What's worth it? - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Igang
Kayleigh Smith er en nogenlunde normal 17-årig. Hun har dog nogle problemer, der gør at livet ikke er helt så nemt. Hun går tit i byen, selv i hverdagene. Hun skred hjemmefra som bare 16 årig. Men hvad sker der når hun møder Niall fra One Direction? Når hele hendes verden falder fra hinanden og hun kun har sig selv? Hvad gør hun så?
*Kayleigh udtales som Kaylee*

5Likes
0Kommentarer
529Visninger

2. Habits

Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, inden jeg trak min sorte læderjakke over mine skuldre. Min kjole var en smuk blodrød farve. Den sad rimeligt stramt, og gik til halvdele af mit lår. Mit mørkblonde hår var let krøllet, jeg havde en meget naturlig makeup, der fremhævede mine skovgrønne øjne. Mine fregner var dækket af diverse concealer, da jeg hadede dem.
Jeg tog mine høje sorte stilletter på, sprøjtede mig til med en parfume og smuttede ud af døren.

Jeg låste døren til min lejlighed og gik roligt ned af trappen, da jeg helst ikke skulle falde. Da jeg nåede ud af døren til selve bygningen.


Ude ved vejen holdt en sort taxi, og jeg vidste, at min bedste veninde Emily sad inde i den. Jeg steg ind, og genkendte straks den velkendte parfume hun altid gik med.

“Kayleigh!" udbrød hun. “Emily!” udbrød jeg i samme tonefald.

Jeg hoppede ind og vi kørte af sted. “Sååå,” startede hun. “Så hvad?” spurgte jeg, og hun fniste. “Skal du score i aften?” spurgte hun og jeg kunne høre hun smilte. Du ved, man kan høre det i stemmen, jeg har ikke særlige evner. Jeg grinte kort, “Aah, det tror jeg nok ikke helt. Jeg er ikke rigtigt ovre alt det med Tyler, og…” “Kayleigh, stop så! Tyler var en nar, og det er på tide du kommer over ham! Han er ikke det værd!” Jeg fik hurtigt kuldegysninger da jeg begyndte at tænke tilbage på det. Jeg har ikke rigtigt fortalt nogle om det, og sådan vil jeg helst holde det. Jeg føler mig pinligt berørt over det. Jeg rystede kort på hovedet. “Nej, i know. Men vi var jo bare sammen så længe, og… Det svært. Svært at komme over” sagde jeg, og pillede lidt ved mine negle. “Det skal nok komme, skatter” sagde Emily og kyssede mig i håret.

 

Bilen stoppede og vi steg ud. Endelig kunne jeg se Emily, da der havde været så mørke i taxaen. Klokken var trods alt 11 om aftenen. Emily havde en ret kort hvid kjole på, hun havde matchet den med et par høje hvide stilletter. Hendes lange blonde hår hang glat ned af ryggen og hendes karamelbrune øjne var dækket til med noget makeup. En masse makeup, som hun slet ikke havde brug for.

 

Vi gik ind og som sædvaneligt, troede vagterne på mit falske ID. Jeg var nemlig kun 17 og ikke gamle nok til at være på klub, men Emily var 21, så hun var gammel nok. Men vi var ligeglade, der skulle bare festes!

 

 

 

Jeg drikker aldrig igen. Aldrig, aldrig, aldrig! Efter Emily og jeg var kommet ind, var vi gået direkte op til baren, og vi havde drukket så meget, at jeg slet ikke har tal på det.
Jeg prøvede at åbne mine øjne, men det var så svært, da jeg bare var gået i seng med makeup i helt fjæset.
Jeg fik åbnet dem og tjekkede klokken. Den var 09:15, og jeg skulle i skole i dag. Jeg ved godt, at det er dumt at feste på en torsdag, men sådan var det meste af min fritid bare. Efter min mors død, var min far blevet så voldelig, at jeg var skredet hjemmefra. Jeg var så heldigvis så heldig, at jeg kunne finde en der manglede en roomie. Så nu bor jeg midt inde i London. Det er et fedt sted og det hele, men jeg savner somme tider mit gamle, normale liv.

 

Jeg rejste mig fra sengen og tørrede mine øjne, hvilket var en dårlig idé, da jeg bare tværede makeuppen endnu mere. Jeg prøvede desperat at finde noget tøj i mit skab. Det endte med at være en over-sized hvid striktrøje med nogle sorte leggings. Jeg fjernede makeuppen fra mit ansigt, og lagde bare noget mascara, resten var lige meget. Ain’t nobody got time for that! Jeg satte så mit hår op i en rodet knold, samt tog noget parfume på. Godt nok har jeg tømmies, men lugte? NIKS! Jeg tog en banan i frugtskålen og skyndte mig at spise den.

Der efter tog jeg mine sorte vans på og trak min sorte læder taske over skulderen. “Vi ses senere, Emma! Hav en god dag!” råbte jeg, men intet svar fik jeg. So. 

