Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6493Visninger
AA

15. "I'm a boss ass bitch"



 

Imens jeg lå og funderede over livets gåder, kørte der en sang i baggrunden, der rimlig hurtigt tonede ud igen og radioværtens stemme kunne i stedet høres. En stemme jeg havde hørt alt for tit, da det var en af Daves venner. En af hans klamme og irriterende venner, der mindede rigtig meget om Dave. De var vidst også barndomsvenner, whatever, det rager ikke mig. 

Men alligevel... Utroligt, at de kan spille så søde, charmerende og manipulerende i medieverden, når deres personlighed slet ikke er sådan? Det er en af livets mange gåder, ligesom så mange andre af livets gåder. En af de helt store af dem, er jo kærligheden. 

Jeg havde ikke set Niall i to dage nu, eftersom jeg vidste, at Dave ville såre ham yderligere, hvis han nærmede sig mig. Jeg havde hørt om, at Dave troppede op hjemme hos Niall og siden Dave havde snuppet min mobil og blokeret Nialls nummer, så var det Harry der fortalte mig det. Se der en endnu et spørgsmål... Hvorfor blokerede han ikke også Harrys? Han var sikkert så vred, at han ikke tænke over det og kun tænkte på Niall. At han skulle lukkes ud fra mit liv. 

Jeg ville jo heller ikke såre Niall, så derfor ignorerede jeg ham så meget, som overhovedet muligt. Jeg ville ikke ha' han kom til skade, og vi kender vidst begge to godt Dave. Det var for Nialls eget bedste. Han måtte tænkte på sit image. 

Jeg blev revet ud af mine tanker, da radioværten - ved navn James - sagde et bestemt bandnavn. 

"Og direkte med mig, har jeg så de fem drenge fra One Direction" Og nu er det kun fordi jeg kender James, at jeg kunne høre han sagde deres navn med væmmelse i stemmen, for sådan noget var han utrolig god til at skjule.

Og skal vi ikke gætte engang, hvorfor han sagde det på den måde? Dave havde fortalt ham det hele. Ligesom jeg fortæller Gemma alt, så fortæller Dave, James alt. 

"Sig mig drenge, hvordan går det med jeres nye album, der meget gerne skulle udkomme her i slutningen af 2013?" Jeg lyttede opmærksomt med og jeg kunne høre, at Harry tog ordet. 

"Det går helt fint, det køre den rette vej" Jeg kunne nærmest fornemme smilet på hans læber, da han sagde ordene. 

"Det var da godt at høre, for alle de vilde fans der lytter med" Det lød som om alle drengene kom med et dæmpet grin, inden Niall irske accent kom ud igennem radioen. 

"Ja, vi elsker vores fans og arbejder på højtryk for, at få albummet færdigt" 

"Hør drenge, da jeg skrev at jeg skulle møde jer, så var der en masse fans der stillede mig nogle spørgsmål, som jeg meget gerne skulle nå at kunne spørge jer om, så vi tager en hurtig runde, okay?"

"Jep" Svarede de i kor, hvilket fik smiler frem på mine læber, som jeg satte mig op i sofaen og lyttede ekstra opmærksomt med. 

"Godt. Første spørgsmål: Er i singler?" Selvfølgelig, selvfølgelig kom det. Det var en af de klassiske spørgsmål og jeg kunne lige fornemme, hvordan James skar ansigt, da han sagde det. 

Harry: "Ja"

Zayn: "Nej"

Louis: "Nej"

Liam: "Nej"

Niall: "Ja" Det gjorde helt ondt i brystet på mig, da Nialls "ja" kom frem. Jeg ville så gerne være sammen med ham, mere en noget andet, men jeg kunne ikke. Min skæbne var ikke bestemt sådan.

Jeg kunne allerede mærke, hvordan James varmede op til et kapløb imod Niall, for at forsvare Dave. 

"Men Niall, hvad med alle de billeder af dig og en hvis brunetter? Efter billederne ser det ud til, at i havde en ret tæt kontakt?" Og det var bare starten. Jeg måtte høre det, høre hvad han sagde og da radioudsendelsen var slut, ville jeg tage hen til studiet og stikke James en ordentlig flad, så han ikke kunne stå på benene i fjorten dage. 

"Ja, det har der været en del omtale på, på det seneste, men jeg kan sige, at vi bare er venner" Gud be til, at James ikke ville uddybe det yderligere, men som jeg kender ham, var dette ikke engang begyndelsen. 

