Dødens Metro

Min første krimi, så i må bære over med mig når jeg ikke kender de ''normale krimitræk''

1Likes
1Kommentarer
244Visninger

2. Mord

Jeg sidder ved morgenbordet og er godt igang med mit morgenbrød da min limegrønne iPhone ringer, ‘Ethan’ står der på skærmen, jeg tygger af munden og sætter den op mod øret. ‘’Det Amber...’’ Siger jeg kort ‘’Amber vi har en ny sag, en pige er myrdet i Skt. Claire metroen.’’ Lyder det i den anden ende af røret. Jeg mærker en kold våd snude mod mit ben, jeg klapper kort Book på hans gylden gule hoved. ‘’En pige siger du...’’ For at lyde mistroisk. ‘’Hvornår kan du være her?’’ Spørger han mig med en drilsk klang i stemmen. ‘’Om to timer...’’ Siger jeg træt. ‘’Godt vi ses om tre kvarter.’’ Siger han og lægger på. ‘’Vi ses om tre kvarter...’’ Gentager jeg irriteret. Jeg kaster et kort blik ned af mig selv, jeg har en slidt pink morgenkåbe på et par hullede shorts og en t-shirt med Robbie Williams på. Jeg går hen til spejlet i køkkenet og kigger lidt mere på mig selv. ‘’Det flot Amber... Det er flot...’’ Mumler jeg til mig selv, Book kommer hen til mit ben som han hurtigt snor sig om og piver efter mig, jeg sætter mig på hug, og klør ham bag øret. ‘’Jeg må nok hellere få mig gjort i stand.

En halv time senere har jeg sat mit lysebrune hår op i en glat hestehale og en sort trøje og et par højtaljede bukser. Jeg sætter hurtigt en broche i trøjen og puster ud. Jeg går ud af soveværelset og ind i køkkenet, jeg stiller mig igen foran spejlet og ser hen på Book. ‘’Bedre nu?’’ Griner jeg kort til ham. Han piver kort og går med vuggende bevægelser mod mig. ‘’Det var godt.’’ Smiler jeg til ham. Jeg går hen til bordet og tager min pung og min mobil, jeg lægger den ned i min taske. Jeg går hen mod entréen og tager mine højhælede støvler på. Jeg tager i håndtaget ‘’Farvel Book...’’ Råber jeg inden jeg lukker døren. Solen skinner ned på på mine bare hænder der fumler med at låse døren. Jeg finder bilnøglerne og trækker dem op af min lomme og jeg går hen mod min grå pickup og stikker nøglen ind i håndtaget, jeg åbner døren og sætter mig ind i. Jeg røre hurtigt det sorte læder på sæderne, jeg sætter nøglen i og drejer den, den starter bare med at pruste og så går den ud igen. ‘’Orgh start dog...’’ Mumler jeg surt, jeg drejer nøglen igen men den gør bare det samme. Jeg tager tasken på det andet sæde og fisker efter min iPhone, jeg tager den op og indtaster min kode, jeg skynder mig ind under kontakter og finder hurtigt ‘Ethan’ jeg trykker på ham og ringer op. Kun kort tid efter lyder en stemme i den anden ende af røret. ‘’Det Ethan.’’ Siger han. ‘’Eh Ethan jeg møder nok lidt senere... Min pickup gider ikk...’’ Når jeg kun at sige inden han afbryder mig. ‘’Ikke at starte. Sig mig har du overvejet at få en ny bil?’’ Siger han og griner. ‘’Nej det har jeg ikke... Jeg er ligesom ikke millionær vel...?’’ Siger jeg og piller lidt ved en nøglering på mine bilnøgler. ‘’Nej det er du vel ikke.’’ Siger han og griner igen. ‘’Du er godt nok sjov hva...’’ Siger jeg ironisk tilbage til ham. ‘’Jaja men du kommer bare når du kan.’’ Siger han med en glad tone i stemmen. ‘’Tak Ethan.’’ Siger jeg og smiler lidt for mig selv. Jeg lægger på, jeg går tilbage og lukker den ned igen. Jeg vender opmærksomheden tilbage mod min bil og drejer hårdt nøglen om og med et starter den og spinder som en kat. Jeg brummer irriteret af bilen da jeg køre ud af indkørslen.

