Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6455Visninger
AA

10. "Niall, help me!"



 

Alkohollen pumpede sig rundt i kroppen på mig, imens jeg bevægede min krop til musikkens toner. Jeg var efterhånden rimlig fuldt og fortrød det sikkert imorgen. Det var helt klart. Gemma tog fat om mit håndled og så mig dybt i øjnene, hvilket jeg ikke fattede noget af, så jeg sendte hende bare en underlig grimasse, inden hun tog glasset ud af hånden på mig og selv drak indholdet. 

"Hey, jeg har næsten lige købt det!" Brokkede jeg mig, imens hun trak mig væk fra dansegulvet. 

"Tammy, du har fået rigeligt og jeg syntes, vi skal tage hjem nu, inden du gør noget du fortryder!" Pga. det rimlig høje musik niveau, blev vi nød til at råbe til hinanden. Hun syntes åbenbart, at jeg havde drukket rigeligt og ikke kunne tåle at indtage mere. 

"Nej!" Sagde jeg mopset og så mig omkring. 

"Tammy..." Sukkede hun højlydt og tog fat om mit håndled. Det var langt ude på natten, mig og Gemma var taget i byen, fordi Dave ikke var hjemme... Han var ude i nogle dage, pga. noget forretnings-tams-tams, der egentlig ikke ragede mig en disse. Men derfor havde jeg taget muligheden og var taget i byen. I en hurtig bevægelse, vred jeg mig ud af Gemmas tag og så strengt på hende. 

"Du skal ikke bestemme over mig! Du er ikke min mor, jeg bliver her. Det er en af de eneste muligheder jeg har, for at være i byen. Men gør hvad du vil" Okay, det kom meget strengere ud, end det skulle og jeg kunne med det samme se, at Gemma var såret over mine ord. 

"Fint, så må du selv finde ud af at komme hjem" Hun drejede hurtigt rundt og før jeg vidste af det, var hun forsvundet. Irriteret, gik jeg over imod baren og slog min flade, ned på en stol, hvor jeg bestilte noget mere at drikke. Jeg havde virkelig ikke godt af alt det alkohol, men det skete så sjældent og jeg kunne godt styre mig. 

"Må jeg betale den for dig?" Mit blik røg hen på en høj, mørkhåret fyr, der havde sat sig ved siden af mig. Jeg trak bare på skuldrene og endte ud med at nikke. Selvfølgelig, hvad var bedre en gratis drinks? Mange ting, okay, men ikke lige i det her tilfælde. Han betalte min drink og rakte den hen til mig, hvor jeg hurtigt tog imod den og tog en lille tår. 

"Jeg hedder Zack" Jeg flyttede mit blik hen imod ham, da han præsenterede sig for mig. 

"Tammy" Sagde jeg hurtigt, med et lille smil, inden jeg drak lidt mere af drinken foran mig. Den smagte himmelsk. 

 

♥♥♥♥

 

Zack var utrolig sød, hvilket resulterede i, at jeg lige nu sad sammen med ham, i et sofa hjørne og snakkede. Vi SNAKKEDE, ikke andet. Snakkede. 

"Hvordan er det så, at være fanget i 'helvedes-familien'" Zack beskrev min familie, med det samme ord, som jeg havde brugt imod dem. Det var måske lige hårdt nok, men det røg bare ud af mig og nu kunne jeg ligesom ikke trække det tilbage igen. Et svagt grin forlod mine læber, inden jeg hurtigt skævede over til ham. 

"Du har ingen anelse" Mumlede jeg og tog sidste tår, af nummer... 3 drink, som han havde købt til mig. Jeg kunne nok ikke blive mere fuld, end jeg var lige nu og imorgen ville klart bliver den værste dag, ever. Vi sad lidt i stilhed, inden Zack drejede mit ansigt imod hans, med hans pegefinger og før jeg anede det, havde hans læber ramt mine. 

"Zack, lad mig være" Sagde jeg hurtigt, men han holdt fast ved mine kinder, så jeg ikke kunne kommer væk. 

