Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6450Visninger
AA

12. "Promise"



 

"Hvordan går det ellers med bryllupforberedelserne?" Et svagt suk forlod mine læber, da Chanel nævnte ordet bryllup og forberedelser i samme sætning. 

"Det går vel fint nok, tror jeg" 

"Tror jeg?" Jeg trak svagt på skuldrene, inden jeg kom i tanke om, at hun ikke kunne se det, da jeg talte med hende igennem mobilen. 

"Ja du ved, man kan aldrig være for sikker" Jeg kunne høre et dæmpet grin, der undslap hendes læber. 

"Det er rigtig nok, men jeg mener: hår, negle, makeup... Alt det der, er der styr på det?"

"Jaja, mere eller mindre, min mor kender en stylist, så hun kommer. Hun skulle være ret dygtig" På en måde vidste jeg godt, at alt det her med Niall, ikke kunne vare ved, men jeg kunne ikke holde ud, at være adskilt fra ham, mere end højst nødvendigt. Det har vi allerede prøvet og det gik ikke just vel, husker i? Jeg skulle bare finde den rigtige måde, at gøre det på. Jeg elskede ham jo, rigtig meget, men jeg havde et bryllup for døren om en måned, et bryllup jeg ikke var klar til og virkelig ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med, men jeg måtte gøre det. Jeg vil gøre min forældre stolte, en gang for alle. Noget jeg aldrig formåede at gøre dem, da jeg boede hjemme. 

"Det lyder da skønt. Tammy husk nu, at jeg er her for dig, hvis du fortryder" 

"Ja... Jeg ved det, tak" Mit blik skimtede op på uret, der hang over mig og med det samme opdagede jeg, at jeg var sent på den. 

"-Øhm, jeg bliver nød til at løbe. Vi ses"

"Ses" Og med det, havde jeg lagt på og hurtigt smidt mobilen ned i min taske og var trådt i et par støvletter og have taget en jakke på. Jeg skulle mødes med Niall, offentligt. Ja, offentligt. Det var en smule underligt, men vi skulle bare drikke en kop kaffe og snakke, i ved, hygge os. Og jeg var sent på den, som jeg altid er. 

Jeg satte mig ind i bilen, og satte med det samme kursen imod byen. 

Når ja, jeg kunne også fortælle jer, at Gemma havde taget beslutningen om en abort og jeg skulle med hende på hospitalet i morgen. Hun skulle derhen idag, for lige at tjekke op på det hele. Jeg havde spurgt om jeg skulle tage med, men det ville hun åbenbart ikke ha'. Hun ville gøre det selv, hvilket er fuldstændig fair. Jeg vil ikke presse hende til noget. 

 

♥♥♥♥

 

Ikke så længe efter, parkerede jeg bilen nede i byen, steg ud og låste efter mig. Jeg vidste godt, at der var visse konsekvenser ved at gøre det her, da Niall var verdenskendt og han nærmest hele tiden bliver forfulgt af sindssyge paparazzier med deres irriterende kameraer. 

Well, nu skulle jeg bare lige finde ham. Vi havde aftalt Baresso, men det var så også bare lige spørgsmålet om, hvor det lige lå henne. Jeg plejede selv at tage på Starbucks, så jeg havde ikke en lille bitte anelse om, hvor Baresso lå henne og jeg var i forvejen sent på den, så det var jo skønt. 

Jeg gik med hurtige skridt, ned af gaden og hvad skuer mit øje, der var den. Jeg var genial, jeg havde lige fundet den, inden for en overskuelig tidszone. 

"Tammy!" Skønt, han havde altså fundet mig, men jeg kunne ikke lige finde ud af, hvor stemmen kom fra. Pisse irriterende, da det vælter rundt med mennesker. Pludselig lagde han sin hånd på min skulder og jeg vente hurtigt om og mødte Nialls lysende øjne. 

"Niall" Mine læber trak op i et stort smil, inden jeg trak ham ind i et kram. Jeg ville virkelig gerne kysse ham, men det ville ikke være så smart, på et sted som dette, har jeg ret? Ja, det tænkte jeg nok. 

Han gengældte mit kram - gudskelov, ellers havde det været pinligt. 

"Undskyld jeg er sent på den, jeg snakkede i mobil og glemte tiden"

"Det går nok, lad os gå ind" Jeg sendte ham et hurtigt smil, inden han lagde hans hånd på min nedre ryg og førte mig ind på den lille kaffebar. På trods af menneskemængden udenfor, var der faktisk ikke så mange herinde, og lad mig ærligt indrømme, at det er fantastisk. De få der var herinde, kiggede dog lidt underligt på os, da de nok godt vidste hvem Niall var. Hvem gør ikke det? Vi fandt et ledigt bord og satte os ned. Jeg tog hurtigt min jakke af, da der var ret varmt herinde. Underligt nok, det er jo en kaffebar. Selvfølgelig er her varmt. 

"Hvad ønsker frøkenen?" Spurgte han, med et kækt smil, så jeg ikke kunne andet, end at grine af ham. 

"Øhm, for at være helt ærlig, så har jeg aldrig været her før, så... Overrask mig" Mine læber lyste igen op i et smil, da Niall hurtigt snittede min hånd med et smil, inden han rejste sig op og gik op til kassen, for at købe et eller andet. Hvad ved jeg. Han skulle jo overraske mig. 