 

Jeg holder hurtigt ind på min private parkeringsplads og tager min taske fra det andet sæde, jeg tager den og åbner døren, jeg tager hurtigt solbrillerne i bildøren og tager dem på jeg svinger tasken over min skulder og går hen mod døren, jeg skubber den hurtigt ind og går indenfor. Jeg smutter ned af gangen og ind i den kriminaltekniske afdeling. ‘’Nå... Bilen drillede hva?’’ Driller Ethan da jeg kommer ind mod hans kontor. ‘’Det siger du ikke.’’ Sukker jeg af ham. Han kaster nogle billeder af liget på skrivebordet. Jeg kaster tasken ved siden af den stol jeg sidder i. ‘’Så det er vores pige?’’ Siger jeg og lader fingrene glider over de glatte laminerede billeder, mine øjne følger mine fingre og jeg rynker mistænksom med øjenbrynene. ‘’Hun minder mig om en eller anden...’’ Ethan kigger på mig og smiler kort. ‘’Lad os tage ud og kigge på sagerne.’’ Siger han og lægger en mappe ned i en skuffe som han hurtigt låser med en nøgle som han ligger ned i lommen.

Jeg sætter mig ind i den sorte BMW med det lyse læder betræk på sæderne, jeg smider hurtigt min taske om på bagsædet. Han roder inde i handskerummet og finder et par Ray-Bans som han tager på. ‘’Nå skal vi køre?’’ Siger han kort og kigger på mig gennem de sorte ruder. Han drejer nøglen og det giver det kort klik og så starter den, han kigger over på mig. ‘’Nå...’’ Siger han drillende. ‘’Blæremås...’’ Mumler jeg tilbage til ham da han køre ud fra parkeringspladsen.

Jeg roder i lommen og finder hurtigt et stykke tyggegummi som jeg smider i munden, jeg mærker hurtigt at Ethan kigger på mig. ‘’Du får ikke noget.’’ Siger jeg jeg puffer blidt til ham, hans svar er bare et ryst på hovedet og et lille smil.

Godt en halv time efter svinger Ethan sin sorte BMW ind på en markeret parkeringsplads. Jeg tager i håndtaget og åbner døren, jeg smutter ud af døren og smækker den derefter i igen.

Vi går ned af nogle trapper da det gule bånd med ordet ‘politi’ står på. Jeg sætter hånden under og går ind under det, der er politifolk der går og knipser billeder af liget og gerningsstedet. Jeg går mod forskerne som sidder, og udfylder journaler omkring offert. Mine hæle klikker mod gulvet da jeg går, jeg sætter mig på hug ved enden af den hvide pose der dækker liget. ‘’Må jeg?’’ Spørger jeg langsomt mod forskerne. En mørkhåret mand nikker kort til mig og jeg lyner hurtigt posen op. Jeg skimter kort offeret inden jeg sætter hånden for munden og siger. ‘’Gud det er Vanessa Barrett!’’ Ethan som står og snakker med en politi vender hovedet mod mig. ‘’Vanessa Barrett?’’ Spørger han mig. ‘’Hun og jeg har været ‘’venner’’ engang.’’ Siger jeg og kigger på hende igen. ‘’Stakkels pige...’’ Mumler jeg kort og ser ned i jorden. ‘’Hvor lang tid siden er det?’’ Spørger Ethan mens jeg notere i hans bog. ‘’Nogle år siden tror jeg nok.’’ Siger jeg og kaster blikket mod hendes halskæde. ‘’Cirka hvor mange?’’ Spørger Ethan mens han ser op fra hans noter, jeg svarer ham ikke, men kigger nærmere på hendes hals. ‘’Hun har mærker på halsen...’’ Siger jeg så og vender hovedet mod Ethan. ‘’Mærker?’’ Spørger han. ‘’Mærker efter forsøg på kvælning.’’ Siger jeg så, Ethan bladre igennem nogle papirer og finder hendes dødsårsag. ‘’Jamen der står her at hun blev dræbt ved knivstik i ryggen.’’ Siger han undret og ser så igen på mig. ‘’Jaja men det kan da stadig have en rolle?’’ Siger jeg så og løfter øjenbrynet. ‘’Jeg er set nok...’’ Siger jeg og rejser mig op. ‘’I kan godt tage hende til nærmere efterforskning.’’ Siger jeg så jeg rækker dem nogle papirer som jeg har noteret på, manden i den hvide dragt nikker og smiler kort til mig. ‘’I orden.’’ Siger han så med et venligt nik. Jeg nikker kort igen for at vise jeg har forstået. Da jeg går forbi Ethan slår jeg ham kort med min bog og siger så. ‘’Skal vi køre?’’

