Kristens Dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 27 nov. 2013
  • Status: Igang
Kristen er en pige på 12-13 år som mere eller mindre er blevet teenager. Hun er en ganske almindelig pige, i en ikke helt almindelig klasse og med nogle urimelig irriterende forældre - hvis hun altså selv skal sige det. Hendes veninde Addy har ikke rigtig tid til hende på grund af Mikkel, som Addy er sammen med uafbrudt, hvilket Kristen ikke helt forstår. Men ham den nye dreng Oliver, han er da meget pæn.

0Likes
1Kommentarer
295Visninger
AA

1. "Kære" Dagbog - Mandag d. 5 november 21.15

"kære" dagbog. 
Mit navn er Kristen. Det er mig der skriver i dig lige nu. Det må du finde dig i i det næste stykke tid. Indtil der ikke er mere plads til at skrive eller der bare ikke er mere at skrive om. Jeg starter med at fortælle dig om en helt almindelig dag, i mit helt almindelige liv. Det lyder kedeligt ikke? Tro mig det er det også. Jeg vil fortælle om min dag. Klar? Fint, lad os begynde.

Kender du det når man ligger i sin seng. Man sover ikke helt, men man er heller ikke vågen. Det fantastiske mellemstadie hvor man bare ligger og nyder at man endnu ikke er blevet vækket. Det kender du godt ikke? Sådan lå jeg i morges. Lå og halvsov på mit mørke værelse. Men så lige pludselig bliver roen brudt af at døren går op og lyset bliver tændt. Man bliver revet ud af søvnen, af teenagerens naturlige fjende nr. 1: Forældrene. Lyset skærer i øjnene og man har lyst til at råbe at de skal slukke lyset igen og lukke døren. Men man ved at det ikke vil virke. Så langsomt tager man sig sammen til at tage tøj på. Og gå på toilettet. Og sjoske ned i stuen og sætte sig ved bordet, og prøve på ikke at ligne døden fra lübeck. Hvis det ikke fungere optimalt for man en kommentar fra sin mor som: "Du ser træt ud skat, jeg sagde jo du skulle gå tidligere i seng i går." Pisseirriterende. Hvad skal man svare på det? Så spiser man sine dødkedelige cornflakes og går op og børster tænder og pakker sin taske. Grunden til at jeg skriver 'man' i stedet for 'jeg' er fordi at jeg ved at jeg ikke er den eneste der har det sådan her. Jeg har lige beskrevet en vær teenagers morgen. 200 dage om året. Suk! 


Så er det skole tid. Jeg var heldig i dag og fik lov at tage bussen. Fordi Karens cykel er punktret. Karen er min møgirriterende lillesøster. Bussen var proppet med mennesker som sædvanelig og de larmede. Efter 5-10 minutters kørsel ankom vi til skolen. Skolen er stor, og rød. Min mor tvinger mig til at følge Karen ind i sin klasse vær morgen. Hvis jeg ikke gør det sladrer Karen. Jeg glæder mig til at hun bliver gammel nok til at syntes det er pinligt at jeg ikke følger hende ind i hendes klasse. Hun er 7 og går i 1. klasse. Da jeg havde fulgt Karen helt ind i hendes klasse småløb jeg op af trapperne for at nå mit eget klasseværelse. Jeg nåede ind i tide. Det vil sige så jeg kunne nå at snakke lidt. Min bedste veninde hedder Addy. Hun er skøn. Men nogle gange fatter jeg hende ikke. Klokken ringede. En høj og meget tynd mand kom ind i klassen. "Goddag, mit navn er Anders og jeg skal være jeres vikar." Fortalte han og skrev Anders, med store bogstaver på tavlen, som om vi ikke vidste hvordan man stavede til det. "Er Marianne syg?" Spurgte Addy. "Nej, det er vidst hendes barn eller sådan noget. Forresten skal du række hånden op." Sagde Anders og pegede på Addy. Addy vendte bare øjne af ham. Han begyndte at krydse os af. Det foregik sådan her:


-Addy?
-Ja.
-Amalie?
-Ja.
-Annabelle?
-Ja.
-Erika?
-Syg.
-Georg?
-Ja.
-Henriette?
-Til tandlæge.
-Jens?
-Hvad? Ja.
-Jonas?
-Sikkert.
-Kat?
-Jep.
-Kirsten?
-Jeg hedder Kristen, ikke Kirsten.
-Undskyld, Kristen, er du her?
-Ja.
-Lina?
-Yearh(Skal siges med en kvalmende sukkersød snobbestemme).
-Malthe?
-Hva'?
-Er du her?
-Ja, er du dum eller hva'?
-Michael?
-Syg.
-Mikkel?
-Yes.
-Mille?
-Ja.
-Peter?
-Ja ja.
-Pia?
-Ja, jeg er her i dag, godmorgen.
-Rita?
-Ja.
-Sandra?
-Ja da(skal også siges med en kvalmende sukkersød snobbestemme)
-Tom?
-Det tror jeg.
 -og Yvonne?
-Ja.


