Farvel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2013
  • Opdateret: 26 nov. 2013
  • Status: Færdig

Her er mit bidrag til konkurrencen Pigen og Parasollen. Jeg har valgt mulighed 1. One Shot. Bare tag et kig, det skader ikke.
Her er lidt af den;

" Sorgen og vreden skyller ind over mig, og jeg lægger næsten ikke mærke til at det er begyndt at regne og tordne. "

2Likes
4Kommentarer
243Visninger

1. One Shot

 

Vinden hev og sled i mig, så min parasol var ved at flyve væk, det var sket før. Mine søskende ligger trygt i deres varme senge, og sover. Jeg er glad for at det kun er mig der skal kende til ham. Nemlig ham som har ødelagt mit liv. Engang var mit liv en glæde. Jeg kunne leve uden frygt, skam og vrede. Sove om natten tryg og drømmefyldt. Det er så mange år siden, at jeg næsten ikke kan huske hvordan det var at sove sådan. Selvom det var to hundrede år siden at der var borgerkrig, var man stadig beredt. Han arbejder ved militæret, så jeg skal liste mig derind. Hvis jeg ikke gør det, sker der noget med min familie.

Sorgen og vreden skyller ind over mig, og jeg lægger næsten ikke mærke til at det er begyndt at regne og tordne. I gamle dage var jeg bange for både mørke og torden, men nu hvor jeg har mødt ham er der ikke noget der kan skræmme mig mere, ud over mine følelser og min familie. Men mest af alt er jeg bange for ham. Han finder det værste frem i mig. Jeg kan ikke skjule mig, men alligevel bliver jeg ved, for kun jeg ved hvordan han i virkeligheden er. Jeg snubler og falder så lang jeg er.

 

Mudderet føles levende under mig, og jeg bliver helt mudret og kold. Min engang så flotte kimono er beskidt, og jeg er sikker på at jeg ikke kan vaske det af. Jeg har tabt min parasol og nu ligger den også på jorden, beskidt. Der er stadig lang vej endnu, men jeg er ikke sikker på om jeg kan klare det mere. Varme tårer hober sig op i mine øjne, og de glider ned af mine kinder. Jeg ligger stadig på jorden, og har ikke kræfter til at rejse mig op.

De kolde regndråber blander sig med mine varme tårer. Skal jeg dø nu? Hvis jeg skal, hvor kommer jeg så hen? Vil der blive mørke eller vil der blive lys? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og det føles som en byrde. Jeg vender mig om op ryggen, for at se på himlen, som stadig glimter op, når der kommer et lyn nedslag. Jeg kommer til at være der. Med den tanke lukker jeg mine øjnene, og beslutter at min tid er kommet. ”Farvel, ” hvisker jeg en sidste gang, og alt bliver mørkt. 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...