 

Jeg går ud af bilen og tager min taske. ‘’Jeg har nogle billeder med af Vanessa.’’ Siger da vi er på vej ind af døren. ‘’Begynder vi bare med det samme?’’ Spørger jeg ham tørt. ‘’Du gør... Jeg har en aftale klokken to.’’ Siger han så igen da vi er på vej ned af gangen. ‘’Nå okay...’’ Mumler jeg og tager i håndtaget og står stille et øjeblik. ‘’Vi ses ikke?’’ Siger jeg til ham og sender ham et smil. ‘’Det gør vi.’’ Smiler han tilbage til mig. Vi vinker kort til hinanden inden jeg træder ind på mit kontor. Jeg smider min taske over i en stol og går målrettet mod min kontorstol. Billederne lægger jeg på bordet og kigger på dem, jeg leder efter flere ar på hendes krop. men finder kun det folk ville kalde ‘den perfekte hud’. En mail boblede op på min computerskærm, jeg tog i musen og førte den over ‘indbakke’ hvor jeg klikkede. Skærmen blev hvid men kort efter, kom min mail indbakke op. Mine øjne skimter gennem teksten jeg der står hendes DNA og hendes journaler. Jeg smiler kort og åbner så sporings systemet hvor jeg taster hendes CPR-nummer ind og min opfatning var rigtig det var Vanessa Barrett. Hurtigt klikker jeg ind i mailen igen og ser under spor men der kommer beskeden ‘Ingen spor fundet på gerningsstedet.’. ‘’Hvad?’’ Brummer jeg og ser nærmere... Jeg griber hurtigt den sorte arbejdstelefon der står på bordet og ringer op. ‘’Det er Katie?’’ Siger den lyse kvindestemme i den anden ende. ‘’Hej Katie det er Amber... Kan du spørge Ethan om jeg har lov til at tage til gerningsstedet igen og undersøge videre?’’ Spørger jeg hende roligt. ‘’Så gerne, Amber.’’ Siger hun og lægger på. Jeg læser videre på hendes journaler mens jeg venter på svar fra Katie. I min egen lille trance sidder jeg og tænker videre på at det er Vanessa Barrett der er blevet myrdet, bedste veninde i niende klasse... Mine tanker bliver afbrudt af den skingre lyd af telefonen der ringer, jeg griber hurtigt ud efter den og tager den. ‘’Ja hallo.’’ Siger jeg og venter på svar. ‘’Ja det er Katie. Du har lov af Ethan til at tage afsted men du skal være tilbage igen inden halv fire.’’ Svare hun, mig. ‘’Perfekt. Tak Katie.’’ ‘’Det var så lidt.’’ Siger hun og lægger igen på. Jeg sukker kort inden jeg rejser mig fra min stol og går mod døren, jeg snupper hurtigt bilnøglerne der ligger på reolen ved døren. Hurtigt smutter jeg ned af trapperne og ned mod døren. Jeg går ud på parkeringspladsen, jeg går mod min bil. Jeg trykker på fjernbetjeningen i nøglen og den låser op mit et klik.

