Justin Bieber- Mere end venner?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 27 nov. 2013
  • Status: Igang
Mere end venner?

0Likes
0Kommentarer
204Visninger
AA

1. Del 1

Om dig:

Du hedder Lucy. Du er 17 år og bor i LA sammen med din mor, far og lillesøster Emma på 13 år. I er fra Danmark, men i flyttede til LA fordi dine forældre fik gode jobmuligheder derovre. Dine forældre er ret rige, så i har et kæmpe hus med swimmingpool og du har dit eget walk-in closet. Dine hobbyer er at danse og synge og du synes selv at du er rigtig god, selvom du aldrig har fået noget undervisning. Du har glat lysebrunt hår som går dig til cirka midt på ryggen, solbrun hud og grønne øjne. Du går ikke med så meget makeup, kun mascara. Din fødselsdato er 07-07-1996. Du er en stor belieber, men har ikke mødt Justin, eller været til en koncert endnu, men dit værelse er fyldt med plakater og merchandise. Du ved allerede at hvis du møder Justin så vil du ikke skrige, for du kunne godt tænke dig at du fik en ordentlig samtale med ham. Din bedste veninde hedder Vanessa og hun er også 17 år. Hun er ikke dansk for du mødte hende først da du begyndte på High School i LA.

Du rejste dig fra sofaen og gik ind på dit værelse. Du samlede dine hvide Beats hovedtelefoner op fra bordet og gik ud for at tage sko på. Du tog dine lilla supras på som passede perfekt til dine hvide shorts og din lilla tanktop. Du tog dine beats på, satte dem til din hvide IPhone 5 og satte Justin Bieber på. "Jeg går en tur!" Råbte du højt for at sikre dig at dine forældre hørte det.

Du trådte ud i det dejligt varme vejr som der altid var i LA. Du gik ned ad gaden i dine egne tanker og sang med på sangene i dit hovede. Du var blevet lidt træt af at bo her for du savnede dine venner fra Danmark.

Pludselig så du en som gik lidt længere nede af gaden og du syntes virkelig at han lignede Justin Bieber. Du tog dine beats af, hang dem om halsen og så gik du over mod ham.

Da du nåede op bag ham prikkede du ham let på skulderen. Han vendte sig om og du så at det faktisk var Justin, men alligevel spurgte du: "Er du Justin Bieber?". "Ja, det er jeg. Og du er?" svarede han smilende. " Jeg hedder Lucy" svarede du sødt. "Lucy.. Det er et smukt navn" sagde han "bor du her i området?". "Ja, jeg bor cirka 2 minutter herfra" svarede du og smilte. "Fedt, hør Lucy jeg bliver nødt til at gå, men må jeg få dit nummer?" Spurgte han og smilte charmerende. "Selvfølgelig" svarede du med et smil. Justin skrev sit nummer ind i din mobil og du skrev dit ind i hans. Så krammede han dig og sagde farvel. Han var sammen med Selena for tiden, så du vidste ikke helt hvorfor han ville have dit nummer, men du var bare glad.

Du flippede ud indeni for han var stadig ikke helt væk og det ville være vildt akavet hvis du flippede ud og han så det.

Du kunne ikke stoppe med at smile. Du følte dig som den lykkeligste pige i verden. Du tog dine beats på igen og gik videre.

Du havde besluttet dig for at der ikke var andre end Vanessa som skulle have det at vide, så da du kom hjem skyndte du dig at ringe til hende og spørge om hun ville komme over. Det ville hun gerne og 10 minutter senere ringede det på døren. I gik direkte op på dit værelse og satte jer på din seng. Du fortalte hende det hele. "Men, er han ikke sammen med Selena?" Spurgte hun. "Jo, så jeg forstår ikke hvorfor han ville have mit nummer" svarede du.

*2 måneder senere*

Dig og Justin er bedste venner. I starten var du vildt forelsket i Justin og håbede virkelig på at det kunne blive jer to, men på det tidspunkt var han stadig sammen med Selena, så du indså at det ikke ville være muligt. Men nu havde hun lige slået op med ham og du tænkte at det måske kunne ske, men di ville ikke ødelægge jeres venskab og han var meget ked af det og du vidste hvor meget han elskede hende. Så du fokuserede på at hjælpe ham igennem den svære tid bedst muligt.

Det var tirsdag og dig og Justin sad på sofaen hjemme hos ham. Justin var næsten kommet over brudet med Selena. Pludselig kom du på en fantastisk ide. "Justin, jeg har en fantastisk ide!" Udbrød du ivrigt. Justin fik et stort chok og begyndte at grine. "Hvad?" Sagde han halvgrinende med et kæmpe smil. Du elskede når han smilede. "Lad os tage ud og spise i aften så du kan tænke på noget andet" sagde du med et smil. "Det lyder godt, men jeg vil betale" svarede han. "Nej Justin jeg betaler. Det er en lille gave fra mig til dig" sagde du. "Okay, fint" sagde han og krammede dig "tak for at du har hjulpet mig igennem det her, Lucy. Jeg er meget heldig at have dig".

Du behøvede ikke at tage hjem for at få finere tøj for du havde allerede noget tøj hos Justin for du var der alligevel altid. Da klokken var 18:00 var i klar og kørte fra Justins hus.

Da i ankom til restauranten fik i et bord og satte jer ned. I bestilte maden og begyndte at snakke. I snakkede om alt mellem himmel og jord og i havde det rigtig sjovt.

Da i havde betalt tog i hjem til Justin. "Hey, vil du se en film, Lucy?" Spurgte Justin. "Ja, det vil jeg gerne" sagde du og smilte "Jeg laver nogle popcorn". Du gik ud i køkkenet og satte popcorn i mikroovnen mens Justin gjorde klar til filmen i stuen. Da popcornene var færdige fordelte du dem i 2 skåle for Justin kunne godt lide at have sin egen skål.

Justin kom ud til dig, du gav ham hans skål og gik ind mod stuen med Justin bag dig. Pludselig mærkede du noget mod din ryg. Du vendte dig om og fik popcorn i ansigtet. Du åbnede øjnene og kiggede på Justin der stod og smilte helt vildt. Du begyndte selv at smile og smed også popcorn på ham og det blev til en popcornkrig, men der var ikke rigtig en vinder for i skulle begge rydde op.

Du gik ind til sofaen for at feje popcornene op fra gulvet. Mens du fejede bippede Justins telefon fra bordet. Du kiggede på den og så at han havde fået en SMS fra Ryan. "Justin, du har fået en SMS fra Ryan!" Råbte du så han kunne høre dig fra køkkenet. "Gider du læse den for mig?" Svarede han. Du gik ud til ham og begyndte at læse højt: "Seriøst bro, hvis du har været forelsket i Lucy lige siden du mødte hende hvorfor siger du det så ikke til hende?". Du kiggede op på Justin, som stod og kiggede ned i jorden. Du gik hen til ham og spurgte: "Er det rigtigt?". Han sukkede lidt og sagde:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...