(Dette er ikke 100% Korekt, da jeg ikke præcis kan huske hvad folk sagde, men det er et kvalificeret bud.)

Det tager altid hundrede år at Krydse min klasse af, for der er altid nogle der skal kommentere. "I dag skal vi have om..." Anders kiggede på en seddel, han havde fået af Marianne. "I skal lave nogle projekter, i må selv vælge hvad i vil have om. Har marianne indelt jer i grupper?" Spurgte han. "Nej." Svarede klassen. Så læste han så grupperne op. Jeg kom i gruppe med Addy(Jaa.), Lina(Pis!) og Mikkel(Ingen kommentar)
Vi satte os sammen i gruppen og begyndte at diskutere hvad vi skulle have om. Det lød mere eller mindre, sådan her:


Mikkel: "Jeg syntes vi skal skrive om biler."
Addy: "Ja, hvorfor ikke?"
Mig: "Jeg er altså ikke så meget til biler."
Addy: "Fint nok. Hmm..."
Lina: "Ej, jeg vil altså kun have om One Direction!"
Mikkel: "Det gider jeg fandme ikke."
Addy: "Hvad med, at vi har om et årti. 50'erne for eksempel. Så kan Lina skrive om tidens musik, Kristen kan skrive om moden og Mikkel og jeg kan skrive om biler?"
Jeg sendte Addy et taknemligt blik. Jeg elsker halvtredsernes mode.
Mig: "Skide god ide Addy."
Mikkel: "Den er jeg sgu med på."
Lina: "Hm Fint!"

Sådan blev det altså. Vi brugte de to dansk timer i et computerrum ved vær sin computer. Eller Addy og Mikkel delte en og sad mistænkelig tæt på hinanden. Malthe piftede af dem og Addy lovede ham bank, hvis han ikke holdte kæft. Det gjorde han men alle i klassen grinede stadig. Indtil Anders tyssede på dem. 
I frikvarteret gik jeg rundt sammen med Addy. Indtil Addy besluttede at hun syntes at vi skulle sætte os ned på nogle sten hvor Addy kunne sidde og savle over drengene. Jeg har før skrevet at jeg nogle gange ikke forstår Addy. Når det handler om drenge, for eksempel, forstår jeg hende slet ikke. Jeg mener, Mikkel? Altså, han er da Okay, men ligefrem at sidde og glo på ham spille fodbold? Helt ærligt. Selv om Addy er helt væk i Mikkel er jeg ikke forelsket i nogen. Drenge er ret barnlige. I hvet fald dem i min klasse. Og på årgangen. Klokken ringede. Vi skulle have matematk(SUK!) med Erik(Dobbelt SUK!) og jeg sidder ved siden af Sandra(Triple SUK!) For helvede jeg hader mandage. Erik stod og forklarede noget i urimeligt lang tid, mens Sandra sad med sin mobil under bordet. Vi skulle lave nogle opgaver som var ret svære. "Ej Kristen, gider du forklare mig opgaven." Spurgte hun så. "Kunne du ikke bare høre efter?" "ERIK! Kristen vil ikke hjælpe mig." Så kom Erik over og forklarede mig med sin irriterende pædagog fra halvfjerdserne stemme at man skulle hjælpe hinanden. Jeg sukkede og forklarede irriteret hvad opgaven gik ud på mens Sandra sad og så triumferende på mig. Timen sneglede sig afsted og i den sidste time skulle vi have engelsk. Før engelsk spiste vi og holdt frikvater. Andet frikvarter forløb meget som første. Engelsktimen var okay. Anne - Vores lærer - insisterede på at vi skulle tale engelsk til hinanden. Ud over det skulle vi ikke noget. De fleste af drengene snakkede mest The julekalender engelsk, hvor de satte danske ord ind hvis de ikke vidste hvad det hed på engelsk. Det gjorde jeg også lidt. Det var ikke nødvendigt for Addy, hun er skide god til engelsk. Endelig havde vi fri. Jeg ventede i tre kvarter på Karen der havde senere fri end mig. Derefter tog vi bussen hjem. Jeg lavede lektier, så tv. Faldt i søvn foran tv'et. Blev vækket da der var aftensmad. Jeg har lige spist. Frikadeller med kartofler. Frikadellerne var ok, men kartoflerne var virkelig tøre. Og nu sidder jeg her og skriver. Godnat "Kære" Dagbog

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...