De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2328Visninger
AA

21. Rytter

Jeg havde forklaret far om aftalen, som lederen, Monak, af dragerne var villig til at indgå. Han og dragerne ville udvælge deres egne ryttere, som de ville binde sig til. Og sammen, ville vi drage i krig mod mørkets herre. Og når, ja, han havde slået fast, når vi havde vundet, ville dragerne leve i fred sammen med os. Og deres efterkommere ville binde sig til vores efterkommere. Så en ny alliance ville blive indgået, som der havde været med ørkenfolket.

”Det er en aftale, som jeg er villig til at indgå.”

Sagde far. Monak nikkede let, og rørte så ganske forsigtigt ved far med sin snudespids.

”Og dig, lord Balthinal, vælger jeg som min rytter. Dit hjerte er rent, og du har mod. Gid mine vinger må forblive stærke, og min indre flamme utæmmet, så vi sammen kan flyve til vores dages ende.”

Valgte Monak min far. Jeg kunne gætte mig til, på fars overraskede ansigtsudtryk, at han nu kunne høre Monaks stemme, præcist som jeg kunne. Far nikkede i gensidigt respekt.

”Udvælg blandt dit folk dem, som du finder værdige til at være ryttere. Og lad dem møde mit folk, som vil udvælge deres ryttere, som jeg netop har valgt dig. Men tænk dig nøje om. For er båndet først skabt, kan det ikke brydes. En drage kan ikke overleve sin rytters død. Rytteren kan overleve, men vil finde det svært at leve videre.”

Forklarede Monak. Far nikkede, og så ganske kort på mig.

”Så vil jeg bede Mihrana om at udvælge dem, som hun finder værdige. Hun kan kende et rent hjerte, når hun ser det. Hun vil vide hvem, som er værdige.”

Sagde far. Jeg accepterede mit opgave, og kunne godt regne ud, at jeg kun kunne udvælge elvere. En drage vil jo ikke overleve sin rytters død. Et menneske levede for kort tid i forhold til os elvere, som levede mange tusinde år.

”Jeg ved allerede hvem af os, som har det reneste hjerte.”

Sagde jeg. Luna nikkede enstemmigt. Hun kunne jo allerede læse navnet i mine tanker.

”Min mor, Ewolyn.”

Tilføjede jeg. Monak nikkede med et tilfreds smil.

”Det håbede jeg at du ville sige. Historien om hendes mod, da hun jog mørkets herre bort, er en, som vi bruger til vores unger. Så de ved, hvad mod i sandheden er.”

Sagde Monak tilfreds, og udstødte en kort, nærmest syngende lyd.  En anden drage, helt sort, også en jorddrage, dykkede ned fra himlen og landede ved Monaks side.

”Dette er min mage, Johura.”

Præsenterede han hende. Hun bukkede let for far.

”Det vil være mig en helt umådelig glæde, at bære din hustru.”

Sagde hun, mens at Monak måtte oversætte. Far kunne jo ikke høre hendes stemme.

”Vil du holde hende sikker?”

Spurgte far. Johura nikkede.

”Jeg vil give mit liv for at beskytte hende.”

Sagde Johura. Så var det afgjort, og jeg kunne gå for at udvælge dem, som ville være værdige ryttere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...