Trouble Love ใ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Færdig
Gemmas bedste veninde, Tammy, bliver inviteret med til One Directions fest, der er den afsluttende fest, på deres Take Me Home tour. Under festen, møder hun Niall og en uskyldig samtale, udvikler sig til et kys. Kærlighed ved første blik, er det man kan sige, i forhold til Niall. Der er bare et problem. Tammy er kun få måneder fra hendes bryllup, det bryllup, der ser ud til at være det mest perfekte. Men smilet om hendes læber og ringen på hendes finger, rummer meget mere, end blot en hemmelighed. Når det uskyldige kys fra Niall, udvikler sig til en affære, er der pludselig endnu flere hemmeligheder og så er der også lige Tammys tidligere forhold til Harry, der ligger lige om hjørnet og når hendes bryllup kun er 2 måneder væk, ser det hele kun ud til at knudre sig mere og mere sammen, indtil det er så langt inde, at det bliver et helvede.

42Likes
47Kommentarer
6484Visninger
AA

7. "Fuck you"



Mit blik røg hen på Niall, der kom gående ind i stuen, med to kopper varm kaffe. Han var der virkelig for en, når man havde brug ham. Specielt på en dag som idag. En dag, hvor alt bare er lort og man har svært ved at se enden på noget som helst. Bare et lille hul, der opstod i den endeløse labyrint, som mit liv var blevet. Det hul, kunne jeg ikke se længere. Det var alt sammen så fjernt. Så langt væk. Så... Nytteløst. Det eneste, der kunne mundre mig op lige nu, var Niall.

Han rakte den dampende kop med kaffe til mig, som jeg tog imod og lagde mine hænder omkring koppen og lod den hvile oven på mine ben, imellem mine lår, hvis i ved hvad jeg mener. Dette var ikke perverst. Det kunne godt lyde sådan, men det var ikke ment sådan. Det humør, var jeg slet ikke i, lige nu. Alt kunne rende og hoppe, kunne det. Jeg vidste snart ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv og... I aner ikke, hvad jeg snakker om. Det vil jeg fortælle jer, om lidt. 

"Hvad så Tammy? Du ligner et spøgelse, hvad er der galt?" Jeg lod mit blik skimte over imod Niall, inden et tungt suk forlod mine læber og jeg tog koppen op til min mund, for at tage en tår af kaffen. 

"Jo ser du..."

 

 

Flashback

 

Dave parkerede bilen, ude foran det store palæ af et hus, som hans forældre boede i. De holdt åbenbart en "fest". Når man omtaler fester i min familie, snakker vi om champagne, fine kjoler, sushi, kaviar, løftet lillefinger og hele svineriet. Til denne særlige lejlighed, havde jeg iført mig en mintgrøn kjole, sorte stiletter, en høj, stram hestehale, en sort taske-pung og smykker. Det kunne tage livet af mig, sådan noget her. 

"Husk nu at smile og rette ryggen" Mindede Dave mig om, da vi sammen gik op til huset. Hans ord fik mig til at himle med øjnene. 

"Ja far" mumlede jeg, næsten lydløst, for at han ikke skulle høre det. Jeg ville ikke ud i endnu et skænderi med Dave. Jo ser i, vi havde været ude i et halv stort skænderi her i morges, der startede ved, at jeg tabte og smadrede, en af de fine glas, som vi havde fået i julegave, af Daves tante. Forfærdelig, gammel dame, hvis i spørger mig. Ja, det havde så udviklet sig til et skænderi og jeg var efterhånden ret træt af, at blive rettet på hele tiden. 

I døren stod Daves forældre og tog imod gæsterne og da vi ankom, smilede hun endnu mere, så hendes falske, hvide tænder, kom endnu mere til syne. Hun slog armene ud og gav mig et rigtigt farmor kram, så jeg kunne lugte hendes dårlige og alt for stærke parfume. 

"Hej med jer, se lige det lykkelige par" Ja, du sku' bare vide... Hun slap mig og så hen på hendes søn, som hun også omfavnede, inden hun bød os inden for. Vi gik sammen rundt i huset og hilste på alle folkene, med ret ryg og et falsk smil. Eller for mit vedkommende, var det i hvert fald sådan. 

"Tammy" Jeg kunne høre min mors stemme i bag mig, hvilket gjorde, at jeg hurtigt vendte om og trak hende ind i et kram. 

"Se lige min store pige" Hun lagde en hånd på min skulder og sendte mig et kærligt smil, inden hun så over på Dave. 

"Og Dave, min dejlige svigersøn" Hun trak også ham ind i et kram, inden hun så skiftesvis på os. 

"Hvordan går det så?" 

"Okay" "glimrende" Sagde vi i munden på hinanden. Det var mig der sagde okay og Dave glimrende. Efter jeg havde sagt det, kunne jeg se min mors undrende ansigtsudtryk og Daves strænge øjne, der så ned på mig. For selvom min mor ikke sagde det direkte, vidste vi vidst godt begge to, at det var vores forhold hun mente. Jeg spejtede hurtigt rundt imellem folkene og fik øje på Chanel - min kusine.

"Jeg hilser lige på Chanel" Jeg sendte dem et falsk smil, inden jeg gik med raske skridt, over imod hende. 

"Tammy!" Udbrød hun, da hun så mig, med et kæmpe smil. Hun trak mig ind i et kram og lod hendes blik studere min kjole.

"Hvor ser du godt ud" Sagde hun, stadig med det samme store smil. 

"Tak og i lige måde. Det er en helt vildt flot kjole" Jeg havde selv fået et smil frem, der faktisk var ægte. Min kusine var i blandt de få mennesker, der kunne forstå mig. 