I det samme som jeg sad og betragtede Niall, hørte jeg den velkendte ringetone, der brasede derudaf fra min taske. Hvor pinligt alligevel. Hurtigt fik jeg fumlet den frem og taget den op til øret, uden at kigge på displayet. 

"Det' Tammy?"

"Hej skat, jeg ville bare lige ringe og sige jeg er kommet frem" Da Daves stemme kunne høres, faldt mit smil drastisk, hvilket Niall nok bemærkede, da han undrende løftede det ene øjenbryn og satte de to kopper kaffe, foran os. Jeg viftede bare med hånden til ham, inden jeg svarede Dave. 

"Det var da dejligt, hvordan er der derovre?"

"Fantastisk, det er så vildt alle de arkitektur vidundere."

"Det lyder smukt, jeg har jo altid godt kunne tænke mig at komme til Kina, så du må tage nogle billeder?"

"Det er slet ikke nødvendigt, jeg har nemlig en overraskelse til dig" Oh nej, sig det er løgn. 

"Hvad er det?" Jeg prøvede at lyde så spændt som overhovedet muligt og for at være helt ærlig, ville jeg nok selv indrømme, at jeg er en fantastisk skuespiller. 

"Jo ser du, jeg savner dig sådan og kan ikke holde ud, at skulle være væk fra dig i en hel uge, så jeg har arrangeret at du skal her til Kina, i over morgen, da jeg har en masse forretninger imorgen" Jeg kunne høre på ham, at han lød glad og jeg havde da også været super glad, hvis det ikke var for... Alt. 

"Det er da... Dejligt" Nærmest stammede jeg, men han lød heldigvis ikke til at opfange noget. 

"Ja, vi ses skat, jeg bliver nød til at løbe, mit møde starter om lidt, vi ses ik'?"

"Jo" Og med det, havde han lagt på og min hånd faldt til bordet. Mit ansigt var totalt følelsesløst og jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde regnet med, at skulle tilbringe hele ugen med Niall og Gemma, men sådan blev det åbenbart ikke. 

"Hvad er der galt?" Niall skubbede koppen med varm kaffe hen til mig og jeg lagde hurtigt hænderne omkring den og mærkede varmen pulse rundt i kroppen på mig. 

"Jeg skal til Kina... I over morgen, til Dave" Nialls blik, blev med et lamslået og hans mund formede et lille: o. 

"Jeg havde ellers glædet mig til at tilbringe ugen med dig" Mumlede jeg og lod mit blik glide ned i den sorte væske, som jeg hurtigt drak lidt af. 

"Ja, men vi må jo... Gøre det på et andet tidspunkt" Et lille smil kom over hans læber, inden jeg forsigtigt nikkede og tog endnu en lille tår, af den flydende sort væske.

 

♥♥♥♥

 

"Skal vi ikke gå en tur i parken?" På trods af vores lille, ikke så gode hændelser på den lille kaffebar, havde vores humør dog rejst sig igen og vi gik lige nu, rundt i Londons gader, imens mørket havde lagt sig og vejene kun var svagt oplyst af lyset fra de mange butiksvinduer og lygtepæle. 

"Jo" Jeg så hurtigt hen på Niall, med et smil. Jeg kunne mærke han lagde sin hånd i min og jeg lod ham bare gøre det, imens mine fingre flettede sig ind i hans. Dette var et sats, men et sats der var det hele værd. 

Vi gik roligt ned igennem Londons gader og ned til parken. På trods af, at mange mennesker havde været på gaden i dag, var Niall ikke blevet stoppet så mange gange, hvilket var en velsignelse fra gud. Nu, når jeg ikke skulle se ham et stykke tid, pga. det med Dave og Kina, ville jeg tilbringe så meget tid med ham, som overhovedet muligt. Vores ben tog de første skridt ind i parken og vi gik ned af stigen i stilhed. Ikke en akavet en, men en dejlig fredfyldt stilhed, der føltes helt naturligt. Vi nåede ind imellem nogle træer, da Niall stoppede op og vendte mig rundt, så jeg så direkte ind i hans lysende øjne. 

"Tammy, jeg elsker dig virkelig højt og jeg vil ikke ha' at du gifter dig med Dave" Han tog et skridt tættere på mig, så vi stod med få 20 centimeters mellemrum. 

"Jeg ved det Niall og jeg elsker også dig, jeg vil finde en vej ud af det her, men det bliver ikke let" Jeg lagde mine arme omkring hans hals, imens jeg nusede hans nakke med et par fingre. 

"Lover du det?" At love var et meget stærkt ord for mig, men det var ikke stærkere end min kærlighed til Niall. 

"Jeg lover det" Hans læber trak op i et smil, imens hans øjne førte en dyb øjenkontakt med mine. 

"Der er noget, jeg har haft lyst til at gøre hele dagen" Han så sig hurtigt til begge sider, inden hans øjne igen mødte mine. 

"Hvad er det?" Han rykkede hans hoved tættere på mit, så vores læber snittede hinandens, inden jeg blidt lukkede øjnene og lod mine læber møde hans, i et perfekt kys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...