Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6454Visninger
AA

4. "What are you doing here!?"


"Vi ses" Jeg vinkede til Gemma, da jeg havde sat hende af, ved hendes lejlighed. Alt der skete efter mig og Niall havde kysset, havde været en smule akavet, for at sige det mildt. Jeg havde flere gange, stået ansigt til ansigt med ham, efter vores lille kys. Jeg havde det dårligt med det. Jeg var forlovet, ikke lykkeligt, men forlovet. Desuden, så var det synd for ham, på en eller anden måde... Jeg ville ikke give ham nogle håb, i ved.

Gemmas lejlighed lå ikke langt fra det hus, som mig og Dave havde fået af hans forældre. Det var et ret stort hus, flot, hvidt, åbent, store vinduer, glasdøre... Et dyrt hus, kunne jeg forestille mig, men hans forældre havde også pengene til det. Jeg låste døren op og det første der faldt mig ind, var at smide skoene. Man fik bare så ømme fødder, når man havde høje hæle på, i flere timer i træk.  Jeg tror i kan følge mig. 

"Var det en god fest?" En mørk stemme rungede i den store hall, hvilket fik mig til at blive noget så overrasket. Jeg nikkede og hang min jakke op. 

"Er du ikke gået i seng endnu?" Jeg gik hen til Dave, der stod midt i hall'en, iført en kongeblå morgenkåbe. 

"Jeg ville vente på dig" Sagde han med et smil, inden han lagde armene omkring mig og jeg fik smækket et falsk smil op. 

"Hvor er du sød" Jeg kunne brække mig. Daves ansigt kom tættere på, inden hans læber mødte mine, i et kys. Jeg blev jo nød til det, så jeg kyssede stille med, lige indtil Dave førte hans hænder under min kjole, så kunne jeg ikke mere, hvilket resulterede i, at jeg hurtigt havde trukket mig væk fra ham. 

"Dave... Ikke, i dag" Et svagt suk forlod mine læber, inden jeg vendte om og gik op af trappen. Lige nu ville jeg bare i seng. 

 

♥♥♥♥

"Hvad syntes du, skat?" 

"Den er da meget fin" Nærmest mumlede jeg, imens mit blik hele tiden lå i gulvet. Lige nu var jeg sammen med Dave, imens vi var ude og se på møbler. Spørg mig ikke hvorfor, men Dave syntes åbenbart, at vi skulle ha' et nyt spisebord. 

"Det sagde du også om de andre" Sukkede han irriteret og skulle lige til at tage min hånd, men jeg fjernede den hurtigt og lod som om, jeg skulle finde noget i min taske. Jeg gik og tænkte, tænkte på Niall. 

"Hvad fanden er der galt med dig?" Et svagt suk forlod mine læber, inden jeg mødte Dave's øjne. Jo ser du, sagen er, at jeg ikke elsker dig, det har jeg aldrig gjort og i går, kyssede jeg med en, der ikke var dig. 

"Ikke noget" Mumlede jeg bare og tog en dyb indånding. Dave kom med et svagt suk, inden han begyndte at gå videre og jeg bare fulgte med. Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg var i mit livs største krise. 

"Men, det der er da flot?" Jeg pegede på et hvidt glasbord, der stod og strålede. Hvis vi skulle ha' et nyt, så skulle det være det. 

"Så tager vi da det" Dave smilede og skrev nummeret ned på bordet, så vi kunne få det fragtet hjem, inden vi forlod det store møbel center igen, som jeg ikke kunne navnet på. Det der med navne, var bare ikke lige mig. Dave låste op til den store, sorte bil, før jeg satte mig ind og spændte selen, næsten i takt med Dave. Den genkendelige ringetone kunne høres i hele bilen, da jeg hurtigt fumlede med min taske, for at finde min mobil. Jeg fandt den hurtigt, for at besvare mit opkald og tage mobilen op til øret. 

"Det Tammy" Af ren vane, sagde jeg altid mit navn, når jeg tog mobilen. 

"Hey Tammy, det' Gemma"

"Gemma, hva' så?" Dave kørte ud af parkeringspladsen og ud på den store vej. 

"Jeg ville bare lige høre, hvordan du har det? Du ved, i går...." Jeg blev nød til at afbryde hende, inden hun sagde mere, da Dave helt sikkert ville høre det. 

"-Jo tak, det går fint. Hvad med dig? Du fik drukket sådan cirka, ret meget" Et svagt grin forlod mine læber. 

"Org du ved, lidt tømmermænd, ikke det store, men Tammy, kan jeg komme over, i aften?" 

"Årh lige i aften, passer ikke så godt. Dave's forældre og mine forældre kommer til middag, men hvad med i morgen?"

