Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6457Visninger
AA

3. "Hi, i'm Niall, Niall Horan"


"Kom nuuu, det bliver så sjovt!" Gemma stod foran mig og plagede mig om, at tage med til One Directions store after party, da de netop lige, hvilket vil sige i går, havde afsluttet deres Take Me Home tour. 

"Men Gemma, jeg har så meget, som jeg skal nå" Gemma satte sig opgivende ned ved siden af mig. 

"Som?" Jeg kneb læberne en smule sammen, inden jeg trak på skuldrene. 

"Gæsteliste?" Ej, den var dårlig, for hun vidste godt, at jeg allerede havde lavet gæsteliste. Jeg skulle giftes om nogle måneder, med manden, der skulle forestille at være manden i mit liv, der var bare et problem. Han var ikke manden i mit liv. Jeg følte mig tvunget til at gifte mig med ham, til at være sammen med ham, i det hele taget. Hele mit liv, var jeg blevet opdraget til at være sammen med ham. Tro det eller ej. Allerede da jeg var 14 år, begyndte mine forældre at snakke om mit bryllup og de indragede hele tiden ham i det. De arrangerede det hele. Jeg var hele mit liv, opvokset i en velhavende familie, ligesom min forlovedes. Vores forældre havde kendt hinanden, hele livet og syntes åbenbart, at vi var det perfekte par. Vi var blevet tvunget sammen og jeg elskede ham slet ikke. Jeg gjorde det bare, for ikke at skuffe mine forældre. Jeg havde tænkt mig at bakke ud af det, men så, ligepludselig, stod han på knæ foran mig og bad mig, blive hans kone. Jeg var fanget i et endeløst mareridt. 

"Hallooo, Tammy?" Gemma viftede med hånden, foran mine øjne, da jeg nok var synket hen i mine tanker. Igen. 

"Fint, jeg tager med" Ja, jeg overgav mig. Gemma var trods alt min bedste veninde, igennem 15 år. Vi havde været bedste veninder, siden vi begge var 5. Nu var vi så begge 20 år. 

Gemma jublede over min overgivelse og sprang hen til mit klædeskab, hvor hun åbnede det og tog sig til at skimme ned over alt mit tøj. Ja, jeg havde meget tøj. Mine forældre troede, at de kunne købe min kærlighed med gaver, så derfor blev de ved med at give mig nye gaver. 

"Den her!" Gemma trak en kjole frem, som vi havde købt sammen, for et par dage siden. Den var rød, stropløs, og havde nogle utrolig flotte detaljer. Jeg trak hurtigt på skuldrene, hvorefter jeg rejste mig og gik hen til Gemma. 

"Er den ikke lidt for fin?" Gemma rystede hurtigt på hovedet. 

"Den er perfekt, du skal se min!" Gemma rakte mig kjolen, som jeg tog imod, hvorefter hun dykkede ned i hendes taske og fiskede en lyserød kjole frem, som hun havde købt samme dag, som vi også havde købt min røde. Et lille smil kom over mine læber. 

"Vi bliver nogle lækre biiitches" Grinede Gemma og gav mig et hurtigt kram, inden hun fandt et par sorte stiletter frem og ligeledes, fandt jeg nogle sorte kilehæle frem og så var der ellers bare, at gøre sig klar. Det skulle nok blive sjovt. 

 

 ♥♥♥

 

Gemma glattede mit hår igennem en sidste gang, inden vi var klar til at tage afsted. Jeg tog min tasker over skulderen og Gemma i hånden, inden vi var ude af døren til mit og Dave's soveværelse. Dave var min forlovede, hvis i ikke allerede vidste det. Og vi var så lykkelige (mærk ironien) 

"Jamen, jamen, jamen... Hvor skal i så hen?" Dave kom ud i gangen, hvor vi var på vej ned af trappen og spærrede, så vi ikke kunne gå videre. Han gik lidt frem imod mig og gav mit et kys på kinden, hvor jeg lydløst sukkede - af irritation. Dave var slet ikke min type. Jeg var til lyst hår, Dave's var sort. 

"Til One Direction's after party, barer rolig, jeg er hjemme senest klokken 3" Jeg sendte ham et sidste smil, inden jeg trak Gemma med, udenom ham og ned af trapperne, for så at fortsætte ud af døren. 