"Vi har faktisk fundet frem til hendes navn. Hun hedder Tammy, ikke?" Jeg kunne fornemme, hvordan alle drengenes blikke stivnede og Nialls blev følelsesløst. Lige nu havde jeg lyst til at slå James ned med en flaske, han var en af de mest modbydelige mennesker i hele verden! Selvfølgelig var det ikke noget de havde fundet frem til, men noget HAN vidste, noget HAN kunne bruge imod Niall, for at hævne sig på vegne af Dave. Den slyngel. 

"Jo" Det svar kom meget tøvende og usikkert. Jeg kunne se Niall foran mig lige nu, som om han sad lige foran mig. 

"Det var da ellers en meget kort, lad mig kalde det... Affære, du havde med hende?" Og fordi jeg havde superhørelse, kunne jeg høre et lille gisp fra Niall. Jeg sværger, at når jeg har hørt det her færdigt, så tager jeg direkte hen til den radiostation. Det der, skal han ikke slippe godt fra. 

"Hvad mener du?" Spurgte Niall. Åh nej, dårligt svar Niall, dårligt svar. Men på den anden side, han var fanget, så hvad skulle han ellers sige?

"Jo ser du, hende her Tammy, hun er jo forlovet. Har du haft en affære, med en forlovet kvinde?" Mit hjerte galoperede derudaf som en vild hest. James sad lige nu og hakkede direkte ned på Niall. Der var en spydig krig imellem ham og stakkels Niall. Der var stille i radioen i et lille stykke tid, der føltes som flere timer, lige indtil James modbydelige stemme, igen kunne høres. 

"Og vi siger tak til Niall og de fire andre drenge. Mine damer og herre, One Direction" Og med de ord, spillede der igen en sang ud af radioen. Okay, jeg havde lige præcis tre minutter til at komme hen til radiostationen, fra nu. 

Jeg var hurtigt oppe af sofaen og havde spurtet ud af huset, hvor jeg havde grebet min taske og jakke på vejen, for jeg var så heldig, allerede at ha' sko på, hvilket var utrolig heldigt, fra min side af. 

"Tammy! Hvor skal du hen!?" Jeg kunne høre Daves stemme, men spurtede bare videre. 

"Jeg skal lige hen til Gemma, hun har fået det rigtig dårligt!" Råbte jeg bare og efterlod en tvivlsom Dave tilbage, men han så ud til at tro på mig, selvom hans tillid til mig var blevet cuttet rimlig meget ned, her på det seneste. Men helt seriøst, så havde han også haft mig under det sygeste opsyn, de sidste to dage, så jeg fortjente lige, at han tog en slapper fra at lege Hr. Betjent. 

 

♥♥♥♥

 

Jeg havde brugt præcist 2 minutter og 42 sekunder, på at komme herhen, men jeg kørte også overfor rødt og lavede nogle farlige overhalinger på vejen og jeg fik bestemt en fartbøde, fordi jeg stødte på et par fotovogne på vejen, men det var det hele værd, for lige nu var jeg i elevatoren, på vej op til 5. sal, hvor studiet som James interviewede i, lå. På vejen stødte jeg på en dame, med en stram knold, hvid skjorte, sorte briller og en knælang, sort nederdel. 

"Undskyld?" Hun stoppede op og så på mig, med et varmt smil. Godt det var en af de få rare personer, der var blevet opfundet i verden. 

"James Williams?" Med et venligt smil, pegede hun ned af gangen, hvor jeg ganske rigtigt så ham stå og snakke i mobil. 

"Mange tak" Jeg sendte hende et smil, inden jeg fortsatte ned af gangen og ned til ham. Jeg stillede mig direkte foran ham og med en hånd i hver side af hoften.

"Sig mig engang, hvad fanden er det, du bilder dig ind?" Han så først undrende på mig, inden han sagde farvel til ham i telefonen og proppede den ned i lommen. 

"Undskyld Ms. West, jeg tror ikke lige jeg har fanget, hvad du mener?"

"Lad nu hver med at spille dum James, jeg ved udemærket godt, hvordan du første en af dine små krige, imod Niall, for at beskytte Dave!" Jeg stod nærmest og råbte ham ind i hovedet, så flere undrende blikke så hen på os. Jeg så hurtigt hen på dem, med et skarpt blik. 

"-Hvad helvede glor i på?" Mine skarpe ord, fik dem til hurtigt at se forlegent væk, inden jeg igen flyttede mit blik hen på James. 

"Må jeg lige minde dig om, at det var dig, der var Dave utro" Han sagde det med en streng og dæmpet stemme. 

"Det giver dig da for helvede ingen ret til, at bruge personlige grunde, på dit arbejde, for at hakke ned på ham! Eller i det hele taget bruge mit navn?" Jeg stadig stod og råbte, fordi blodet kogede kroppen på mig. Jeg var så rasende, så du skulle tro det var løgn. 

