Hun kiggede op på livredderen som fløjtede, men hun ignorerede det fuldstændigt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, der begyndte at komme store bølger og jeg var bange for at hun ikke kunne surfe på dem. Pludselig kom der en meget stor en, jeg begyndte at råbe efter hende. Den bølge der var altså meget meget stor, hun kan ikke klare det. 

Bølgen slog ned over Maria, og da den var væk kunne jeg ikke se Maria nogensteder.

- Maria!! råbte jeg og gik helt i panik. Der var ingen der svarede.

- Maria!! råbte jeg igen. Jeg fik verdens største chok, da jeg så hendes surfbræt men Maria var der ikke. Det var som om mit hjerte gik i stå.*

Jeg vågnede straks op, mit hjerte hamrede meget hurtigt. Jeg havde sved på min pande. Jeg kiggede rundt, alle var stået op. Jeg rejste mig op og løb ud i køkkenet, skulle se om Maria var okay. 

Da jeg kom derud, stod Maria og Liam og lavede morgenmad og de andre sad ved bordet.

Jeg pustede lykkeligt og begyndte at smile, men indeni var jeg stadig skræmt af den forfærdenlige mareridt. 

- Godmorgen. Og hvad sker der lige for du sveder og dit hjerte hamre mega hurtigt? sagde Niall og kiggede underligt på mig. Jeg satte mig lykkeligt men alligevel skræmt ned på en stol.

- Ingenting! sagde jeg og kiggede hen på Maria som slet ikke gav mig et eneste blik. Hvornår holdt det her mareridt op? 

*Marias synsvinkel*

Louis var lige kommet ind af døren, og svedte totalt og pustede som om han lige havde løbet en tur. Bare han var blevet væk, han har sårede mig for sidste gang, eller for hans vedkommende ikke den sidste gang, men jeg gad bare ikke mere. Jeg havde utrolig mange tømmermænd, og jeg gad ingenting. 

Liam og jeg var ved at riste brød, så vi kunne få noget morgenmad. Da vi var færdige med det satte vi os alle ned til bordet og begyndte at spise. Der var ingen der sagde noget, så jeg kunne alligevel sige noget fornuftigt.

- Jeg tager hjem i dag! sagde jeg og så ligegyldigt ud i luften. Niall kiggede overrasket på mig.

- Hvorfor? spurgte Niall og så ked af det ud.

- Jeg gider ikke at være her, hvis jeg kun skal såres hele tiden, jeg vil rigtige gerne have det sjovt med jer, men jeg bliver såret hele tiden, og jeg falder snart død om! sagde jeg og kiggede stadig ligegyldigt ud i luften. 

Louis kiggede nervøst ned i jorden, han skulle lige til at sige noget, men han gjorde det ikke.

- Kan vi ikke snakke om det? Je .. 

- Der ikke noget at snakke om, Harry. Jeg har allerede bedt min mor om at hente mig! afbrud jeg Harry. Okay, jeg havde virkelig lige ødelagt stemningen, men jeg var faktisk lidt ligeglad de havde fået den "gamle" Louis tilbage som de ønskede, jeg har gjort mit job! Selvom at det stadig ikke var den gamle Louis, fordi den gamle Louis aldrig kunne behandle mig sådan der. 

Jeg gik fra bordet og op på Nialls og mit værelse jeg satte mig i sengen. Alt var bare lort lige nu, havde den vildeste hovedpine, kvalme og jeg magtede ingenting. Min mor kom efter mig om cirka en time, så jeg begyndte at pakke min kuffert. Jeg havde pakket min kuffert og jeg gik ned i stuen og stillede den. Drengene sad inde i stuen og bare kiggede på mig, Louis kiggede overhovedet ikke på mig, håber han havde dårlig smag i munden. 

Men altså, hvordan kunne han finde på det? Jeg har ikke gjort ham noget, og alligevel siger han alle mulige fucked op til mig, er sammen med en fremmede pige lige foran mig? Han har virkelig såret mig, som ingen før. 

Kunne igen mærke at min hage begyndte at rynke, og der trillede ligeså stille en tåre ned af min kind. Jeg vendte mig hurtigt om så de ikke kunne se det, de andre drenge betød så meget for mig, og det var svært at forlade dem, de havde hjulpet mig med så mange ting. Niall var helt klart den sværeste at sige farvel til, han havde hjulpet mig allermest og han betød utrolig meget. 

- Drenge, jeg går ned nu, og venter på min mor! sagde jeg og kiggede på drengene som begyndte at gå hen i mod mig. 

- Vi ses, Liam. Tak for alt! sagde jeg og gav ham et stort kram. Jeg krammede, Zayn og Harry farvel. Da jeg vår nåede til Niall stoppede jeg op og kiggede på ham. Mine øjne var fulde med tåre og hvis jeg blinkede røg det mange tåre ud af mit øje.

- Jeg kommer til at savne dig! sagde han og krammede dig, det var et dejlig varmt kram.

- I lige måde. Tak for alt, Niall! jeg gav ham et sidste kram. Jeg var nåede hen til Louis, vidste ikke om jeg skulle kramme ham eller hvad. Jeg kiggede på ham. Jeg kunne ikke få mig selv til at kramme ham, og han havde tydeligt heller ikke lyst til at kramme mig, jeg gik forbi ham. Jeg tog min kuffert og gik ud af døren. Jeg kiggede tilbage på Louis, som kiggede på mig og mimede 'vi ses', jeg gav ham et kort smil og gik. Da jeg havde lukket døren, kunne jeg mærke tårende rendte ned af min kind. Jeg kom virkelig til at savne at se dem hver dag, men jeg glædede mig også til at få lidt luft, og se min familie. 

Jeg stod og ventede på min mor, hun kom efter nogle minutter og vi kørte væk. Jeg kiggede tilbage på Nialls lejlighed og der røg endnu en tåre ned af min kind.

_____________________________________________________________________________________________
                                                Bare rolig den er slet ikke slut endnu. 

                                    Tusind tak for liksene og kommentarne , i er herlige :)

                                                    Min twitter: @RegitzeCH

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...