"Hvorfor er det lige, at du stadig er sammen med ham?" Vi gik hen til min bil, hvor jeg hurtigt låste op og satte mig ind på føresædet, hvor Gemma satte sig på pasager sædet, ved siden af. Gemma er den eneste der ved, hvad der virkelig ligger bag min forlovelse. Et tungt suk, forlod mine læber, inden jeg trak på skuldrene og startede bilen. 

"For at være helt ærlig, så aner jeg det ikke" Jeg drejede ud på vejen, imens Gemma tastede adressen ind på GPS'en. 

"Men du elsker ham jo ikke" Jeg rystede bare blidt på hovedet. 

"Det har bare altid ligget i min skæbne, at jeg skulle gifte mig med ham"

"-Ja, i den skæbne, som dine forældre har valgt til dig! Tammy, du er tyve år, du kan bestemme selv" Jeg kiggede bare opgivende på Gemma, for så at vende blikket ud på vejen igen. 

"Jeg vil bare ikke skuffe mine forældre, selvom de ikke rigtig har været mine forældre, føler jeg bare, at jeg ikke vil skuffe dem. Det her ægteskab betyder meget for dem" Det her ægteskab, var noget Gemma slet ikke kunne forstå, ikke fordi at jeg selv kunne forstå det, for det kunne jeg virkelig ikke. Om to måneder, den 10 december, skulle jeg giftes med en mand, jeg ikke elskede. Jeg følte mig tvangsgift, men jeg kunne ikke gøre noget. Selvom mine forælde aldrig rigtig havde været der for mig, og når de så var der, så var de der for meget, men selvom det, følte jeg bare, at jeg ikke ville skuffe dem. Det kunne jeg bare ikke. 

"Om 52 meter, drej til højre" Jeg kaldte min GPS for Siri, ligesom hende der man kan tale til, på en IPhone. Det er nu meget sjovt.Jeg drejede ind til højre, da Siri sagde, at jeg skulle. 

"Kommer der mange kendte?" Gemma så over på mig, med et lille smil, inden hun nikkede. Skønt. Alle mulige ego'er ville så komme. Jeg havde mine... Hvad kalder man det.... Foredomme, omkring kendte. Harry var sød nok, men ham have jeg nu også kendt siden, han var en lille gut, der havde ble på og se ham nu. Se han levede livet. Det blev faktisk også godt at se ham igen, det var efterhånden lang tig siden. For lige at nævne det for jer, så havde jeg et lille forhold med Harry, da han var 15-16 og jeg var 17, men det blev aldrig rigtig til noget, for så var det der, at alt startede med Dave og jeg fandt det ikke passende, at date ens bedste venindes lillebror. Det kunne jeg bare ikke få til at hænge sammen. 

"Om 100 meter, drej til venstre, destination på højre hånd" Jeg fulgte det Siri sagde og holdt ind, da hun sagde at destinationen var nået. hvorefter jeg steg ud af bilen, sammen med Gemma og låste den efter mig. Der gik ikke lang tid, før Gemma blev genkendt og vi nåede den røde læber, der var rullet ud foran fest stedet. Alle gæsterne, skulle åbenbart ha' taget et billede. Jeg stillede mig op sammen med Gemma og fik taget en masse billeder, inden vi fortsatte ind til feststedet. Musikken spillede højt og bassen trumlede derudaf. Allerede nu, havde jeg spottet nogle kendte. 

"Gemma!" Der var en, der kaldte på Gemma og da vi vendte os om i takt, stod Harry foran os. Du milde, han så godt ud. 

"Og Tammy, hvor er det godt at se dig!" Harry trak mig ind i et kram, som jeg gengældte, inden han trak sig fra mig og gav Gemma et kram. 

"Ja, jeg tog Tammy med, hun havde brug fra en pause, fra alle hendes bryllupsforberedel..."

"Skal du giftes?" Når, det vidste han ikke. Harry vendte hans blik imod mig, og jeg nikkede kort. Var det jalousi, jeg kunne se der? Når, drop det. 

"Hvem er den heldige?" Jeg kunne ikke lade hver med at grine lidt over ham. 

"Dave" Harry nikkede forstående. Han kendte Dave og allerede der, kunne jeg se, at han ikke brød sig om ham. Det gjorde ikke noget, for det gjorde jeg heller ikke selv. 

