Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6479Visninger
AA

6. "We all have secrets"



"Hvornår må jeg se dig igen?" Mine arme lå blidt omkring Nialls hals, imens et sødt smil, lå omkring hans læber. 

"Niall?" Jeg førte mine hænder op til hans hår, som jeg nussede med mine fingerspidser. Niall hævede det ene øjenbryn og så undrende på mig. 

"-Jeg skal hjem nu, men... Jeg finder ud af noget. Okay?" Niall nikkede, inden han gav mig et lille kys og åbnede døren for mig. Jeg gik ud af huset og vinkede farvel til ham, inden jeg satte mig ind i min bil, for at køre hjem. Mit "møde" med Niall, havde taget længere tid, end jeg forventede og det var allerede over aftensmads tid. Lad os bare sige, at det ikke gik som planlagt. Jeg var tryllebundet, i Nialls blå øjne. Jeg ved hvad i tænker, men... Jeg har styr på det. Tror jeg. 

Ikke så lang tid efter, parkerede jeg bilen ude foran mit og Daves hus og gik med raske skridt, op til døren, hvor jeg låste op og trådte ind. Det første der mødte mig, var Dave. Og han så ikke glad ud? Hvad var hans problem? Jeg trak mine støvler af og så undrende på ham. 

"Hej?" Fik jeg tvunget frem, men han rørte sig ikke ud af flækken. Jeg trak bare på skuldrene og fortsatte forbi ham, eller, det var mine planer, men Dave stoppede mig. 

"Hvor har du været? Jeg har været syg af bekymring!" 

"Slap af, jeg har bare været hos Gemma, det ved du godt" Vrissede jeg af ham og lod et tungt suk, forlade mine læber. 

"Hvordan kunne du være hos Gemma, når hun ikke var hjemme?" Oh shit. 

"Vi var ude i byen og drikke noget kaffe og..." Dave tog fat i min arm og strammede grebet. Okay, han skræmte mig lige nu. Ret meget. 

"Slip mig!" Jeg vred mig ud af hans greb og så ham dybt i øjnene. De var mørke, for mørke. Mørkere end de plejede. 

"-Tror du ikke på mig?" 

"Du sagde, at du kun ville være der i en times tid! Der er gået seks" 

"Og? Må jeg ikke se min veninde, eller hvad?" Jeg sank den klump, der havde samlet sig i min hals, da jeg hurtigt gik forbi ham og op af trappen. Lige nu, ville jeg bare i seng. 

 


 

Solen skinnede dens stråler, igennem sprækkerne i gardinet. Nogle gange, ville jeg bare ønske, at solen havde en kontakt. Men sådan noget smart noget, var der ikke blevet opfundet endnu. Ærgerligt, sådan en, kunne jeg ellers godt bruge i ny og næ. 

Dagen i går havde været, for at sige det ligeud, kedelig. Der havde bare været en stor familiekomsammen. Der ville jeg gerne ha' været syg, for sådan noget, var ikke just min kop te. Brylluppet kom nærmere og nærmere og der var nu kun 55 dage tilbage, til at jeg skulle sige ja til Dave, foraltid. Bare dræb mig allerede. 

Egentlig, så ville jeg ha' taget hjem til Niall i dag, men kan skrev til mig igår, at han var blevet syg, så i stedet havde jeg ringet Gemma, eller det havde jeg ikke endnu, men det ville jeg gøre. Jeg magtede ikke endnu en alenedag med Dave, ellers tak. Og nu da vi snakkede om Gemma, kunne jeg høre min mobil ringe. Klokken var præcis 09:38 og Gemma ringede altid til mig nu, hvis hun ikke havde noget af lave, eller havde brug for S.O.S. I en kluntet bevægelse, rakte jeg armen ud, efter min mobil og tog den op til øret. 

"Gemma, hvad nu?" Fik jeg sagt, med den mest hæse morgenstemme. 

"Skal du noget i dag?" Jeg rystede på hovedet, men kom i tanke om, at hun ikke kunne se det. Igen, kunne jeg slå mig selv i hovedet med en skovl. 

"Nej, det tror jeg ikke... Har du brug for hjælp?"

"Øhm ja... Altså Harry kommer over i dag og jeg ar købt nogle nye lamper og sådan, som jeg ville ha' hjælp med og så tænkte jeg bare, at dig og Harry, var de perfekte til det" Jeg kunne høre hvor lykkelig hun var, hvilket jeg fik helt ondt i hjertet af, hvis jeg sagde nej. Hun havde garanteret fundet nogle lamper, som hun havde forelsket sig fuldstændig i. I ved, nogle piger falder hurtigt for sko, andre parfumer, tøj, tasker, men Gemma var så speciel, at hun havde et eller andet med lamper. 