Godt en halv time senere er jeg ude ved gerningsstedet, jeg nikker kort til den politimand der står ved båndet. Jeg tager mit skilt op og viser ham det, han nikker kort til mig igen. Jeg går under båndet og ser rundt på det markerede sted. Der er nogle kegler som viser teori efter hvordan blodklatter er ramt på jorden. Et suk forlader min mund da der hverken  er mordvåben eller spor fra morderen. Vi har vist at gøre med en professionel... Et skrig afbryder mine tanker, jeg begynder at løbe mod det. Alt imens trækker jeg min pistol. Jeg stopper før perronen, hurtigt tager jeg et dybt åndedræt, men i det jeg træder ind på perronen og sigter rundt, men der er ikke et øje at se. Jeg holder sigte et øjeblik inden en politimand kommer ned af trapperne til denne perron, han holder også sin pistol i sigte. ‘’Hvad skete der?’’ Spørger han mig men han ser ikke på mig. ‘’Jeg ved det virkelig ikke. Jeg hørte bare et skrig men der var ikke nogle da jeg kom her.’’ Svarer jeg ham kort. Han rynker kort på næsen og lader pistolen falde ned igen, jeg gør det samme og sætter den hurtigt ned i hylsteret i mit bælte. ‘’Det var nok bare nogle der lavede sjov...’’ Siger jeg. ‘’Lad os håbe det.’’ Smiler han til mig. Jeg træder kort tilbage, og går tilbage til den anden perron hvor jeg kort holder hånden på pistolen, men der er ingen. Jeg ånder lettet ud og går mod gerningsstedet igen. Jeg sætter mig på hug og leder efter bare noget på jorden, men hverken fodspor eller fingeraftryk er ikke at finde. Indtil at jeg ser hendes halskæde er væk. Jeg tænker kort over det, men i stedet beslutter mig for at stoppe søgningen, og tage hjem for at undersøge i det. Da jeg er på vej mod min bil går jeg hurtigt ind i den anden perron hvor jeg lige kigger efter om der skulle være nogle. Men det eneste jeg finder er en pige der ligger på jorden, jeg løber hen til hende og prøver at finde hendes puls. Men der er intet, jeg kan konstatere at hun er død...

 

Kun femogfyrre minutter efter er både Ethan, forskere, politi og ambulance ved det nye gerningssted. Jeg står bare ovre i et hjørne og kigger på mens hun bliver undersøgt. Stille og roligt kommer Ethan over mod mig. ‘’Er du okay?’’ Spørger han mig stille. ‘’Ja... Det håber jeg da.’’ Svarer jeg ham med et falsk smil. Han klapper mig kort på armen. ‘’Det var godt.’’ Siger han, og går tilbage hvor han står og snakker med nogle politifolk. Jeg mærker lige pludselig tårerne der prikker mod mine øjne. Jeg blinker dem væk. Jeg har aldrig før været berørt over mit arbejde, men der var noget anderledes med det her.

Da Ethan er færdig med hans arbejde kommer han hen til mig. ‘’Skal vi to ikke køre tilbage igen?’’ Siger han. ‘’Jo tak. Jeg har vist fået nok mord for i dag...’’ Svarer jeg, og begynder at gå mod trapperne. Ethan følger efter mig på vej hen mod min bil. Han sætter sig ind i den anden side og kigger over på mig. Jeg drejer nøglen om, men bilen strejker igen. Jeg sukker og ser over på Ethan. ‘’Det er bare din skyld!’’ Griner jeg af ham med lidt alvor i stemmen. Jeg drejer igen i nøglen men bilen hoster bare. ‘’Sig mig tror du ikke lige jeg skal kigge på bilen?’’ Siger han, men jeg skynder mig bare at dreje nøglen igen og med eét starter bilen. ‘’Nej det behøves ikke...’’ Griner jeg, og drejer på rattet og svinger ud på vejen.