"Du kan jo godt li' det" Mumlede han imod mine læber. Hvorfor ændrede han sig pludselig sådan? Han skræmte mig og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Han holdt mig fast imod sofaen, så jeg ikke kunne komme nogle steder, imens hans hånd strøg sig op imod min kjole. Jeg prøvede at rive mig fri og til sidst lykkedes det. Jeg var hurtigt oppe, men han tog fat om mit håndled. I en hurtig bevægelse vendte jeg mig imod ham og klaskede ham så hårdt som jeg overhovedet kunne, med alle kræfterne, som min krop overhovedet kunne præstere. Han slap mit håndled og tog sig til kinden, hvor jeg så mit smuthul og hurtigt, så hurtigt som jeg kunne i denne tilstand, var jeg løbet ud på toilettet og ind i en af toiletbåsene, hvor jeg låste. Tårerne strømmede ned af kinderne på mig, imens små hulk forlod min mund og tårerne ramte min kjole. Bare jeg var gået med Gemma, hvorfor var jeg så dum og hvordan kunne en person pludselig ændre sig fuldstændig? Han var syg i hovedet. Jeg turde ikke låse mig ud af denne boks igen. Jeg kunne ikke ringe til Gemma, da hun sikkert var sur på mig, heller ikke min mor eller Chanel og Dave var i Frankrig, så var der kun... Niall. Den eneste jeg kunne ringe til lige nu, var Niall. Jeg fumlede med min taske og fandt min mobil frem, hvor jeg med mange forsøg, endelig fik mig tastet ind på kontakter og ringede Niall op. 

"Det Niall" Sagde en meget træt stemme. Når ja, han lå sikkert og sov... Klokken var mindst 3. 

"Niall?" Sagde jeg med en hulkende stemme og så ned i mit skød.

"Tammy? Hvad er der i vejen?" Jeg kunne med det samme høre Nialls stemme, der blev mere frisk. 

"Vil du ikke nok hente mig nede ved Zantiago?" Hulkede jeg. 

"Natklubben? Tammy, hvad helvede laver du der?" Jeg kunne høre, at han puslede med noget i bag sig, noget der lød som en dyne, så han var nok allerede oppe af sengen. 

"Jeg skulle i byen med Gemma, men da hun så ville hjem, ville jeg ikke og vi blev vidst lidt uvenner... Jeg har drukket alt for meget og faldt i snak med ham her og pludselig ændrede han sig og nærmest prøvede på at voldtage mig! Niall, please" Hulkede jeg, imens tårerne strømmede hurtigere. 

"Jeg er på vej, hvor er du?" 

"Toilettet"

"Kan du ikke komme ud?"

"Niall, det tør jeg ikke, hvad nu hvis han står der ude?" Snøftede jeg. 

"Okay, jeg kommer ind" Og med det, havde han lagt på. 

 

Ikke lang tid gik, før jeg kunne høre Nialls stemme ude på toilettet. Og det var faktisk dame toilettet. Tænk han gjorde det for mig. Hurtigt låste jeg op og faldt ham i favnen. 

"Åh Niall, hvor er jeg glad for at se dig" Snøftede jeg. Han aede mig blidt på ryggen og plantede et kys, i mit hår. 

"Bare rolig Tammy, jeg er her" Han fulgte mig ud igennem natklubben og hurtigt skimmede mit blik en alt for genkendelig person. Han havde stået ude foran toilettet hele tiden og stod der stadig, imens han stirrede på mig. Jeg kiggede hurtigt væk og fulgte med Niall ud, imens jeg hele tiden sørgede for, at holde ham i hånden, for ikke at miste ham.

Han hjalp mig ind i hans bil, hvor han spændte selen for mig. Som om jeg var 2 år... Det var sødt. Han satte sig selv ind på den anden side, spændte selen og skyndte sig at køre væk fra natklubben. 

"Sig mig engang, hvor meget har du drukket? Du stinker" Jeg så mopset over på ham, da han sagde, at jeg lugtede. Fuck ham. Nej ikke lugtede, jeg stank simpelthen. Det fik mig bare til at grine af ham, hvilken var en smule sært. 