"Okay jeg kommer... Det bliver hyggeligt, jeg skal bare lige gøre mig klar, så er jeg på vej" Og med det, havde jeg slukket mobilen og smækket den tilbage på bordet, hvor jeg kastede dynen til side. Mit blik faldt over en gul seddel, der lå på Daves hovedpude. Please, at der stod "Kære Tammy. Jeg har gået og tænkt over noget, og jeg syntes ikke rigtig, at vi passer sammen. Undskyld mange gange, men jeg ser det nødvendigt at aflyse brylluppet" Desværre, så kendte jeg den slags sedler alt for godt, og det var langt fra det, der stod på den. Jeg rakte ud efter den og lod mit blik skimme ned over den. "Kære Tammy. Jeg er taget på arbejde og kommer nok først hjem, sent i aften. Elsker dig, kys Dave" Jeg kunne brække mig udover den klamme, lille gule seddel. Adrrr... Desværre, ville det være meget upassende, så jeg lod hver. Istedet fik jeg rejst mig op og gik hen til klædeskabet, hvor jeg fandt et par løse bukser og en slidt top, for hvis jeg kendte Gemma ret, så var det ikke kun lamper, som hun skulle ha' hjælp til, men også med maling. 

Ser i, når Gemma både ringer til mig OG Harry, så kan det kun være fordi, at hun også skal ha' malet sin lejlighed, som hun gør hver måned. Hver måned, for hendes soveværelse noget nyt tapet, eller nyt maling og til den lejlighed, skal lamperne jo passe til resten af rummet. Så jeg ser frem til en dag, fuldt med sjov og maling. Hahahahaha, fik i den? Ej, den var ikke sjov. 

Slå dig i hovedet med en skovl, Tammy. 

 

♥♥♥♥

 

Bilen blev parkeret ude foran Gemmas lejlighed og jeg stod nu ude foran døren og ringede på. Som sagt, så havde jeg bare iført mig noget simpelt. Et par gamle joggingbukser, slidt top og store ulsokker. Mit hår sad i en høj, sjusket knold, da jeg ikke ville stå i aften og kæmpe med, at få vasket tapetklister og maling, ud af mit hår. Pludselig gik døren op og foran mig, stod Harry. 

"Hey Hazza, hvad så?" Jeg trak ham ind i et kram, som han gengældte, inden jeg slap ham og fortsatte ind i lejligheden. 

"Ikke så meget, hvad med dig? Travlt med bryllupsforberedelserne?" Det sidste blev mumlet, da jeg udemærket godt vidste, at Harry ikke kunne li' Dave. Sådan som jeg så det, så var han en smule jaloux? 

"Harry, jeg ved godt, at du ikke kan li' Dave" Jeg vendte mig om imod og han fangede mig, i en øjenkontakt. 

"-Men vores forhold sluttede for lang tid siden. Okay?" Harry nikkede en enkelt gang, inden han tog et skridt over imod mig. 

"Jeg vil bare ha' at du skal være lykkelig og jeg kan se på dig, at det er du ikke" Og med de ord, gik han lige forbi mig og fortsatte ind i stuen. Hvad handlede det lige om?... Harry var jaloux. Lille pus dog. Jeg vendte bare om på hælen og fortsatte ind i stuen, hvor Gemma kom til syne, med favnen fuld af malerbøtter. Hvad. Sagde. Jeg. 

"Ja, ser du Tamsen, så syntes jeg lige, at alt trængte til en klat maling" Hun stillede bøtterne ned på gulvet og så på mig, med et uskyldigt smil. 

"Du behøver ikke at forklare. Jeg ved, at når du både ringer til mig og Harry, så er det fordi, at der skal males." Et svagt grin forlod Harrys læber, da jeg havde snakket færdigt. 

"-Hvad så, må jeg se lamperne?" Gemma lyste op i et smil, som hun åbnede en stor flyttekasse, der stod midt på gulvet og viste mig stolt de lamper, som hun havde fået købt. Efter farverne, kunne jeg regne ud, at Gemma skulle ha' noget lyst tapet, på sit værelse. Det som hun havde lige nu var lyserødt, med enkelte detaljer. 

"Hvor er de fine" Jeg sendte Gemma et smil, inden jeg gav mig til at åbne en af maler bøtterne. Igang skulle vi jo. 

