De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2327Visninger
AA

10. Stor som et hus

Jeg sad på en af de mindre stole ved morgenbordet. Det var dog ikke morgen. Langt fra. Men alligevel sad hele familien ved bordet, og var lysvågne. Evan så dog, som den eneste, ud til at være afslappet.

”Far?”

Spurgte jeg. Han sad stadigt meget stift, med mors hånd i sin. Han løsnede blikket fra den lille, sovende drage i mine arme, og så på mig. Hans øjne udstrålede bekymring.

”Jeg er ikke sikker på hvad vi skal gøre med den.”

Indrømmede han. Mor så nysgerrigt på dragen, som udstødte en nuttet snorkelyd.

”Ingenting.”

Brød Evan ind, og lænede sig frem, ind over bordet.

”Men…”

Begyndte far bekymret for min sikkerhed.

”Dragen er knyttet til Mihra for livet. Den vil ikke lade sig adskille fra hende, under nogen omstændigheder. Når den bliver ældre, vil den blive hendes bedste ven og hendes beskytter. Den vil villigt give sit liv for at beskytte hende.”

Forklarede Evan, at dragen aldrig nogensinde kunne finde på at gøre mig noget. Far tøvede dog stadigt.

”Desuden, så er det en vanddrage. De bliver ikke så store.”

Forsøgte Evan at redde situationen. Far så skævt på Evan.

”Så store?”

Spurgte han, og smilede så skævt. Han genkendte vist det tonefald.

”Og hvor stor bliver den så?”

Spurgte far. Evan så kort utilpas ud, og hev let ud i sin natskjorte.

”Ikke så stor som en jorddrage.”

Kommenterede Evan så lavt, at jeg næsten ikke hørte det. Far sendte Evan et bestemt blik, så han endeligt tog sig sammen til at svare.

”Stor nok til at hun kan ride på den, når den bliver fuldvoksen. Størrelsen på en enkelt vinge er stor nok til at kunne skjule tre fuldvoksne mænd.”

Forklarede Evan. Far udstødte en utilfreds lyd. Ved den størrelse, så ville den fylde det meste af vores gårdsplads.

Jeg så ned på den lille drage i mine arme, og kunne slet ikke forstille mig, at den nuttede lille ting ville blive så stor. Den var jo ikke meget større end en hjortekalv.

”De vokser meget hurtigt op, men lever flere århundrede.”

Forklarede Evan mig, da han opdagede at jeg skævede skeptisk til dragen. Men jeg havde stadigt svært ved at forestille mig det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...