"Har du ikke lyst til at møde de andre?" Harry smilede igen, inden han hurtigt så over på Gemma og så på mig. Jeg nikkede hurtigt og Harry trak os med, hen imod der, hvor de andre fire drenge sad. Jeg havde faktisk aldrig mødt dem, selvom min bedste veninde var Gemma Styles og hendes lillebror var Harry Styles, havde jeg faktisk aldrig mødt de fire andre drenge. De sad nede ved et bord, alle fire, og snakkede om et eller andet. 

"Drenge" Harry fik deres opmærksomhed, selvom det var svært at høre, hvad han sagde, pga. den høje musik. Wow, de var endnu pænere i virkeligheden. Tag dig sammen Tammy. 

"Gemma har i mødt, men..." Harry pegede på mig. 

"Det her er Gemmas bedste veninde, Tammy" Drengene smilede til mig og ham den lyshårede, der vidst hed Niall, stak hånden frem. 

"Hej, jeg hedder Niall, Niall Horan" Jeg trykkede hurtigt hans hånd, inden de andre også stak hånden frem og sagde deres navne. Gemma trak mig ned at sidde, så jeg sad ved siden af hende og Niall. Han var virkelig cute. 

"Hvor lang tid har i kendt hinanden?" Niall så spørgende på mig, som jeg gengældte med et smil. 

"15 år" Svarede jeg hurtigt og man kunne se, at Niall blev overrasket. 

"Det var lang tid" Jeg grinte hurtigt af ham og nikkede så. 

"Ja, det... Er et pænt stykke tid"  

 


De andre drenge havde forlængst forladt os, så nu sad jeg tilbage med Tammy og Gemma. Tammy var super sjov, smuk og sød. Det var helt sikkert, at denne aften, ikke blev sidste gang, jeg så hende. Jeg var helt betaget af hende. Hendes smil, fik mig til at smile og hendes mørke øjne skinnede. 

"Jeg henter lige noget af drikke" Jeg så hurtigt op på Gemma, der rejste sig op, med et smil og forlod mig og Tammy alene tilbage. 

"Når Tammy, så er det bare mig og dig" Hun bed sig blidt i underlæben, imens hun smilede. Gal, hvor så det sødt ud. Okay Niall, tag dig sammen. 

"Har du så en kæreste?" Jeg blev nød til at vide det, selvom det ikke kom bag på mig, hvis hun havde, for hun var virkelig smuk, men ligesom jeg spurgte hende om det, kunne jeg se et strejf af sorg. Åh nej, sagde jeg noget forkert?

"Jeg... Jeg er forlovet" What! Tammy stak hendes hånd frem og ganske rigtigt, sad der en stor, smuk diamant ring, på hendes ringe finger. 

"Wow, du har måske allerede fundet manden i dit liv?" Tammy trak på skuldrene og lod hendes blik falde. 

"Hvad skal det sige?" Tammy så igen op på mig, med et lidt fortvivlet blik. 

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller dig det her, men min forlovede hedder Dave og jeg har kendt ham hele mit liv, men..."

"Du elsker ham ikke?" Tammy nikkede hurtigt. 

"-Men hvorfor er du så sammen med ham?"

"Se, det er det spørgsmål, som jeg hele tiden stiller mig selv, men jeg har følt mig tvunget... Du ved, jeg vil ikke skuffe mine forældre. I hele mit liv, er jeg nærmest blevet opdraget til, at det var ham, der var manden i mit liv." Det Tammy fortalte mig, kom virkelig bag på mig. Hun følte sig tvangsforlovet. Tammy så igen op på mig, med et lille smil. 

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortalte dig det... Der er bare noget specielt over dig" Et lille smil, sneg sig ind på mine læber og da Tammy's blik igen faldt, løftede jeg hendes hoved med min pegefinger, så hun så på mig. 

"Det er jeg glad for" Tammy smilede igen, inden hun rykkede sig lidt tættere på mig og vi kun var adskilt, med få centimeter. Vores læber strejfede hinanden, inden de mødtes i et kys. Langt blev det dog ikke, da Tammy hurtigt trak sig væk og så rundt. 

"Niall undskyld, jeg... Jeg finder lige Gemma" Og med de ord, var hun væk og jeg kunne slå mig selv i hovedet med en stol. Hvad fanden tænke jeg på. Kvinden var forlovet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...