 

Jeg løb ned af trapperne og skyndte mig af sted. Jeg kom allerede for sent, men jeg kunne lige så godt prøve at komme mindst muligt for sent. 

 

Jeg traskede af sted hen mod skolen, og da jeg endelig nåede der hen sukkede jeg mens jeg åbnede døren. Gangene var helt tomme, da alle havde time. Det var meget rarere når her var ro.

Jeg fandt klasseværelset jeg skulle være i og bankede på. Jeg åbnede så døren, og blev mødt at alle blikke. “Miss Smith, er du godt klar over, at du kommer 45 minutter for sent?” øffede Mrs. Anderson, mine sure engelsk lærer. “Ja, Mrs. Anderson. Det er jeg virkelig ked af. Jeg sov over m…” “Stop, jeg gider ikke høre dumme undskyldninger, bare se at få stoppet det. Okay?” “Ja” svarede jeg og satte mig på den tomme stol.

 

Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om skole, men jeg blev nødt til det, da jeg blev nødt til at tage vare om mig selv. Jeg havde intet andet valg, end da tage mig sammen og få noget ud af det her helvede. Men svært, det var det bestemt.

 

 

Klokken havde lige ringet ud, og min mobil begyndte at ringe. “Hey hon” hørtes Emilys stemme i den anden ende. “Hey sweetie. Hvad så?” “Jo ser du,” startede hun, “der er denne fest i aften på Funky Buddha og…” “Funky Buddha? Sweetie, er du klar over hvor dyrt det er der? Det ved jeg slet ikke om jeg har råd til.” afbrød jeg hende. “Jo, ser du. Jeg har denne ven der skyldte mig en tjeneste, så han fik os skaffet gratis VIP!” udbrød hun. “VIP? Virkelig?” “Ja! Virkeligt! Og det bliver så fedt, men vi ses i aften ikke? Godt! Kys!” Med det lagde hun på, og jeg stod tilbage med en underlig følelse. Fest igen? Oh dear god. Jeg ved slet ikke om min mave holder til det ret meget længere, med alt den alkohol.

 

 

Bassen dunkede i hele kroppen, lige nu spillede Fifth Harmony - BO$$. Jeg sad oppe i baren, og jeg havde tømt 3 drinks, og vi havde været her i en times tid. Emily havde fået en tømt en del flere, og var i gang med at feste rundt på dansegulvet. Sådan var det for det meste; jeg var lidt tilbageholdene, og Emily festede vildt og var meget opmærksomhedskrævende. Men det har jeg ikke noget problem med, jeg synes nu det er fedt hun er ligeglad med andres mening. Selv, vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg skulle give mig til, så jeg ville nok bare sidde i baren.

 

Det så ud til at Emily havde fået scoret lidt, for lige nu stod hun med en dreng der havde tungen langt nede i halsen på hende. Ja, det var ikke ligefrem noget nyt. Emily har ingen problemer med drenge. Det havde jeg nu heller aldrig haft, men Emily var bare bedre, på en måde. Hun var meget kønnere, tyndere og bare bedre end mig. Hun var en god veninde og havde altid været der for mig. Hun har hjulpet mig igennem de værste tider. Som ham

 

Mens jeg sad lidt i mine egne tanker kunne jeg mærke at nogen kiggede på mig. Sådan noget kan jeg bare mærke, okay? Jeg så så, at en meget tiltrækkende dreng sidde og kigge bevidst på mig. Hans hår er en mørkebrun farve og hans øjne helt mørke. Hans smil er til at dø for. Virkelig. “Hey” sagde han. “Hej” sagde jeg meget akavet, og hans smil blev større. “Hvad så? Er du her bare alene?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og pegede på Emily og drengen. Han lo kort. “Okay, jeg forstår,” sagde han, “forresten så hedder jeg Zach.” Han rakte hånden frem og jeg smilte, “Kayleigh” sagde jeg og rystede hans utroligt kolde hånd. 

 

 

Zach og jeg havde nu siddet i ret lang tid og snakket om alle mulige ting. “Hey, vil du lige med og få lidt luft?” spurgte han med et smil på læben. “Selvfølgelig” svarede jeg smilende tilbage. Så rejste han sig og begyndte at gå, og jeg fulgte så efter. Vi gik ud af en slagt bagudgang der førte til et lille udendørs ‘rum’ med nogle sofaer, så man kunne ryge og sådan noget. 