"Det har du ikke lyst til at vide" Sagde jeg og lænede mig tilbage i sædet. 

"Hvor er Dave?" Da Niall sagde hans navn, fik det et højt og irriteret suk, til at forlade mine læber. 

"Frankrig" Mumlede jeg bare og flyttede mit blik ud af ruden. 

"Hvorf..."

"Forretninger" Afbrød jeg ham, som svar på hans spørgsmål. Eller det spørgsmål, som han var ved at stille. 

"Fint, så sover du hos mig" Mit blik røg over imod ham, med et lille, frækt smil. 

"Og hvorfor så det?" Han undslap et lille grin og kiggede hurtigt over på mig, inden han igen så ud af forruden. Vi skulle jo nødigt køre galt. 

"Fordi jeg ikke tør lade dig være alene i den tilstand" Fair nok.

 


 

Jeg var for mindst 7. gang, havnet ude ved Nialls toilet. De værste tømmermænd, havde ligget over mig hele dagen og jeg havde lyst til at dræbe mig selv. Meget fra i går, huskede jeg ikke. Ikke andet end, at jeg blev en smule uvenner med Gemma og der var en fyr der nærmest voldtog mig og siden jeg er hos Niall, havde han sikkert hentet mig og jeg havde sovet ved ham. Måske lidt mere. Mig og Niall havde været sammen, sammen. Se det kunne jeg huske. Skønt. 

"Er du okay?" Jeg lænede mig op af væggen og så op på Niall, med et træt blik, inden jeg nikkede svagt og skyllede ud i toilettet. Jeg brugte væggen som støtte, imens jeg kom op og stå. 

"Bedre" Det var faktisk sandt nok, for jeg havde haft det værre. Meget værre. Klokken var omkring syv om aftenen og jeg burde egentlig snart til, at komme hjem. 

"Niall, vil du ikke køre mig hjem?" Han nikkede en enkelt gang og lagde armen omkring mig. 

"Selvfølgelig" 

 

Niall kørte mig hjem og straks, som han holdt bilen ude foran huset, så jeg en genkendelig bil. Det var Daves bil. Men han skulle da først komme hjem i morgen? Eller havde jeg taget fejl? Nej, jeg var sten sikker, han skulle først komme hjem imorgen. Jeg gav Niall et hurtigt kys, inden jeg sagde farvel og stod ud af bilen og gik op til huset. Jeg tog i døren, der var åben og gik ind, med forsigtige skridt. 

"Hallo?" Jeg trak mine sko af, hvilket bestod af stiletter, da jeg var iført det samme tøj, som jeg havde på igår. Jeg havde ligesom ikke noget tøj liggende hos Niall. 

Jeg sværger, at hjertet nærmest hoppede ud af brystet på mig, da Dave kom til syne. 

"Hvor har du været?" Spurgte han bekymret, men det bekymrede blev straks ændret, til et vredt. 

"Og hvem var det, der var ude i den bil?" 

Shit.

Dræb mig.

Grav mig ned. 

Ude i skoven. 

Lad mig aldrig blive fundet. 

"Niall?" Jeg måtte sige det ærligt som det var, bare pynte lidt på sandheden og håbe, at han ikke havde set, at jeg kyssede ham. Dave gik hen til mig og hans dræber øjne borede sig ind i mine. Han skræmte mig, mere end nogensinde før. 

"Hvad laver du med ham!" Nærmest råbte han mig, ind i hovedet. 

"Dave rolig, han kørte mig bare hjem fra Gemma" Jeg prøvede at berolige ham og se det, mine damer og herre, er at pynte på sandheden. Han så ud til at bløde en smule op, indtil han så mit tøj. 

"Hvad med den der kjole?"

"Vi var bare i byen igår. Det betyder ikke noget og jeg havde glemt ekstra tøj" Jeg gjorde det som jeg var nød til. Jeg kyssede ham, imens min hånd knappede knapperne på hans skjorte op, med forsigtige bevægelser. Jeg vidste, hvor dette nu ville ende, men jeg så ingen anden udvej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...