Ethan springer hurtigt ud af døren da vi kommer tilbage. ‘’Du har fri, hvis du altså vil.’’ Siger han og løfter øjenbrynet. ‘’Jeg tror jeg bliver lidt længere.’’ Svarer jeg ham, og løfter det samme øjenbryn som han også gjorde. ‘’Nå, nå Amber...’’ Griner han og smækker døren efter ham. ‘’Vi ses!’’ Råber jeg efter ham da han går. Jeg trækker nøglen ud, og smider den mod min taske men den rammer ikke. Jeg lægger ikke mærke til det, og går ud af døren og smækker den i igen. Jeg går tilbage til mit kontor og op af trapperne. Jeg finder min nøgle til kontoret og låser op, men da jeg igen rækker i min hånd ned i tasken, for at finde mine bilnøgler men de er der ikke. ‘’Det sker bare ikke!’’ Vrisser jeg vredt til min taske. Jeg flår døren op og løber ud på gangen og ud mod udgangen. Hurtigt er jeg ovre ved min bil hvor jeg ser bilnøglerne ligge på forsædet, jeg hiver i håndtaget men den er låst. Jeg vender mig om, og glider ned langs bilen og jeg lægger hurtigt hovedet i knæene. ‘’Det er bare ikke din dag i dag?’’ Lyder en stemme fra en anden bil. Jeg ser op med blanke øjne, der er ved at oversvømme. ‘’Nej...’’ Mumler jeg surt. Det er Katie jeg snakker med. ‘’Gå op og hent dine ting, jeg køre dig hjem.’’ Siger hun og smiler. Jeg rejser mig op og ser igen på hende. ‘’Tusind tak...’’ Hvisker jeg, så min stemme ikke knækker.

Hurtigt er jeg tilbage med mine ting som jeg står med i hånden. ‘’Sæt dig ind.’’ Siger hun og kaster hovedet mod den anden side. Jeg går derover og tager i håndtaget. Jeg sætter mig ind og stiller min taske på mit skød. Turen hjem til mig er tavs, vi siger intet. Jeg stirre ud bare ud gennem forruden.

Da vi kommer til mit hjem hopper jeg ud af bilen og ser på Katie. ‘’Tak.’’ Siger jeg og sender hende et smil. ‘’Det var så lidt.’’Svarer hun med roligt udtryk i hovedet. Jeg lukker døren og går mod huset. Jeg tager nøglen op. ‘’Idetmindste har jeg dig...’’ Siger jeg og kigger på nøglen. Jeg låser op og høre straks klør mod gulvet. Book står ved døren og kigger op på mig. ‘’Hej ven.’’ Smiler jeg til ham og klør ham på hovedet, han lukker øjnene og savler lidt. Det drypper ned på min sko. ‘’Book altså...’’ Siger jeg og han åbner øjnene.

Den aften havde jeg svært ved at falde i søvn, mit hoved var fyldt med tanker omkring halskæden.

 

Jeg slår ud efter vækkeuret da det bipper, næste morgen. ‘’Bare tyve minutter mere...’’ Gaber jeg og strækker mig. Men jeg sætter mig dog hurtigt op, og gnider søvnen ud af øjnene, jeg lægger mig dog tilbage i sengen igen, indtil at noget knager ved døren og Book hopper op i sengen og giver sig til at slikke mig i ansigtet. ‘’Book!’’ Råber jeg og han hopper ned og løber ud af soveværelset. ‘’Den hund nogle gange...’’ Siger jeg til mig selv, og tørre savl af mit ansigt.