 

Zach trak mig så hen mod en mur, og begyndte at tage på mine bryster. Jeg fik en ubehagelig følelse, og det føltes som deja-vu. “Stop” prøvede jeg at sige hårdt, men det blev mere til en hvisken. Han blev ved, og begyndte at kysse mig på munden. Jeg skubbede blidt, men bestemt til ham så han rykkede lidt bagud. “Stop det, Zach!” sagde jeg lidt højere denne gang. “Hvorfor? Kan du ikke lide det?” spurgte han med en kold stemme der gav mig kuldegysninger. “N-nej” min stemme skælvede, da jeg bare tænke tilbage på ham. Ham der havde gjort så meget skade på mit liv. “Stop!” råbte jeg denne gang da han bare blev ved. Jeg skulle til at slå ud efter ham, men nåede det ikke da der var en der rev ham væk. “Kan du ikke høre hun siger, at du skal stoppe? Er det virkeligt så svært? Selvom jeg sidder helt derovre kan jeg sagtens høre det” sagde en drenge stemme med en lidt sjov accent. Han var ikke fra England, det var tydeligt. “Hvad tror du, at du har gang i?” sagde Zach med afsky i stemmen. “Du fatter vist ikke at du skal stoppe med det pis du laver, når denne smukke pige siger det” sagde drengen igen. Jeg rødmede let i kinden da han omtalte mig på den måde Jeg kunne se han havde blond hår og nogle lyse øjne. Farven var jeg ikke helt sikker på. “Wow, slap dog af man” sagde Zach, “du er vel nok smart nu, hva? Redder piger og det hele. Uha.” Med det gik han bare.

 

Vi stod lidt og kiggede efter ham. Han havde smækkede godt med døren da han gik ind igen. “Tak.” mumlede jeg lidt, men højt nok til at han hørte det. Han vendte sig om og kiggede på mig “Det var så lidt” sagde han og smilte. Denne gang kunne jeg se han havde blå øjne. Sådan som lyset ramte, så de helt havblå ud. Jeg følte igen en varme i mine kinder. Så gik det op for mig at jeg havde set ham før. “Oh my… Du er Niall!” sagde jeg og mine øjne var helt spærret op. Han lo. “Ja, det mig. Hvad hedder du så?” spurgte han om. “Jeg hedder Kayleigh” sagde jeg og smilte. “Jamen hej Kayleigh” sagde Niall og rakte hans hånd frem. “Hej Niall” sagde jeg og tog hans hånd. Den var helt varm, og stod vist med den i lidt for lang tid. Jeg grinte lidt akavet og slap den så. “Vil du med over og sidde med mig? Jeg lover at jeg nok skal lade være at gøre noget!” spurgte han om med et smil på læben. “Jo, hvorfor ikke?” sagde jeg er smilte tilbage.

 

Vi gik så over og satte os ned. “Jeg hente lige en drink til dig, så bliv her. Okay?” sagde han og jeg nikkede. “Tak, og det skal jeg nok.” Jeg smilede mens jeg så ham gå ind af døren.

 

“Hey honeyyy!” råbte Emily, og kom stormende herover. “Rooolig! Pas nu på du ikke falder!” grinte jeg. Emily satte sig ved siden af. “Hvem var det så?” sagde Emily mens hendes øjenbryn kørte op og ned, du ved hvad jeg mener. Jeg lo. “Jo, ser du… Det var så men Niall fra One Direction” sagde jeg og smilte. Hendes kæbe røg næsten helt ned i jorden. “Niall? One Direction?” “Ja, det mig” lød stemmen med den søde accent. “Oh my Jesus Christ!” sagde Emily og det var tydeligt hendes kinder blev røde, “okay, jeg tror bare jeg smutter igen. Jeg har en der venter!” Hun blinkede kort til mig, og gik. Niall satte sig ned ved siden af mig. “Værsågod” sagde Niall og rakte mig glasset med det pinke væske. Here we go again. 

 

 

Jeg ved ikke helt hvordan det skete, men jeg var havnet i en taxa med Niall. Jeg tror ikke helt nogle af os var helt klar over hvad vi lavede, men konsekvenserne kunne vente til i morgen.

 

Taxaen stoppede ude foran en stor bygning, og Niall gav chaufføren nogle penge og vi stod ud. Han tog så min hånd og trak mig med. Vi kom ind og gik så ind i elevatoren. Niall trykkede på hans etage og vendte sig mod mig. Jeg stod bare med et smil på læben. Han kom så nærmere og tog blidt fat om min talje, og placerede blidt sine læber mod mine. Det hele skete så hurtigt, og vi var fulde så hvad fanden. Elevatoren stoppede og vi væltede nærmest ud. Vi gik hen til døren, og Niall havde lidt besvær med låsen, men endelig kom vi ind. 

 

Så kom han igen hen til mig og begyndte at kysse mig, jeg hoppede op i hans favn og han bar mig ind i soveværelset.

______________________

 

Det var så det første kapitel! Jeg ved godt at det måske går lidt hurtigt, men jeg kunne ikke vente! Jeg håber at i kan lide den! Jeg er ikke vant til at skrive, så jeg håber i vil bære over med mine fejl.  Tusinde tak fordi i læser, og jeg håber i bliver ved! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...