"Okay, i morgen. Vi ringes" 

"Hej" Og med det havde hun lagt på og jeg blev efterladt til en kedelig bib-lyd.

"Hvad skal vi egentlig have til middag i aften?" Jeg flyttede mit blik over på Dave, der snakkede til mig. 

"Jeg har købt ind til noget laks, med nogle kartofler og salat" Dave nikkede en enkelt gang, inden han igen koncentrerede sig om sin kørsel. Vi skulle jo helst ikke køre galt. 

Endelig, efter en tavs køretur, var vi hjemme igen. Jeg smækkede bildøren i efter mig og gik op til huset, med Dave i hælene, hvor jeg låste op og gik ind, for at lave mad. 

"Hvor skal du hen?" Dave så undrende på mig, da jeg satte kurs imod køkkenet. 

"Øhm, lave mad?" Han rystede på hovedet af mig.

"Det har jeg ansat nogle til, du skal bare slappe af" Et svagt smil kom over hans læber, men mine forblev i en streg. For at være helt ærlig, så kunne jeg bedst li' at lave mad selv.

 


"Niall for helvede, vi snakker til dig" Zayns stemme rev mig ud af mine tanker. Mine tanker om Tammy. 

"Mhm..." Jeg lod mit blik hvile i gulvet, hvor det nok havde været den sidste halve time. Vi sad i et studie, for at skrive sange til vores nye album, men for at være helt ærlig, så var det ikke lige det, der fangede mig lige nu. Jeg blev ved med at tænke på Tammy. Efter vores kys i går, havde jeg stået ansigt til ansigt med hende flere gange og det havde været en smule akavet, men jeg vil bare så gerne snakke med hende igen. Jeg ved godt, at hun er forlovet, men jeg bliver nød til at snakke med hende. Jeg bliver nød til det. 

"Hvad syntes du?" For første gang, så jeg op og hen på Harry, der nu sad og snakkede til mig. 

"Ah hva'?" Jeg følte mig totalt dum lige nu, for jeg havde ikke den ringeste ide om, hvad det var de snakkede om. Harry kom med et lille suk. 

"Er der noget galt?" Sagde han så, inden jeg rystede på hovedet. Løgn. 

"Jeg har det fint" Løgn. 

"Er du sikker?" Jeg nikkede hurtigt. Løgn. 

"Eller..." Okay, der knækkede den. Jeg kan bare ikke lyve, det kan jeg ikke. 

"-Jeg tænker på... Tammy" Det første der mødte mig, var et spydende ansigt fra Harry og undrende blikke fra de andre. Jeg lod bare Harrys ansigtsudtryk passerer. Man skulle tro, han var forelsket i hende, med den måde han så på mig på. 

"Hvorfor tænker du på Tammy?" Jeg så over på Liam, det stillede mig spørgsmålet, inden jeg trak på skuldrene. 

"Siden i går, har jeg bare ikke kunne få hende ud af mine tanker... Jeg, øhm... Jeg kyssede hende igår..."

"Hvad fanden Niall! Kyssede du en forlovet kvinde?" Harry var hurtigt oppe af stolen og så spydigt på mig, men Louis fik ham til at slappe af. Heldigvis, for han lignede er, der kunne dræbe mig. Jeg nikkede blot og lod mit blik falde. Hvad var der galt med ham?

"Men hun... Hun sagde, at hun ikke var lykkeligt forlovet" 

"Hvad mener du med det?" Jeg så hen på Louis. 

"Jeg ved ikke om jeg må fortælle det"

"-Det er også ligemeget" Afsluttede Louis og gav mig et smil. Jeg blev... Jeg blev nød til at tage hen til Tammy, nu. Jeg måtte snakke med hende. 

"Øhm, jeg... Jeg smutter lige en tur" Hurtigt var jeg oppe af stolen og havde forladt studiet, inden drengene kunne nå at forhindre mig. Der var bare, et problem. Jeg anede ikke, hvor fanden Tammy boede henne. Jeg satte mig ind i min bil, startede motoren og begyndte at køre. Gemma! Jeg måtte hen til Gemma. Hun ved hvor Tammy bor. 

Inden længe, var jeg fremme ved Gemmas lejlighed, havde ringet på og stod nu foran hendes dør og ventede på, at hun åbnede og da hun så endelig gjorde, lignede hun en, der havde set et spøgelse. 

"Niall? Hvad laver du her?" 

"Gemma, jeg bliver nød til at vide, hvor Tammy bor" Gemma lænede sig op af dørkarmen og krydsede armene, inden hun så alvorligt på mig. 

"Hvorfor vil du vide det?"

"Jeg bliver nød til at snakke med hende, om i går, du ved..." Gemma så ud til at løsne lidt op, da hun åbenbart godt vidste, hvad jeg snakkede om. 

