De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2295Visninger
AA

11. Mors kæledyr

Men Evan fik ret. For næste morgen, da jeg vågnede, var dragen allerede vokset betydeligt. De små, tynde ben var blevet bredere, stærkere. Og den var blevet mindst en hånd længere. Sikkert to, men den var også blevet meget aktiv, og havde svært ved at sidde stille, da jeg forsøgte at måle den.

Den udstødte en utålmodig lyd, og sprang ned fra min seng, hvor den havde sovet ved min side. Den gav sig straks til at snuse nysgerrigt til det hele. Den havde jo sovet, da jeg havde båret den i seng.

”Far bliver ikke glad, men det gør Evan sikkert.”

Sagde jeg blidt til dragen, som snuste undrende til nogle støvler, som jeg ikke have fået stillet væk. Den udstødte en utilfreds lyd, sikkert fordi at støvlerne lugtede en smule. Og så vendte den sig rundt, og så på mig. Den udstødte en dyb, klagende lyd, og lød helt forfærdeligt ynkelig. Jeg indså, at den var sulten.

Så jeg stod hurtigt op, og skyndte mig at få tøj på. Jeg måtte hellere finde Evan, for jeg var ikke sikker på hvad dragen spiste, når den stadigt var så lille.

”Kom.”

Kaldte jeg, og straks for den henrykt hen til min side. Den udstødte en klikkende, glad lyd og fulgte ivrigt efter. Så snart jeg tog et skridt, tog den to for at kunne følge med.

Den spjættede pludseligt overrasket, så jeg kiggede frem for at se hvad den havde fået øje på. Dragen for begejstret frem efter det lille lodne dyr.

”Luna!”

Råbte jeg efter dragen, uden at ane hvor navnet kom fra. Men dragen stoppede op, og så afventede på mig. Så lagde den sig let ned, og snuste undersøgende til det skræmte pelsklump.

”Undskyld, Sifu.”

Sagde jeg undskyldende, og greb min drage i nakken. Sifu rejste sig, og gav mig et fornærmet blik. Han er mors kæledyr, selvom mor tit siger at han er helt sin egen. Sifu er gammel, ældre end mig. Så han burde være død for længst, egern lever ikke så længe. Men Sifu springer stadigt begejstret rundt, og forskrækker tjenestepigerne ved at gemme sig i vores tøj. Han opfører sig som et ungt egern.

Far sagde engang, at det er fordi at Sifu er mors sjæledyr eller sådan noget. Derfor er Sifu stadigt ung, fordi at mor er det. Men jeg er ikke sikker. Jeg hørte ikke rigtigt efter, og var mere interesseret i at starte en madkamp med Evan. Jeg var ikke så gammel, skal det lige nævnes.

”Det her… Hun er Luna.”

Præsenterede jeg dem for hinanden, uden at vide hvordan jeg kendte min drages køn eller navn. Sifu skævede mistroisk til Luna, som så nysgerrigt på hende. Også stak Luna ellers tungen ud, og slikkede Sifu hele vejen op af kroppen og i ansigtet. Sifu udstødte en utilfreds lyd, og gav mig et surt blik, før at han forsøgte at fjerne savlet fra sin pels.

”Undskyld.”

Sagde jeg igen til ham, og prikkede let til Luna, så hun rejste sig.

”Kom, vi må hellere finde dig noget morgenmad.”

Sagde jeg til hende. Hun udstødte en tilfreds lyd, og pillede hen over gulvet, så jeg måtte løbe for at følge efter hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...