Mens jeg trækker i mit tøj tænker jeg på hvordan jeg skal komme på arbejde. Det bimler ovre fra min telefon. Det er fra Ethan. ‘Kig udenfor’ står der, jeg undre mig kort inde jeg trækker trøjen ned over og går udenfor. Der står min pickup og på trappetrinet ligger en kuvert som jeg samler op. ‘Pas bedre på din nøgle. Hilsen Ethan.’ står der på papiret nøglen er foldet ind i. Jeg smiler og kigger på den inden jeg går ind.

Jeg bliver hurtigt færdig og går hen til døren, Book står og kigger på mig. ‘’Skal du med?’’  Spørger jeg ham og kigger på mig med store øjne. ‘’Det vidste jeg bare.’’ Smiler jeg og åbner døren helt op. ‘’Men stop lige.’’ Han stopper og ser på mig. Jeg giver ham hans  halsbånd på. ‘’Så.’’  Jeg har længe haft en hundekurv på mit kontor så han kunne komme med på arbejde. Jeg låser bilen op og åbner ind til bagagerummet, hvor jeg klapper på hans indbyggede hundekurv. Han hopper i et hurtigt spring, og han ligger sig. ‘’Det var godt dreng.’’ Siger jeg og nusser hans hovede. Jeg smækker bagsmækken i igen og går over til døren. Jeg åbner den og sætter mig ind. Jeg drejer nøglen og den starter med det samme.

‘’Kom så Book!’’ Siger jeg og åbner døren for ham, da han ser Ethan der går i den anden ende af gangen stormer han hen mod ham. ‘’Hej Book! Er du med på arbejde i dag?’’ Siger han og klør ham bag øret. ‘’Nå du har vist fundet din ven?’’ Siger jeg til Ethan og klapper Book på hovedet. ‘’Tja... Det vil jeg da sige.’’ Siger han men retter sig ikke efter mig. ‘’Og forresten. De har fundet halskæden som Vanessa havde på.’’ Siger han med et alvorligt udtryk i ansigtet. ‘’Fantastisk har du den?’’ Spørger jeg ham. ‘’Den ligger på dit kontor.’’ Siger han. ‘’Godt så vil jeg gå igang med det samme.’’ Siger jeg så og begynder at gå. ‘’Kom Book!’’ Råber jeg til ham. Han begynder at løbe mod mig. ‘’Det var godt min dreng.’’

Jeg finder mine nøgler frem, og låser op da vi kommer hen til mit kontor. Da jeg åbner døren skynder Book sig over i sin kurv og ligger sig ned. Jeg ser på smykket der ligger i en plastikpose på bordet. Jeg snupper nogle handsker i min skuffe, jeg trækker dem over mine hænder åbner den lille pose. Jeg tager halskæden ud og ser på den, jeg tager en vatpind fra bordet og stryger den hen over kæden. Og så lægger jeg den på bordet og sætter vatpinden i hylstret. Hurtigt tager jeg en vatpind mere og køre den over den anden side af kæden. ‘’Okay...’’ Siger jeg så og sætter den sidste vatpind i hylstret. Jeg holder hylstret op og kigger på den. Jeg går mod døren og åbner den, Book rejser sig op fra sin kurv. ‘’Hey du skal ikke med...’’ Siger jeg og går ud. Mine hæle klikker mod gulvet da jeg går. Jeg går ned af gangen ned til DNA scannings rummet. En mørkhåret mand står der inde og kigger på en computerskærm. ‘’Hej George.’’ Siger jeg da jeg kommer ind. ‘’Hejsa Amber! Lang tid siden.’’ Siger han og lyser op i et smil. ‘’Ja det er det.’’ Svarer jeg ham med et falsk smil. ‘’Nå men hvad har du der?’’ Spørger han nysgerrigt. ‘’En DNA test fra et mord...’’ Siger jeg til ham. ‘’Nå nå. Skal jeg?’’ Spørger han. ‘’Ja gerne. Hvornår er den færdig?’’ Spørger jeg ham. ‘’Om to timer cirka.’’ Jeg bliver lidt urolig over det skal tage så lang tid. ‘’Okay. Jeg er tilbage klokken ti.’’ Siger jeg lige inden han afbryder mig. ‘’Super!’’ Siger han. Jeg løfter kort øjenbrynet og går mod døren igen. På få minutter kommer jeg igen til mit kontor. Book ligger i sin kurv, på ryggen og snorker, en lille savl dråbe forlader hans mund. Jeg begynder at grine mens jeg sætter mig på min stol. Imens jeg venter sidder jeg og kigger på journalerne fra mordene, men noget undrede mig da jeg så på billederne fra det seneste mord. Hun havde den samme halskæde på, men da jeg fandt hende havde hun den ikke på...

