Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6450Visninger
AA

13. "Tammy, do you smoke?"



 

"Er du klar?" Gemma nikkede som svar, inden hun lige rettede på sin jakke og tog en meget dyb indånding. Hun var kommet fuldstændig frem til, at hun skulle ha' en abort, og hvis det var det hun ville, så var jeg der for hende. Jeg vil støtte hende i hendes valg. 

Hun så hen på mig og og siden jeg kunne mærke hendes blik, flyttede jeg også min opmærksomhed imod hende. Og lige så stille, trillede tårerne ned af hendes kinder. 

"Gemma?" Jeg rykkede mig tættere på hende og lagde forsigtigt mine arme omkring hende. 

"-Har du fortrudt?" Jeg kunne mærke hun rystede på hovedet. 

"Nej, det er bare... Jeg har det så skidt med det og hvad nu, hvis noget går galt?" 

"Der sker ikke noget, det lover jeg" Jeg fjernede mine arme fra hende og så hende ind i øjnene. 

"-Jeg er her for dig, okay? Både når du skal til at blive lagt i narkose og når du vågner. Desuden, så kommer Harry jo også... Og din mor, vi er her for dig, allesammen" Hun nikkede en enkelt gang, inden hun klikkede selen i. 

"Tak Tammy, det betyder så meget" Hun sendte mig et lille smil og tørrede tårerne væk fra hendes øjne og kinder, inden jeg startede bilen og kørte ud fra den store parkeringsplads, foran lejligheds komplekserne. 

 

♥♥♥♥

 

Jeg tog Gemmas hånd, imens vi gik ned af de lange gange på hospitalet. Vi havde gået i cirka 10 minutter, frem og tilbage, uden at finde det. Hvorfor er hospitaler også så uoverskuelige? Det er da slet ikke smart. 

Omsider fandt vi stuen hun skulle være på og gik hen til skranken, hvor en ældre dame, med hvidt hår, knalrød læbestift og håret var sat stramt tilbage i en knold, imens hun var iklædt en slags kittel. Hun mindede mig lidt om julemandens kone, faktisk. 

"Gemma Styles" Jeg tog intiativet til at sige Gemmas navn, da hun bare selv virkede helt blank og havde været det, det sidste kvarter. Hun lod sit blik skimme ned over computerskærmen og hendes stramme ansigt opløste sig endelig, i et påklistret og en smule skræmmende smil.

"Denne vej" Hun rejste sig op fra den blå kontorstol og gik ud til os, inden hun førte os igennem gangene, med de mange døre. Vi kom til dør nr. 63, da hun endelig stoppede op og gik ind på værelset. Jeg trak Gemma med ind og uden et ord, satte hun sig ned på sengen. 

Damen rakte mig noget hvidt hospitals tøj, som jeg lidt undrende tog imod. 

"Så kan de tage det på og Dr. Haroldson vil komme og se til dem om lidt" Mit øjenbryn skød til vejrs, inden det gik op for mig, at hun troede det var mig, der var gravid, fordi jeg havde sagt Gemmas navn. Damen vendte rundt og forlod værelset og da døren var lukket, satte jeg mig ned ved siden af Gemma og lagde tøjet på hendes skød. 

"Er du klar?" Hun nikkede en enkelt gang og tog sig til at afklæde sig. Jeg rejste mig hurtigt op og gik med forsigtige skridt, hen til vinduet. Jeg tog svagt gardinet fra, så jeg lige kunne kigge ud. Vejret var gråt og praktisk talt ret kedeligt, men det var vindstille. Det var da altid noget. Jeg vendte mig om imod Gemma, der havde fået iført sig den hvide hospitals kjole, med små, blå prikker på. Ikke en køn kjole, bestemt ikke. Der var nogen der bankede på døren og for første gang i lang tid, sagde Gemma noget. 

"Gider du at åbne?" Jeg nikkede til hende med et smil, inden jeg gik hen til døren og forsigtigt åbnede den. Foran mig stod en høj, ret ung herre, cirka 35 og iført en lang hvid kittel. Efter hans navneskilt gik jeg ud fra, at han var Dr. Haroldson. 

"Gemma Styles?" Han løftede svagt det ene øjenbryn og havde et lille skævt smil spillende, omkring hans læber. Jeg rystede svagt på hovedet, inden jeg åbnede døren helt, så han kunne komme ind. 

"Mit navn er Tammy, jeg er Gemmas veninde" Han nikkede en enkelt gang, inden han gik hen til Gemma og rakte hånden ud til hende, som hun blidt tog imod. 

