Half A Heart (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2016
  • Status: Igang
Diana Jones er 16 år og bor med hendes forældre i Danmark. Hendes bedste veninde hedder Rose Tyler og er også 16 år. En dag har Rose det meget mærkeligt. Hun bliver hjemme i en måned. Diana for et opkald onsdag d. 15 juni 2013. Opkaldet er fra Rose's mor. Diana får den værste besked nogensinde. Hendes veninde har kræft!

18Likes
5Kommentarer
4515Visninger
AA

15. Kapitel 13

Diana (Har det svære mistet de banners jeg havde, og min computer gider ikke smide billeder ind i historierne mere... Suk -_-')

 

Sandheden var at lægen havde sagt at kræften havde bredt sig, og de var ikke sikre på om Rose ville overleve. Jeg ville bare ikke fortælle det med det samme, nej okay. Det er ikke gået rigtigt op for mig endnu. Det er min bedste veninde der er ramt af kræft, og nu er lægerne i tvivl om hun overlever! Jamen tak verden. 

 

"Er du okay Diana?" spurgte Rose, da drengene var gået en tur. "Det ved jeg ikke. Er du?" spurgte jeg og kiggede på hende. "Det ved jeg heller ikke rigtig. Det er meget surrealistisk. Hvorfor har du ikke fortalt drengene hvad lægen rigtig sagde?" hun kiggede bekymret på mig. "Jeg ved det ikke. Min hjerne har ikke rigtig opfanget hvad det var han sagde. Jeg ved godt jeg burde sige det til dem med det samme, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg vil bare ikke miste dig eller dem." sukkede jeg, og mærkede stille en tåre trille. "Stop smukke. Du mister ikke nogen. Selv hvis jeg taber til kræften er jeg der altid for dig. Lige her." sagde hun og pegede på mit hjerte. "Ja det ved jeg, men jeg håber du vinder!" grinte jeg med tårene nede af mine kinder. "Du er så dejlig Diana. Du kommer heller ikke til at miste drengene. Det tror jeg virkelig ikke på." mumlede hun, og strøg mig over håret. "Jeg tror jeg vil sove lidt. Gå nu en tur, og find dem. Og fortæl dem hvad lægen sagde." "Jeg vil ikke forlade dig nu." mumlede jeg. "Gå nu. Sig til en sygeplejeske at jeg vil have hende herind. Så er jeg ikke alene." hviskede hun. Jeg nikkede og gik ud på gangen. 

 

Jeg fik sendt en sygeplejeske ind til Rose, og gik så ud fra hospitalet. "Diana! Kom her over!" hørte jeg Louis råbe. Jeg kiggede op fra min kop kaffe. "Hej drenge." råbte jeg og gik over til dem. "Jeg skal fortælle jer noget." det sidste hviskede jeg næsten. "Hvad så?" spurgte Niall. "Lægen fortalte mig ikke at mine forældre havde ringet. Han fortalte at..... At kræften... havde bredt sig og... Og de ved ikke om hun overlever." sagde jeg, og kunne igen mærke flere tårer løbe ned af mine kinder. Jeg kiggede ned i min kop, som der ikke var mere kaffe i, og mærkede et par arme omkring mig. "Shhh. Det er okay Diana. Vi vil være der for dig uanset hvad." mumlede Louis ned i mit hår. "Tak." hviskede jeg.

 

"Hej Rose." sagde jeg stille da vi trådte ind af døren. "Hej." hostede hun. "Er du okay smukke?" spurgte jeg bekymret. Drengene satte sig hurtigt i sofaen. "Ja... Jeg har det fint." hostede hun igen. "Hvad sker der? Hvorfor hoster du så meget?!" jeg kiggede på hende, og satte mig på sengen. "Det er okay Diana." mumlede hun. "Se jeg hostede ikke der." "Det er kun fordi du mumler. Hvad sker der?" spurgte jeg og tog hendes hånd. "Den er jo helt kold Rose." "Ja jeg ved det. Jeg elsker dig Diana." hostede hun igen. "Stop! Du.... Du er okay! Du klare dig!" råbte jeg. "Ja Diana. Jeg har fået kemo i dag. Jeg overlever." hostede hun. "Oh god! Jeg troede du var ved at dø." græd jeg. "Nej Diana. Ikke nu." grinte hun. Jeg tog hendes hånd op til mig mund og kyssede den blidt. "Jeg elsker dig." mumlede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...