Timerne gik og da klokken slog ti stormer jeg mod døren. Jeg småløber hen mod laboratoriet. Da jeg kommer derind står George. ‘’Nå? Er de færdige?’’ Er det første jeg spørger ham om da jeg kommer ind. ‘’Ja.’’ Han tager et papir fra printeren som han rækker mod mig. ‘’Tak.’’ Siger jeg og tager papiret. Jeg kigger kort på det inden jeg går igen.

Da jeg igen sidder i min stol og kigger på resultaterne. Navnene på DNA søgningen falder i mine øjne. ‘Vanessa Barrett, Melissa O’dear, Allison Mattsson.’ Står der på papiret. Jeg går igen ind på journalerne og finder ud af Melissa O’dear er det seneste offer. Jeg griber efter telefonen og taster Ethans nummer ind. Jeg venter et kort øjeblik inden han tager den. ‘’Det er Ethan.’’ Lyder det i røret. ‘’Jeg kunne tro at vi har vores morder her.’’ Siger jeg mens jeg skriver hendes navn ned. ‘’Okay. Undersøg det nærmere så er jeg der om tyve minutter.’’ Siger han. ‘’Okay, vi ses.’’ Siger jeg. Jeg lægger på og klikker ind på vores adresse søgningen. Jeg taster hendes navn ind. Hendes adresse dukker op på skærmen, og jeg skriver det ned på et stykke papir.

Tre kvarter efter står vi foran hendes hus. Jeg går mod hendes dør hvor jeg banker på døren. Hun lukker op og står og kigger underligt på os. Jeg trækker mit skilt frem. ‘’Amber Palie. Kriminaltekniker.’’ Siger jeg til hende og trækker skiltet ned igen. ‘’Ja?’’ Svarer hun med en rystende stemme. Ethan giver mig et billede af halskæden. ‘’Vi fandt dit DNA på denne halskæde som har været involveret i to mord. Hun trækker hånden op for munden. ‘’Jeg har netop solgt den for et par måneder siden...’’ Siger hun og kigger på billedet. ‘’Ved du hvad personen du solgte den til hed?’’ Spørger jeg hende med et lille smil. Hun står et stykke tid og tænker inden hun svarer. ‘’Jeg er ikke sikker men jeg tror hun hed Jenny... Hendes efternavn kan jeg ikke huske.’’ Siger hun mens hendes øjne køre op og ned af mig. ‘’Det er i orden. Du har ført os tættere på det. Men sig mig hvor satte du halskæden til salg henne?’’ Spørger jeg hende. ‘’På eBay.’’ Svarer hun. ‘’Har du en computer vi kan se det på?’’ Siger jeg. ‘’Ja... Kom indenfor.’’ Hun træder ind og jeg følger efter hende. Hun smutter igennem en dør hvor hendes computer står. ‘’Her er den.’’ Siger hun. ‘’Må jeg?’’ Spørger jeg hende. ‘’Ja så gerne.’’ Jeg klikker ind på internettet og taster eBay ind. Hun er allerede logget ind, mens jeg klikker ind under annoncerne spørger hun mig. ‘’Vil du have noget kaffe?’’ ‘’Ja tak.’’ Smiler jeg. Hun går ud af døren mens jeg igen retter opmærksomheden mod computerskærmen. Jeg ser på hendes kommentar og hendes brugernavn. Allison kommer ind af døren med to kopper kaffe. ‘’Tusind tak.’’ Siger jeg og tager en slurk. ‘’Har du noget papir?’’ Spørger jeg. ‘’Ja.’’ Siger hun og finder en lille lap frem. ‘’Tak.’’ Jeg skriver hendes brugernavn på den, og drikker lige mere af min kaffe. Hurtigt er koppen tom. ‘’ Tak for kaffe.’’ Siger jeg til hende. ‘’Det var så lidt.’’ Smiler hun. ‘’Det var faktisk alt, og tak for hjælpen.’’ Siger jeg til hende da jeg står udenfor døren. ‘’Det var så lidt.’’ Siger hun.