"Halløj Ms. Styles, jeg er Dr. Haroldson og det bliver mig, der vil være til stede under din abort" Gemma nikkede en enkelt gang, inden Dr. Haroldson satte sig ned på lægestolen og foldede hænderne. Han rettede så sit blik imod mig. 

"Er det okay, hvis jeg lige snakker med Gemma alene?" Hans spørgsmål kom lidt bag på mig, men jeg endte bare med at nikke og sendte Gemma et er-det-okay-blik? Hun nikkede svagt, hvilket gjorde mig tilfreds, så jeg gik forsigtigt ud af døren og lukkede den omhyggeligt i, bag mig. 

Selvom det ikke var mig, der skulle ha' en abort eller var gravid, var jeg næsten sikker på, at jeg næsten var lige så nervøs som Gemma. Jeg var bange på hendes vegne, selvom jeg havde svært ved at sætte mig i hendes sted. Det var en utrolig svær beslutning, men jeg kunne godt forstå hendes valg. Det havde jeg nok også selv valgt, hvis jeg havde en dagsplan som hendes. Jeg gik hen til skranken, hvor den samme dame sad. Jeg lagde forsigtigt mine hænder på skranken og så ned på hende, med et lille, falsk smil. 

"Skulle de ikke ligge inde i deres seng, frøken Styles?" Jeg begyndte næsten at grine over hendes ord, for det var altså ret morsomt, at hun troede jeg var Gemma. 

"Jeg tror de misforstår, jeg er Gemmas veninde. Jeg ville bare lige høre om, hvor altanen er henne?" Hun så med det samme mopset ud, da hun fandt ud af, at jeg ikke var Gemma. 

"Det må de undskylde. Ligeud og så til højre" Jeg nikkede og sendte hende et lille smil, inden jeg gjorde som hun sagde og gik lige ud og så til højre. Jeg havde virkelig brug for noget luft. Jeg satte mine ben ud på altanen og lod mit blik flyde rundt. Jeg var ikke alene. Der stod en kvinde på min alder og røg, imens tårerne trillede ned af kinderne på hende. Jeg fik det helt dårligt på hendes vegne, at se hende så knust, selvom jeg ikke kendte hende, hvilket heller ikke stoppede mig, fra mit næste spørgsmål. 

"Er du okay?" Hun havde garanteret ikke bemærket mig, da hun i en hurtig bevægelse, så sig over skulderen og hen på mig. Hendes mascara hang langt ned af kinderne på hende, inden hun hurtigt tørrede tårerne væk fra hendes kinder. 

"Ikke rigtig" Jeg gik hen ved siden af hende og lod mit blik hvile på hende, imens jeg placerede hænderne på altankanten. 

"Jeg ved godt, du ikke kender mig, men har du løst til at fortælle mig, hvad der er galt?" Et lille smil trak sig op på hendes læber, som hurtigt gled ned igen, inden hun skodede cigaretten. 

"Min søn har fået konstateret kræft" Det slog mig som et hammer slag, da ordene forlod hendes mund og tårerne igen begyndte at trille ned af hendes kinder. 

"Det er jeg virkelig ked af" Hun smilede svagt til mig igen, inden hendes blik røg til jorden. 

"-Min veninde er selv blevet gravid og ligger til en abort" Hun flyttede igen blikket hen på mig. 

"Min søn var også ment til en abort, men jeg kunne ikke få mig selv til det" Hun rakte pakken med cigaretter hen til mig. 

"-Ryger du?" Egentlig nej, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har det med at ryge, når jeg er ked af det. Så ved i det og ja, jeg ved udmærket godt, at det ikke er sundt, det er bare en utrolig dårlig vane. Jeg endte bare med at nikke og tog imod en cigaret, som hun tændte for mig. 

"Tak" Mumlede jeg og tog et lille sug af den, inden jeg lod den hvile imod altankanten. 

"-Må jeg give dig et godt råd?" Jeg så hen på hende med et lille smil, inden hun nikkede. 

"-Tro. Tro på, at alt nok skal ordne sig. Jeg ved, at din søn vil blive rask, man skal bare tro. Når livet er sværest og man står overfor en lang række valg der skal traffes, og man ved skæbnen man går i møde, så skal man bare tro. Tro er nøglen til lykke" Hendes smil trak lidt op, da ordene havde forladt min mund. Jeg kunne godt selv bruge lidt af mine egne råd. 