"Tak, den er ny..." Mere nåede hun ikke at sige, før klokken lød til, at der var middag. Vi gik sammen ned til bordet og fandt vores bordkort. Uheldigvis, skulle jeg ikke sidde sammen med hende, men med Dave, mine forældre og hans forældre. Det var stillet op i runde borde, med fin hvid dug og hvis jeg kendte hans forældre ret, var det også noget ret dyrt bestik. 

Maden blev serveret og der gik ikke ret lang tid, før der blev slået på et glas og det var Daves far. Han rejste sig og så ud over forsamlingen, indtil hans blik landede på os. 

"Ja, det er jo ikke sikkert, at i alle sammen ved det, men jeg har en glædelig nyhed til jer" Han så nu udover hele forsamlingen. 

"-Min søn og smukke svigerdatter, er forlovede!" Det sagde han bare ikke, det der. Det var ganske vist, ikke blevet annonceret ud til vores ydre kredse endnu, men lige her? Alle begyndte at klappe og Dave hev mig op og stå, i det han hviskede til mig, at jeg skulle række hånden frem med ringen. Jeg fik malet et falsk smil op, rettede ryggen og så udover forsamlingen, imens jeg rakte hånden frem, med ringen. Dave tog sin arm rundt om mine hofter, inden han kyssede mig, på munden. Ad. Vi satte os igen ned, da der blev klappet af. Og hvis i ikke vidste det, så var forlovelser noget meget stort, i de her kredse. 

 

Vi var nået til hovedretten, der bestod af laks, flute, salat og noget kartoffel-agtigt noget. Kurven med flute, blev stillet midt på bordet og uden tøven, rakte jeg ud efter et og tog en bid af det. Noget, der åbenbart ikke passede min mor. 

"Tammy, hvordan er det du spiser?" Sagde hun strengt. Jeg lagde hurtigt flutet ned på min tallerken og sendte hende et strengt blik tilbage. Hvis i gerne vil vide det, så er der en tang-tingeling, som man skal tage brødet med og så¨skal det spises, med kniv og gaffel. Totalt plat, hvis det stod til mig. Jeg tog bestikket i hænderne og tog mig til at skære flutet ud, så jeg kunne spise det, på den "rigtige" måde. 

Ikke lang tid gik, før der blev rettet på mig igen. 

"Tammy, du holder bestikket forkert" Kom det fra min far, hvilket kun fik mit pis i kog, lidt mere. Med et tungt suk, rettede jeg på bestikket og skar en bid af min laks ud, inden jeg spise det. Over for os, sad der et par, cirka i 50'erne og ham manden, der hedder George, kom til at spilde hans sovs, hvilket fik mig til at fnise. Ej undskyld, men hvis i havde set det, så havde i også grinet. 

"Hvad bilder du dig ind?" Kom det fra Dave, da han så mig fnise af den ældre herre.

"-Og ret ryggen" Okay, nu kunne det fandeme være nok! Med en hurtigt bevægelse, smed jeg bestikket og rejste mig op. Jeg kunne mærke alle øjnene i rummet, der hvilede på mig, men jeg var altså bedøvende ligeglad, for nu, nu pissede de mig fuldstændig af. 

"Nu skal jeg fortælle jer èn ting! Jeg gør fandeme, hvad det passer mig! Jeg er 20 år og alligvel behandler i mig, som om jeg var 5! Jeg har fået nok, af jer og jeres pis!" Og med de ord, satte jeg kurs ud af rummet og hjem. Jeg magtede ikke alle de her fisse fornemme mennesker mer', jeg gad det simpelthen ikke. Desværre fulgte Dave efter mig og stoppede mig lige foran bilen. 

"Hvordan er det dog, du opfører dig!?" Vrissede han af mig, imens han strammede grebet om min overarm. 

"Jeg opfører mig, nøjagtig, som det passer mig! Jeg gider ikke, at i retter på mig HELE tiden og siger, hvad jeg skal gøre HELE tiden! Jeg er så færdig, med det her!" Og med det, satte jeg mig ind i bilen og Dave på den anden side. 

"Nu følger jeg dig hjem og så snakker vi om tingene" Sagde han vredt. 

 

♥♥♥♥

 

Vi var endelig kommet hjem og jeg fik hurtigt smidt stiletterne, for at komme op og begrave mig i min dyne, hvis ikke det var fordi, at Dave stoppede mig. 

"Vi skal snakke om din opførsel!" Sagde han vredt og spærrede indgangen, så jeg ikke kunne fortsætte videre igennem huset. 

"Du er ikke min far" Vrissede jeg af ham, da jeg prøvede at komme forbi, men han tog hårdt fat om min skulder og stødte mig tilbage. 

"Nej jeg er ej, men jeg er din forlovede og den der opførsel, er slet ikke acceptabel!" Vi var kommet op i råbe niveauet  nu. 

"Jeg skal nok selv afgøre, hvad der er acceptabelt, i forhold til MIN opførsel!" Råbte jeg tilbage og prøvede igen at komme forbi Dave, men forgæves.

"Du skal for helvede høre efter, hvad jeg siger til dig! Din opførsel er pinlig!" Og der. Jeg kunne ikke lade hver. Jeg stak ham en flad. Det har jeg længe gerne villet. Han tog sig til kinden og så vredt på mig og hvis øjne kunne dræbe, så havde jeg nok været død...

 

 

Slut flashback

 

Tårerne løb ned af kinderne på mig, da jeg igen så hen på Niall. 

"Niall... Han overfaldt mig... Han slog mig"

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...