Louis Tomlinson Out Of Himself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Louis var altid en hyperunge, den glade og søde, men når berømtheden tager over, går det hele den forkerte vej. Maria og Louis var bedste venner i gennem alt og intet, men nu glemmer Louis alt om hende og er respektløs over for hende og ikke mindste de andre drenge. Spørgsmålet er om Maria kan hjælpe ham? Eller om de begge to falder.

15Likes
13Kommentarer
1347Visninger
AA

2. I miss you, Tomlinson.

                                                               *Zayns synsvinkel*

 

Hvor var det dejligt at se Maria igen, jeg havde virkelig savnet hende. Eftersom Louis og hende var sammen hver eneste dag, de var virkelig bedste venner, og nogengange skulle man tro de var mere end det! 

I satte jer hen i sofaen og snakkede videre.

- Hvor er Louis nu? spurgte Maria, hun så nervøs ud, helt klart fordi hun forventede at høre det værste svar.

- Øh? jeg kiggede rundt på de andre drenge.

- Det ved vi ikke! sagde Liam og kiggede trist ned i jorden. 

Det var så trist at Louis skulle ødelægge hele stemningen imellem os andre drenge. Vi ved alle sammen godt at han ikke gør det her med vilje, det kunne han aldrig finde på! Men jeg havde aldrig troet at han skulle være så tarvelig overfor Maria, det kommer virkelig som en chok for alle. 

- Drenge, i skal ikke være triste på grund af Louis! hun kiggede rundt på os med et seriøst blik.

- Louis skal nok blive til sig selv, det lover jeg. Han er en god dreng og har hjertet på det rette sted! forsatte Maria. 

Hun fik mig på en eller anden mærkelig måde til at tro det hele nok skulle gå godt, og at Louis virkelig kom til ham selv igen. 

- Ja, drenge i kender Louis! Når han ser Maria kan han ikke lade vær' med at være over glad, også får vi den glade Louis at se igen! sagde jeg. Kunne se at drengene nikkede og blev lidt gladere. 

                                                                   *Marias synsvinkel*

 

Det var underligt, meget underligt. Da jeg kom var drengene triste og de så udmattet ud. Men nu var stemningen blevet bedre, og drengene havde det sjovt sammen, men jeg havde en klump i halsen. På en måde tror jeg han er ligeglad med mig, der er noget underligt ved det her. Hun stønnede irriteret, måske lidt for højt så drenge på et sekund kiggede over på mig. 

- Hvad sker der? sagde Harry med et underlig blik. 

Jeg begyndte at smile, håber ikke det blev alt for falsk! 

- Ingenting - jeg vil bare gerne vide hvor jeg skal sove henne i nat! sagde jeg med et smil og rejste mig op.

- Du kan godt sove inde ved mig, altså jeg har kun en dobbeltseng men det sker der vel ikke noget ved, eller? Niall kigget spørgende på mig. Jeg nikkede nej og Niall førte mig ind på hans sove værelse.

- Er det virkelig dit værelse? du kiggede rundt omkring dig, det var næsten så stort som min stue derhjemme, wow. Niall grinte det der mega nuttet grin.

- Ja, det er mit. Hvor du sød! Han smilede og tog min kuffert og satte den ved siden af sengen.

- Værsgo frøken. Nu går jeg ud til de andre drenge, så du kan falde på plads! sagde Niall og gik hen og gav mig et forsigtigt kram og gik så ud igen. 

Jeg kiggede mig omkring. Han havde en vildt pænt værelse, men selvfølgelig. Det er Niall Horan vi snakker om, der lægger selvfølgelig tøj rundt omkring. Du begyndte at smile for dig selv, han var sådan en sød dreng. 

Du kunne høre en dør som blev smækket i.

- Louis, der er en du skal møde! det var helt klart Liam der sagde det, ingen kan tage fejl ved hans stemme. 

- Det også rart at se dig, Liam! svarede Louis totalt flabet. 

Du gik hen til døren og åbnede den lige så stille, du ville helst ikke have at Louis skulle se dig i det der humør. 

- Slap nu af, Louis. Hvad er der galt med dig? sagde Harry fortabt. 

- Tsh, i forstår ingenting! sagde Louis og stønnede irriteret. 

- Nej, fordi du fortæller os ingenti ..

Niall fik øje på dig, og stoppede hans sætning. Du fik en stor klump i halsen og havde allermest lyst til at springe ud af vinduet. Louis vendte langsomt hovedet og efter nogen sekunder kiggede han på dig. Årh, de øjne havde jeg virkelig savnet at kigge på. Han smilede overhovedet ikke til mig, så jeg begyndte at smile lidt til ham, for at det ikke skulle blive alt for akavet. 

- Ta ...

Louis slog Liam blidt i maven, for at få ham til at tie stille. 

- Længe siden, var! sagde jeg, jeg smilede til ham med ingen jeg nået at sige mere var han allerede ude af døren igen, jeg gik fra at smile som verdens største idiot, til at ramme bunden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...