Jeg går ind på mit kontor og lægger papiret på bordet. Hurtigt taster jeg det ind på computeren og morderens IP-adresse dukker op. Jeg spore den om til hendes adresse. Og det viser sig at det er hendes arbejds adresse. ‘’Bingo.’’ Siger jeg. Igen ringer jeg op til Ethan som tager den med det samme. ‘’Vi har en adresse på moderens arbejdsplads.’’ Siger jeg roligt. ‘’Perfekt Amber!’’ Siger han. ‘’Sender vi politibiler ud?’’ Spørger jeg. ‘’Ja for en sikkerheds skyld.’’

Da mig og Ethan står ved hospitalet begynder mit hjerte at hamre. ‘’Er du klar?’’ Spørger Ethan mig. ‘’Om jeg er.’’ Siger jeg, vi begynder at går mod døren. Vi går ind mod kaffestuen for sygeplejersker. ‘’Jenny Hartmann?’’ Siger jeg roligt for ikke at vække opmærksomhed. ‘’Ja?’’ Siger en mørkhåret kvinde bagerst i lokalet. ‘’Klokken er tretten firehalvtreds. Og du er anholdt for mord på Vanessa Barrett og Melissa O’dear.’’ Siger jeg. Hun rejser jeg fra stol og vælter den, hun begynder at løbe mod døren, jeg begynder at løbe efter hende. ‘’Stop hende!’’ Råber jeg og hurtigt ser jeg Ethan der overhaler mig. Jeg begynder at løbe hurtigere. Da hun kommer ud stopper hun op da hun ser politimændene. Hun tager forpustet hænderne op til hovedet. Ethan trækker et par håndjern op, som han giver hende på. Jeg bider mig selv i læben og går mod Ethan. Jenny bliver ført ind i en bil hvor hun kigger dystert efter mig, da de køre. ‘’Nå... En ny sag er klaret.’’ Siger jeg til Ethan da vi står og kigger på bilerne der forsvinder. ‘’Ja. Det er den.’’ Siger han og ligger en arm over min skulder, jeg skubber den hurtigt væk igen. ''Lad mig minde dig om at vi stadig mangler at afhøre hende...'' ''Der må jeg jo give dig ret.'' ‘’Lad os tage tilbage.’’ Siger han og går mod bilen.

Da vi er tilbage igen går jeg ind og henter Book på mit kontor. ‘’Kom så dreng. Lad os tage hjem. Jeg trænger til at komme hjem.’’ Siger jeg og han følger efter mig. Vi møder Ethan på vejen ud. ‘’Vi ses Amber.’’ Smiler han og klapper Book på hovedet. ‘’Vi ses Ethan.’’ Siger jeg og giver ham et kram da han rejser sig op.

Da vi er hjemme igen smider jeg skoene og smider mig i sofaen. ‘’Så Book, nu vil jeg slappe af.’’ Siger jeg og tænder fjernsynet. Jeg tænker meget på dagens oplevelser, og falder hurtigt i søvn med tanken om at jeg stadig har arbejde i morgen...

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...