Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6486Visninger
AA

9. "I miss you"



Min indre Countdowner sagde, at der kun var fyrre dage tilbage, til at jeg ville stå i kirken, iført en hvid kjole og sige ja til ham, der skulle forestille, at være mit livs kærlighed. 

Jeg havde knust Nialls hjerte og jeg kunne ikke holde det ud, overhovedet. Jeg... Jeg savner ham så forfærdelig meget og den måde, jeg sagde det til ham på... Jeg følte mig som et frygteligt menneske. Jeg havde ikke snakket med ham i ti dage nu. Brylluppet kom tættere og tættere på, mine følelser for Niall blev kun større og frygten for min fremtid, fortærrede mig. Jeg kunne ikke holde det ud, hverken det ene eller det andet, men mest af alt, kunne jeg ikke holde tanken ud om, aldrig at ville se Niall igen. Harry havde jeg ikke hørt meget fra, siden han kyssede mig, hjemme hos Gemma. Det havde jeg det også skidt med... Jeg måtte snakke med dem, begge to, jeg kunne ikke holde mig selv ud mere og dette var et perfekt tidspunkt, for Dave var på arbejde og kom ikke hjem foreløbig, så lige så let og elegant, gik jeg ud til mig bil, startede den og satte kursen imod Harry. Jeg måtte rede mine tråde ud, en gang for alle. Det her gik ikke længere. 

 

Ikke længe efter, var jeg havnet ude foran Harrys hus og håbede så inderligt, at han var hjemme. Med en smule tøvende skridt, satte jeg kursen op til Harrys hoveddør, hvor jeg i en tøvende bevægelse, lod min finger ringe på dørklokken. 

"Tammy?" Harry stod spørgende foran mig, inden hun flyttede sig fra indgangen, så jeg kunne gå ind. 

"-Vil du ha noget? Te, kaffe?" Jeg rystede hurtigt på hovedet og lod for første gang, mine øjne møde hans. 

"Jeg bliver ikke så længe, jeg vil bare gerne snakke med dig"

"Åh..." Sagde han og viste mig igennem huset, indtil vi kom til stuen og jeg pænt satte mig ned i den komfortable sofa.

"Harry... Jeg går og har det så forfærdeligt inden i, over dig, Niall, kysset, mit ægteskab... Det hele og jeg bliver nød til at rede nogle tråde ud" Harry nikkede forstående og siden han ikke spurgte yderligere ind til Niall, regnede jeg med, at han vidste det hele. 

"Kysset, det... Harry, vi havde engang noget, men det er der ikke mere. Du er min bedste venindes lillebror og jeg holder virkelig meget af dig, men ikke på den måde... Det gjorde jeg engang, men ikke mere. Jeg ve..."

"Tammy, jeg..." Han afbrød mig i at snakke og lod selv hans blik falde, inden hans øjne igen mødte mine. 

"-Jeg har altid elsket dig, men jeg ved godt, at du ikke elsker mig mere og kysset... Det var forkert af mig. Du skal giftes og dit liv er rodet nok i forvejen, det er bare... Lige siden du kyssede mig, aller første gang, har jeg haft følelser for dig og de er aldrig gået væk, men du er uopnåelig. Du er en helt fantastisk person og du skal ikke lade frygten styre dig. Du skal bare vide, at du altid kan komme til mig, hvis der er noget" Hans ord kom virkelig bag på mig, så derfor sad jeg, fuldstændig mundlam og bare stirrede ham ind i hans smukke øjne. 

"Og jeg må nok indrømme, at jeg er en smule jaloux" Et svagt grin forlod hans læber, hvilket fik mit til at smile. 

"Men Harry, du er en af mine bedste venner og det vil jeg ikke ødelægge"

"Det forstår jeg godt, jeg må vel bare indse, at du aldrig bliver min" Jeg nikkede en enkelt gang, inden jeg rejste mig op og gav ham et tæt kram. 

"Jeg håber på at se dig til mit bryllup" Sagde jeg, da jeg havde trukket mig fra ham.

"Jeg skal nok prøve på at komme, jeg skal bare lige tage mig sammen til, ikke at slå Dave ned i misundelse" Grinte han, hvilket også fik mig til at grine. 

"Vi ses Harry" Og med de ord, forlod jeg Harrys hus og gik ud til min bil, for at køre videre til Niall og lige som jeg trådte ud, begyndte det at styrte ned. Jamen skønt. Helt perfekt. Jeg havde fået afklaret mine sager med Harry og manglede nu kun Niall, og så begyndte det fandeme at regne. Herligt. Allerede tæmmelig våd, satte jeg mig ind i min bil og satte kursen imod Niall, imens tankerne fløj rundt, inde i mit hoved. Hvad skulle jeg sige til ham? Han var sikkert helt vildt vred på mig, men om jeg så skulle stå og banke på hans dør i flere timer, så gjorde jeg det. Snakke med ham, skulle jeg. 

