Lost - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Rose lever et ret så skod liv, med en mor der lever et liv uden at ligge mærke til sin datter, en far der ikke har penge til at kunne tage sig af hende, selvom han prøver, kan han ikke, en papfar som slår hende, mobning, venner der har forladt hende på grund af cutting og meget andet. De eneste positive ting i hendes liv er hendes bedste veninde, Caroline og hendes idoler gennem 3 år, nemlig One Direction.
En dag bliver volden, de grimme ord og tanken om ikke at være god nok for meget for hende og hun flygter.
Rose planlægger at det skal være slut, men i London møder hun de personer der har fået hende til at overlever så mange gange. De reddede hende og måske kan de gøre det igen.

51Likes
29Kommentarer
2993Visninger
AA

9. Kapitel 8

// Et længe ventet kapitel, og undskyld for den lange vente tid! Men jeg håber at i kan lide det! Det er ikke så langt, da jeg gerne lige vil have nogle gæt på hvad der sker. Ved at i vil hade mig for at stoppe midt i et kapitel, men ja, jeg vil have jeres bud, så kommer der hurtigst muligt mere! //

 

"Kom her hen din fede luder!", blev der råbt efter mig. Jeg løb ud mod toilettet, jeg prøvede at komme væk, men nogen rev mig i trøjen. Shit. "Hvor tror du at du er på vej hen?", lød en spydig stemme. Jeg stivnede og der gik et sug igennem mig. Jeg kunne mærke rykket i hele min krop, da jeg blev kastet ind mod vægen. Jeg prøvede at sparke imod, men havde ingen chance. Min vejrtrækninger blev hurtigere og hurtigere og jeg begyndte at få klaustrofobi. De onde og skarpe blikke der gled hen over min krop. Det der gik igennem mit hoved var at jeg ikke burde være her. Jeg hørte ikke til her. Det skulle have været slut, Jeg havde intet at leve for. Jeg blev kastet op mod et skab igen og slog baghovedet ind i det. En smerte der var så slem. Jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg blev hævet op i halsen og følte at jeg blev kvalt. Min hals, snoede sig helt sammen og jeg kunne slet ikke trække vejret. 

Jeg mærkede så et par hænder lukke mine bukser op og trække dem ned. Jeg prøvede at slippe imod, men uden nytte. ”Der er vist en der har cuttet lidt hva?”, var der en der sagde med et smil på læben og studerede mine arrede lår. Jeg sparkede imod, men blev stadig holdt helt fast. Der kom et sæt hænder og hev mine trusser ned. Grebet om min hals og talje blev sluppet, men jeg havde ikke energi til at flygte. Jeg prøvede så ængsteligt, men kunne ikke. Min trøje blev flået af mig og også min bh. Jeg lå nu uden tøj på det is kolde gulv og krampede af angst. Jeg havde brug for at komme væk, men hver gang jeg prøvede at rejse mig op faldt jeg ned igen, eller blev skubbet. Drengene omkring mig begyndte at røre ved mig og selv om jeg skreg og skreg blev de ved. Der var fem drenge, der skiftevis pillede ved mig og udnyttede mig på andre måde. Jeg havde ondt i hele min krop og ville gerne væk. Jeg skreg og skreg, men de lod sig ikke mærke. Jeg prøvede at slå dem, men det førte til at jeg blev banget hårdt ind i vægen eller slået i ansigtet. Mine vejrtrækninger var hurtigere end nogensinde før og jeg havde det så dårligt. Det hele begyndte pludseligt at svimle og Jeg kunne ikke se. Jeg prøvede og prøvede, men der var helt sort. Jeg hørte ind imellem nogle lyde omkring mig, men ikke mere. Jeg hørte de fem drenge forlade, min næsten livsløse krop. Jeg skreg. Skreg om hjælp, men der kom ingen. Smerterne i min krop var så stærke. ”ARGGGH”, lød det fra min mund, og alt gik helt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...