"Sct. George Boulevard nr. 24, det er fem minutter her fra, men Niall?" Jeg løftede kort det ene øjenbryn og så taknemmeligt på hende. Okay, nu vidste jeg, at Tammy's familie vidst ikke manglede penge, for Sct. George Boulevard, var et af de dyreste steder i London. 

"-Du kan ikke i aften, hun får familien til middag" Jeg nikkede en enkelt gang, inden jeg sagde farvel og tak til Gemma. Jeg var ligeglad med, om hun havde familien til middag, for... Familien? Når pis, så boede hun nok sammen med hendes forlovede. Helt ærligt Niall, hvad tænkte du også på, selvfølgelig bor hun sammen med ham. Når, men jeg måtte altså snakke med hende, det var vigtigt. Jeg satte mig hurtigt ind i bilen og kørte hen til Sct. George Boulevard. Jeg lod min bil trille forsigtigt hen af vejen, for at finde nummer fireogtyve.

Og der. 

Lige der. 

Der var det. Et stort, hvidt hus, hvor der stod Nr. 24. I en hurtigt bevægelse, fik jeg parkeret min bil ude foran huset, gik ud af bilen, låste og fortsatte op af grus stigen. Jeg fik en underlig fornemmelse i maven, en fornemmelse der gjorde, at jeg nok helst ville vende om, men før jeg vidste af det, stod jeg foran en stor hoveddør, lavet af mørkt træ. I en tøvende bevægelse, for ikke at sige meget tøvende, fik jeg ringet på døren og ikke mange sekunder gik, før den var blevet åbnet og foran mig stod en lille, slank dame med lyst hår, der var sat stramt tilbage i en knold og hendes tøj var sort og hvidt, en sort kjole og et hvidt forklæde og hun mindede mig lidt om en stuepi... Hun var en stuepige! Jeg kunne slå mig selv i hovedet med en stol, for at være så langsom. 

"Hvad kan jeg hjælpe dem med?" Spurgte hun høfligt, imens hun så på mig, med et lille smil. 

"Er Tammy hjemme?" Den lille dame, så sig hurtigt over skulderen, inden hun igen rettede blikket imod mig. 

"Ms. West har middag med Mr. Masin og deres forældre, jeg beklager men..." Pludselig blev hendes talestrøm afbrudt, af en genkendelig stemme. Tammy. 

 

Igennem snakken, der gik på kryds og tværs af bordet, kunne jeg pludselig høre dørklokken. I en hurtig bevægelse, havde jeg rejst mig op, men Dave tog fat i min arm og bad mig om at sætte mig. 

"Ms. Cullen skal nok tage sig af det" Ms. Cullen var vores husholderske, hvis i ikke allerede vidste det. Når, men jeg ville rigtig gerne vide, hvem der kom og ringede på nu. Jeg vidste at det ikke var Gemma, men når det ikke var hende, hvem kunne det så være? Desuden, så kedede jeg mig ret meget lige nu og Dave skulle ikke bestemme over mig. Så i en hurtig bevægelse, uden han kunne nå at stoppe mig, havde jeg rejst mig op og forladt spise stuen, for at finde ud af, hvem det var der ringede på. Da jeg kom til hall'en, kunne jeg ænse noget blondt hår, der stod udenfor, på trappen. Niall. 

"Ms. Cullen, jeg skal nok snakke med ham" Jeg sendte hende et hurtigt smil, inden hun forlod hall'en og jeg gik hen til døren, for at høre, hvad fanden han lavede her. 

"Niall, hvad laver du her?" Sagde jeg lavmælt, for at der ikke var nogle, der skulle høre det. 

"Jeg blive nød til at snakke med dig, Tammy, om i går, vores ky..." Hurtigt tyssede jeg på ham, da han ville sige k-ordet. Hvad tænkte han lige på?

"Niall, hvad tænker du på? Min forlovede sidder lige derinde, sammen med hans og mine forældre, så du bedes gå" Jeg sagde det strengt, men lavt, så det næsten var en mumlen, men Niall kunne helt sikkert godt høre det. 

"Okay, men... Kan vi mødes et sted?" Jeg bed mig blidt i underlæben og tænkte mig kort om. Det ville der jo ikke være noget forkert i. 

"-I morgen?" Afsluttede han. 

"Ikke i morgen, jeg har en aftale med Gemma, men på tirsdag?" Niall nikkede en gang, inden han vendte om og vinkede til mig. 

"Jeg skriver til dig" Halv råbte han, inden han forlod huset og jeg hurtigt fik smækket døren i og igen gik tilbage til spisestuen. 

"Hvem var det?" Hørte jeg min mor sige, inden jeg satte mig ned. 

"Ikke nogen" Hun lod det bare ligge og begyndte igen snakken, med de andre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...