 

♥♥♥♥

 

Jeg parkerede bilen ude foran Nialls hus og regnen havde kun taget til, hvilket gjorde, at det stod ned i lårfede stænger og jeg havde knap nok trådt ud af bilen, før jeg var drivvåd. Jeg lod min hånd banke på Nialls dør et par gange, inden han åbnede den på klem, men da han så det var mig, lukkede han den igen. Satans, det her blev svære end jeg troede. 

"Niall, luk lige op! Jeg vil bare snakke med dig!" Råbte jeg i håb om, at han ville høre det. Jeg bankede igen på døren og igen og igen og igen, uden held. 

"Niall jeg savner dig! Luk nu op!" Nærmest græd jeg, selvom det ikke kunne ses, da regnen stadig styrtede ned og min sminke i forvejen var totalt ødelagt og mit tøj var driv vådt. Jeg bankede flere gange på døren, stadig uden held. 

"Niall..." Hulkede jeg, da følelserne var for store. Jeg elskede ham, jeg kunne ikke undvære ham. Bare jeg havde indset det noget før. Jeg lod mig glide ned af muren, så jeg sad nede på grus stenene. Mit tøj kunne alligevel ikke blive mere vådt og det hele kunne bare være ligemeget. 

Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg sad der... Ti minutter måske? I hvert fald blev døren åbnet og Niall stod foran mig. 

"Tammy" Sukkede han, hvilket fik mig til at se op på ham, med helt grædefærdige øjne.

"Du bliver syg derude... kom ind" Han hjalp mig op at stå, selvom det hele kunne være ligemeget. Jeg var allerede syg... Syg om hjertet. Han hjalp mig indenfor, hvor jeg stillede mine drivvåde sko. Niall forlod mig, hvorefter han kom tilbage med et håndklæde og hjalp mig af med jakken, som han klaskede over armen. Han rakte med en badekåbe, som jeg bare tog imod, uden tøven. 

"Her. Smid tøjet og få tørret dig lidt" 

"Det kunne du li' var?" Spurgte jeg med et lille smil, hvilket også fik et smil frem på Nialls læber, der dog hurtigt ændrede sig, til den alvorlige grimasse igen. Jeg tog bare tøjet af i hurtige bevægelser og rakte det til Niall, der igen forlod mig, for at smide mit tøj ind i en tørretumbler. Eller, det regnede jeg da med. Jeg tog den sorte morgenkåbe på og bandt den til ved hoften, hvorefter jeg bandt håndklædet om mit drivvåde hår. Jeg gik derefter ud på badeværeslet, for at fjerne den totalt gennemtæskede makeup og for at være helt ærlig, så havde hjertet næsten hoppet ud af brystet på mig, da jeg så mig selv i spejlet. Hvordan kunne Niall lade hver med at grine? Jeg lignede jo et monster. 

Jeg gik hurtigt igang med at fjerne det, ja det, for jeg ville nødigt kalde det makeup mere. Måske udklædnings makeup? Ja, det var nok et passende navn. Da jeg var færdig, fulgte jeg lyden af fjernsynet igennem huset, hvor jeg kom til stuen og Niall sad i sofaen, uden at skænke mig et eneste blik. Han var nok stadig sur på mig. Med forsigtige skridt, gik jeg hen imod ham og satte mig ned, ved siden af ham. 

"Her" Han rakte mig en kaffekop, som jeg pænt tog imod og hvilede mine hånder omkring den, så varmen strømmede igennem min halv frosne krop. 

"Niall, jeg vil så gerne snakke med dig. Vil du ikke høre på mig?" Han flyttede forsigtigt sit blik over imod mig, inden han nikkede svagt. 

"Fortæl" Sagde han, men så stadig lige så alvorlig ud som før. 

"Jeg er så ked af det jeg sagde til dig, og hvordan det endte. Jeg har ikke kunne tænke på andre end dig, Niall. Du betyder så meget for mig og jeg kan ikke klare, hvis du hader mig" Jeg kunne mærke tårerne, der samlede sig i mine øjenkroge og derefter løb lige så stille ned af mine kinder. Jeg lod mit blik falde, så det lå nede i den dampende kop med varm kaffe. Niall løftede mit hoved med han pegefinger, så hans øjne mødte mine og han tørrede tårerne væk fra mine kinder og et lille smil, kom frem på hans læber. 

"Tammy, jeg hader dig ikke... Jeg elsker dig, det var bare da du sagde det, så blev jeg så knust, for jeg tror aldrig, at jeg har elsket nogen højere end dig. Jeg ved, at dit liv er besværligt og utrolig kompliceret, du er forlovet og skal giftes, om lidt over en måned. Jeg kan godt forstå dig og hvis du vil ha' at det her skal stoppe, så..."

"-Nej Niall, jeg vil ikke ha' det skal stoppe. Jeg elsker dig" Han strøg forsigtigt en tot hår væk fra mit ansigt, inden han pressede han læber imod mine og aldrig, aldrig har et kys føles så ægte. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...