"Ms. Dawson?" Kvinden ved siden af mig vendte sig om, da en mørk stemme snakkede. Af ren refleks, vendte jeg også blikket og foran mig, stod en lille mand, med en hvid kittel og runde briller. 

"-Deres søn vil gerne se dem" Hun nikkede og så hen på mig. 

"Tak for rådet, det vil jeg huske" Jeg sendte hende et smil, inden hun forlod altanen og mit blik røg ned på jorden, inden jeg igen tog et sug af cigaretten. Virkelig dårlig vane. Jeg må vende mig af med det. 

Her stod jeg i godt og vel 5 minutter, før en velkendt stemme kunne høres ved siden af mig. 

"Tammy? Ryger du?" Mit blik røg op fra jorden og op i et par smukke grønne øjne. Harry. Jeg rystede hurtigt på hovedet og skodede cigaretten, inden jeg smed den ned i askebægret. 

"Nej nej" Et dæmpet grin forlod hans læber. 

"Det kan jeg jo se" Et svagt suk forlod mine læber, inden jeg igen vendte opmærksomheden imod ham. 

"Okay, du fik mig. Jeg ryger, når jeg er nervøs" Ærligt snak kommer man længst med. 

"Dårlig vane" Sagde han med et skævt smil og jeg nikkede mig hurtigt enig. 

"Hvor er Anne?"

"Inde hos Gemma" Jeg nikkede en enkelt gang, inden jeg blidt lagde min hånd over hans, der hvilede på altankanten. 

"Harry?" Han så ned på mig og fangede mine øjne, med et spørgende blik. 

"Jeg er glad for, at jeg har en ven som dig" Han lagde sine arme omkring mig og trak mig ind i et tæt kram, så jeg kunne dufte hans, faktisk ret gode, parfume. 

"I ligemåde Tammy" Jeg ved ikke, hvor lang tid vi stod sådan, måske fem minutter, måske ti, imens en behagelig tavshed lå over os, lige indtil:

"Harry, Tammy?" Vi trak os hurtigt fra hinanden og så begge to hen på Anne - Harry og Gemmas mor. 

"Forstyrre jeg?" 

"Nej" Sagde vi i munden på hinanden. Et lille smil lå over Annes læber, i det hendes blik flyttede sig fra mig til Harry, fra Harry til mig. Hun havde helt klart fået en forkert opfattelse af det her. 

"Gemma skal til og ind, hun ville lige se jer en sidste gang" Vi nikkede begge to og fulgte efter Anne igennem gangene og tilbage på værelse 63. Hun åbnede døren og mig og Harry gik hen til hende, med deres mor i hælene. 

"Hvad så?" Sagde jeg med en blid stemme og lod min hånd ligge sig på hendes. Et lille smil kom over hendes læber, inden hendes øjne mødte mine. 

"Fint nok, jeg er bare nervøs" Sagde hun, med en meget svag stemme. De havde garanteret allerede givet hende noget beroligende. 

"Det kan jeg godt forstå" Pludselig gik døren op og to personer i hvide kitler kom ind. 

"Ms. Styles, er de klar?" Gemma nikkede og jeg gav hende et sidste kram. Det samme gjorde Harry og Anne, inden lægerne kørte Gemma ud af værelset og vi blev efterladt alene tilbage. 

Anne så hen på os, med et lille smil. 

"Hvad så, hvad var det for noget på altanen?" Mig og Harry så hurtigt på hinanden, inden vores blik mødte Annes. Jeg valgte at tage ordet. 

"Ingenting, vi er bare venner..."

"-Tammy er forlovet" Afbrød Harry mig og jeg kunne med det samme se Annes ansigtsudtryk ændre sig. Hun havde helt sikkert ikke hørt om min forlovelse, hvilket er lidt underligt, da hun er Gemmas mor og Gemma er min bedste veninde, men på den anden side, så vidste Harry det heller ikke før, for en måned siden til deres afslutningsfest på TMH-touren. Den fest, der ændrede mit liv. 

"Er du? Siden hvornår?" Hendes læber trak sig op i et smil, idet hun gik hen til mig. 

"-Må jeg se ringen?" Jeg nikkede og rakte min hånd frem imod hende. 

"Det er vel ved at være et halvt år siden, tror jeg. Jeg er ikke helt sikker" 

 

****

Tusind tak for alle favorit listerne, læsningerne og like'sne! Det betyder utrolig meget <3

OG GLÆDELIG JUL! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...