 

♥♥♥♥

 

Flere - sjove - timer var gået i Gemmas lejlighed. Vi havde fået grinet en masse og jeg havde også været så heldig, at få en hvid næse. Kan i gætte, hvem der gav mig den? Korrekt. Harry. Jeg faldt åbenbart i søvn på et tidspunkt og da jeg vågnede op, så gæt engang. Jeg havde fået en hvid næse, malet med hvid maling af Mr. Styles. Så nu var jeg Rudolf med den hvide tud. Nogle gange, så havde jeg bare lyst til at slå ham. Så derfor stod jeg lige nu på Gemmas badeværelse og prøvede at vaske den hvide maling af og det gik da meget godt, syntes jeg selv. 

"Hvordan går det med næsen?" Harrys irriterende, hæse stemme fyldte rummet, imens han gik hen til mig, med et drilsk smil. 

"Fuck dig" Mumlede jeg bare og gnuppede lidt mere, på min i forvejen hærgede lille næse. Harry grinte bare af min kommentar og rakte mig et håndklæde, som jeg pænt tog imod, for at tørre mig om næsen. Ja, for det var jo der, at en hvis person, havde malet mig. 

"Det var bare pay back" Sagde han, imens han lænede sig op af væggen og så på mig, med hans irriterende smil. 

"For hvad?" Jeg så undrende på ham, da det faktisk undrede mig, hvad han gav pay back på. 

"Kan du huske dengang, hvor din kæreste lige havde slået op med dig? Philip, tror jeg han hed... Gemma var ikke hjemme, hun var ovre hos vores mormor, så jeg tilbød dig, at du kunne blive sammen med mig. Du sov der og da jeg vågnede, så havde du tegnet et overskæg på mig, med din eyeliner" Når det, haha... Det var meget morsomt, men det var også der at... At Harry og jeg havde kysset for første gang. 

"Oh, kom over det! Det er, hvad, 4 år siden, eller sådan noget"

"5" Rettede Harry mig, hvilket fik mig til at grine. 

"Kan du huske sådan noget, i 5 år?" Harry trak på skuldrene og så lumsk på mig. 

"Jeg husker bedre end du tror, det var også den aften, at vi..."

"-Kyssede? Ja, jeg kan godt huske det" Harry gik et skridt tættere på mig og strøg noget hår, væk fra min pande og om i bag mit øre. 

"Siden den dag, har jeg ikke kunne få dig ud af mine tanker... Jeg har tænkt på dig, hver dag" Harry trådte tættere på og stod nu, ikke så langt væk fra mig. 

"Hvorfor det?" Okay, der kunne jeg slå mig selv i hovedet med en skovl, igen. 

"Tammy, jeg elsker dig" Mere nåede jeg ikke at tænke, før Harry kyssede mig. Det her... var forkert, hvilket resulterede i, at jeg hurtigt trak mig fra ham og så ind i Harrys sårede øjne. 

"Harry, undskyld... Jeg kan ikke" Jeg vendte hurtigt om på hælen og gik ud af badeværelset. Det var kommet som noget af et chok for mig og jeg vidste ærlig talt, ikke hvad jeg skulle gøre. 

 

"Siden den dag, har jeg ikke kunne få dig ud af mine tanker... Jeg har tænkt på dig, hver dag" Jeg vidste godt, at det her var dumt af mig, men jeg kunne ikke lade hver. Jeg holdt virkelig meget af Tammy, måske mere, end på venne-måden... Lige siden den aften jeg fortalte om, har jeg været helt væk i hende. Jeg trådte et skridt tættere på hende, så vi stod, med ikke så meget mellemrum. 

"Hvorfor det?"

"Tammy, jeg elsker dig" Jeg kunne ikke holde det inde, jeg kunne ikke bære på den hemmelighed mere. Det var derfor, at jeg var blevet så sur på Niall i forgårs, da han sagde, at han havde kysset hende. Jeg var jaloux. Forbandet jaloux, hvilket gjorde, at jeg lod mine læber remme hendes. Desværre, var det ikke et langt kys, da Tammy hurtigt trak sig fra mig. 

"Harry, undskyld... Jeg kan ikke" Og i det, havde hun vendt om og forladt badeværelset. Hvorfor Harry, hvorfor... Hvorfor, kunne du ikke bare holde det der, i dig selv. Jeg fulgte hurtigt efter hende og stod og betragtede hende i døren, da hun sagde farvel til Gemma og forlod lejligheden. I et godt stykke tid, stod jeg bare og stirrede på den hvide hovedør, som Tammy lige var gået ud af. 

"Harry? Hvad er der sket?" Jeg kunne høre Gemmas stemme, der talte til mig. Jeg skyndte mig bare, at ryste på hovedet. 

"Ingenting... Hun skulle vel bare hjem, til hendes forlovede" Det sidste ord vrissede jeg ud. Jeg hadede at sige det, men alt i alt, hadede jeg vel bare tanken om, at skulle miste Tammy. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...