So Cold Without You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2013
  • Opdateret: 28 nov. 2013
  • Status: Igang
Kassandra er en pige, der er total kold når det kommer til kærlighed og drenge. Der er ikke rigtig nogen der betyder noget for hende, og kan nå ind til hende, på den måde. Men en dag kommer Zac ind i hendes liv, han oplever en anden Kassandra end alle andre, men er Zac en anden end han egentlig udgiver sig for at være? Er han virkelig så loyal som han udgiver sig for at være?

Undskylder for stavefejl allerede nu!...

2Likes
1Kommentarer
156Visninger

1. The New Boy

 

Jeg lægger næsten ikke mærke til drengen der kommer ind i klassen midt i timen. Jeg har for travlt med at skrive med min veninde, der sidder 4 pladser væk fra mig, over Facebook. Pludselig popper der en besked op fra min veninde, Kig op, lækker dreng på vej... Da jeg kigger op får jeg øje på en dreng, han er på vej ned mod mit bord. Jeg er den eneste der ikke sidder ved siden af nogen, hvilket jeg egentlig har nydt, men her kommer han så, og spolerer det. Han smiler et smil, som nogen piger sikker ville betegne som sødt eller nuttet, ja, jeg kunne finde uendelige måder at beskrive det på, men for mig er det bare kvalmende. Mange piger ville nok bare betegne ham som min veninde, lækker. Min eneste reaktion på hans smil er at hæve et øjenbryn, så retter jeg min opmærksomhed mod computeren igen. Mit svar til mig veninde er jaja, synes du sikkert. Jeg smiler og ryster på hovedet. Hun er jo sindssyg man. Falder for enhver dreng. Jeg kigger over på ham, fik ikke set så meget af ham da han sendte mig sit fucking blændene smil. Han har høje kindben, en ret stram trøje på som afslører hans ret veltrænede mave. Han opdager jeg smugkigger og smiler til mig, "Kan du lide hvad du ser?" Han blinker til mig. Jeg giver ham fingeren. Selvglad snop, fedt. Dem er der ligesom ikke brug for flere af. 

Endelig ringer det ud. Jeg skynder mig at pakke mine ting sammen og går ud af klassen. Jeg skynder mig ud til cykelskuret, og finder min cykel. Jeg låser den op, og da jeg retter mig op, ser jeg det der fucking blændene smil. Jeg skuler til ham. Kunne han ikke bare skride? "Hej," Han smiler stadig... "Hvilken vej skal du?" Jeg sender ham mit 'dræberblikket.' "Hvad kommer det dig ved smartass?" Han trækker på skuldrene, endelig blegner hans smil lidt. "Joo, det var jo egentlig bare så vi måske kunne følges hjem." Hans smil kommer igen. Lort. Jeg trækker min cykel ud fra stativet. "Hvad nu hvis jeg synes du er en snop og pisse irriterende?" Han går et skridt tættere på mig, og stiller sig op af åbningen til cykelskuret. "Så vil jeg hellere end gerne følges med dig." Jeg hopper op på cykel. "Flyt dig, eller jeg kører dig ned." Jeg skuler til ham. Han trækker på skuldrene. "Jeg overlever sku' nok." Jeg sukker. Så begynder jeg at træde i pedalerne. Han bliver stående. Jeg stopper cyklen lige foran ham. "Jeg troede du ville køre mig ned?" Han blinker til mig. Føj. "Hop af cyklen, så får du måske lov til at gå." Jeg går opgivende ned af cyklen. Han kommer overraskende hurtigt hen til mig. Han tager fat i begge mine arme, vender mig hurtigt rundt, og før jeg ved af det står jeg presset op af væggen, med hans stærke hænder på mine håndled. "Overgiv dig," siger han...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...