De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2415Visninger
AA

9. Vanddragen

Jeg stirrede forundret på den lille blå drage, som udstødte en kælen lyd. Den gned let sit hoved mod min hud, så jeg tog den i armene. Jeg holdt den ind til mig, som et lille spædbarn, og kunne knapt nok tro mine egne øjne. En drage, en ægte, levende drage, og jeg holdt den i mine hænder. Den udstødte en tilfreds lyd, og lagde sit hoved mod min skulder. Den lukkede øjnene, og så ud til at falde til ro. Den var ved at ligge sig til at sove, gik det op for mig. Så jeg skyndte mig at træde op af søen. Den udstødte nogle svage og vildt nuttede snorkelyde.

Men hvad nu? Hvad skulle jeg nu gøre? Ud fra hvad jeg vidste om drager, og det var begrænset, så blev de store som huse. Og den skulle jo også spise, men hvad? Kød vel? Men hvilken slags kød?

Det slog mig straks hvem, som jeg skulle bringe dragen til. Min onkel Evan, selvfølgeligt. Han havde jo studeret gamle tekster om drager hele sit liv. Så jeg knugede den lille drage tættere ind til mig, og stormede op ovenpå igen. Jeg løb, meget ufint, langs gangen og hen til gæsteværelset. Jeg bankede ivrigt og hårdt på døren, så min hånd gjorde ondt, og jeg blev ved.

”Hvad er der?”

Spurgte Evan træt, og åbnede døren, mens at han gned sine øjne. Jeg havde vist vækket ham.

”Onkel Evan… ægget… ægget klækkede.”

Stammede jeg, og havde selv svært ved at tro på det. Indtil den lille drage udstødte en let lyd. Jeg måtte have vækket den, men den brummede bare tilfreds, og lagde sit hoved imod min hud igen for at sove videre. Evan var gået i stå, midt i at gnide søvn væk. Han lod hånden falde, og så på dragen i min favn.

”Hold… hold da kæft.”

Mumlede han forvirret, og strøg let dens ene klo. Han smilede stærkt, han havde jo aldrig nogensinde regnet med at se en levende drage.

”Det er en vanddrage.”

Sagde han endeligt.

”Det er derfor at den er blå, men det er ikke ens betydende med at den ikke kan spy ild. Dog ikke når den er så lille, først når den bliver ældre, men jeg ved ikke hvornår.”

Sagde han, og strøg fortsat den lille klo. Evans kone var også stået op, og kom hen til døren. Hun holdt sig straks for munden, for at forhindre sig selv i at skrige.

”Hvordan?”

Spurgte Evan, og slap dragens klo.

”Jeg… jeg ved det ikke.”

Sagde jeg forvirret, jeg vidste ikke hvordan at jeg havde udklækket den. Det var jo bare sket. Evan så nysgerrigt på mig, så jeg fortalte ham det jeg vidste.

”Altså jeg var bange for at mine brødre ville stjæle ægget, så jeg sov med det under dynen. Jeg lod det blive liggende under dynen hele dagen, men da jeg kom tilbage om aftenen, havde det flyttet sig. Det lå under min seng, og det havde skiftet farve. Og… og det var blevet varmt. Jeg troede at jeg havde ødelagt det, så jeg skyndte mig ned til den underjordiske sø, og lagde det i vandet, så det kunne køle. Og så klækkede det pludseligt.”

Forklarede jeg. Evan slog let sig selv i panden med et skævt smil.

”Selvfølgeligt.”

Sagde han opgivende. Jeg så uforstående på ham.

”Der var et ord, som jeg ikke forstod i de gamle tekster, som forklarede hvordan man kunne udklække et drageæg, hvis moderen forlod det. Og nu forstår jeg det. Kærlighed, du har udklækket dragen ved hjælp af din kærlighed, fordi at du sov med det og holdt det ind til dig. Dragen kunne fornemme det. Den ser dig som sin mor. Den er knyttet til dig for livet.”

Forklarede Evan, og strålede som en sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...