"-Er du godt klar over, at jeg kan få dig fyret pga. det her? Det kræver kun, at jeg går op til din chef og siger, hvad du har gjort" Jeg dæmpede mit tonefald og så ham direkte i øjne, med et gennemborende blik. Det her, skulle han ikke slippe godt fra. 

Hans ansigtsudtryk ændrede sig fuldstændig ved mine ord, det blev nærmest bedende. 

"Tammy, det gør du ikke" Hans tonefald, var ligefrem bedende. 

"Jeg er sikker på, at hvis din chef finder ud af, at du har brugt private og personlige oplysniner, til at hakke ned på Niall, så vil han ha' alle grunde til at fyre dig. Jeg kender din chef, han er meget let at overtale" Jeg hviskede det, men i en skarp tone, så han forstod alvoren. Det her var ikke bare noget jeg fandt på, men den dybeste alvor. Jeg vidste, at han kunne blive fyret pga. det her, hvis chefen fandt ud af det. 

"Tammy please, du må ikke" Jeg lagde armene over kors og holdt stadig mit gennemborende blik på ham. 

"På to betingelser"

"Hvad? Hvad som helst?"

"Et: Sig undskyld til Niall, personligt. to: Giv ham en undskyldning over radioen"

"Er du seriøs?"

"Ser jeg useriøs ud?" Et svagt suk forlod hans læber, inden han nikkede. 

"Okay" Et lille, hånligt smil kom over mine læber

"Godt, du har fem minutter" Sagde jeg skarpt. 

"Men..."

"Intet men, fem minutter" Han fik et skarpt ansigtsudtryk på, som han drejede om på hælen og ind i et lokale, hvor jeg lige så pænt fulgte efter og der sad de. Alle fem. Niall sad i en stol og så helt fortabt ud, som han hvilede sit hoved imod sine hænder og hans blik lå solidt plantet i jorden. 

"Tammy?" Louis fik åbenbart først øje på mig og lige som mit navn var sagt, så de alle op på mig. Jeg stillede mig bare op af væggen og lagde armene over kors, imens jeg kunne se Niall mime mit navn, med hans mund, inden hans blik røg op på James, der stod overfor ham. 

"Du fik mig, okay? Er der mere du vil sige?" Kom det fra Niall. Han så oprigtig trist ud, som om han var ene og alene forladt i denne verden. 

"Nej Niall, det var forkert af mig. Jeg undskylder - og det sker ikke så tit" Der kom faktisk et undskyldene smil frem på James læber og selvom han var blevet tvunget til det undskyld, kunne jeg alligevel se på ham, at han mente det. 

"Jeg tager imod din undskyldning" Niall tog imod James hånd og rystede den en enkelt gang, inden James vendte sig imod mig og gik ud af lokalet. Jeg sendte et smil rundt til dem alle sammen, inden jeg fortsatte ud af lokalet og efterlod de fem drenge, helt mundlamme. Det var et af de sjoveste syn, virkelig. 

"Så James, så mangler du kun den offentlige undskyldning" Han så meget anstrengt ud, som han igen satte sig ned på sin plads og tog hans headset på. Jeg stod bare ligeså stille og så på, for at sørge for, at han undskyldte. 

"Hej igen alle sammen. Som de fleste af jer nok ved, havde jeg de fem drenge fra One Direction på besøg i studiet før og jeg vil gerne sige et officielt undskyld til Niall Horan. Jeg kom desværre til at sige nogle ting, som ikke skulle siges. Men med det, så vil jeg sætte Katy Perrys 'Roar' på til jer, som jeg håber i vil nyde. Fortsat god eftermiddag" Jeg fik et tilfredst smil over læberne, inden jeg gik hen til ham. 

"Og så lige en ting til. Dave behøves ikke at vide, at jeg var her" Og med de ord, forlod jeg lokalet og gik tilfreds ned af gangen, lige indtil Harry stoppede mig. 

"Harry?" Jeg så spørgende på ham, med et lille smil på læben. 

"Tammy, jeg ved ikke hvordan du gjorde det, men tak. Han var helt ude af den og ham radioværten" Harry nærmede sig mit øre, hvor han hviskede til mig:

"-Han er modbydelig" Han ord fik et dæmpet grin til at forlade mine læber, i det Harry igen så mig i øjnene. 

"Ja, det giver jeg dig ret i. Han er en af Daves bedste venner. Jeg vidste bare lige, hvad jeg skulle sige, for at få ham til at undskylde til Niall" Jeg klappede ham på skulderen, inden jeg fortsatte forbi ham, for at komme hjem.

 

****

Hold da op, der fik vi en ny side af Tammy at se. 

Hvad syntes i om den manipulerende side af hende? Personligt elsker jeg den ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...