De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2773Visninger
AA

12. Min stakkels Luna

Luna jagtede begejstret de stykker frugt, som jeg kastede hen over gulvet. Hun udstødte den glade, klikkende lyd, hver gang hun ville have at jeg skulle kaste et nyt. Hvilket næsten var hele tiden. Jeg var overrasket over, at hun overhovedet kunne spise så meget.

”Hun vil spise frugt og grønsager et stykke tid endnu. Det er som en slags babymad for hende, men når hun først begynder at blive en ung dame, så kan du godt forvente at hele hendes kost kommer til at bestå af kød.”

Forklarede Evan, og fandt det overhovedet ikke underligt, at jeg vidste hvilket navn min drage havde og at hun var en pige.

”Hun skal bruge kød for at vokse sig stærk nok til at kunne flyve.”

Forklarede Evan, og spiste tilfreds resterne af sit æble. Han gav mig kernehuset fra sit æble, som Luna straks fik. Hun tyggede det veltilpas i sig, og lagde sig endeligt til ro under min stol. Selvom hun knap nok kunne være der.

”Hun accepterer kun mad fra din hånd.”

Forklarede Evan, da Luna ignorerede det frugtstykke, som Evans kone ”tabte” ned under bordet. Jeg rakte let ud, og skubbede det hen til Luna, som straks gumlede det i sig. Hun bøvsede tilfreds, og lukkede øjnene for at hvile sig.

”I det næste stykke tid vil hun for det meste kun sove og spise. Det har hun brug for, når hun skal vokse sig stærk.”

Tilføjede Evan, og stjal et æble lige for næsen af far. Far rullede opgivende med øjnene, sikkert fordi at det var et nummer, som Evan også havde gjort som barn.

”Hvor lang tid tager det for hende at blive fuldvoksen?”

Spurgte jeg undrende, og kunne endeligt få tid til at spise selv. Evan slugte sit æblestykke.

”Et år.”

Svarede han. Jeg tabte mit eget æble, og så chokeret på ham. Et år? Et sølle år, og så var Luna fuldvoksen?

”Men det sidste stykke tid vil hun ikke vokse meget. Det er mere for at gøre hendes krop klar.”

Tilføjede Evan, og så ikke ud til at lade det røre sig, at jeg var blevet så chokeret.

”Klar til hvad?”

Spurgte far undrende, og havde ikke fået taget sig sammen til at tage et nyt æble.

”Æg, så hun kan få unger. Men uden en han til at befrugte æggene, så vil de bare være tomme skaller.”

Forklarede Evan trist. Jeg blev selv trist ved tanken, og rakte ned, så jeg let kunne ae Luna over hovedet. Min stakkels Luna var jo den sidste. Hun ville ikke finde sig en han-drage og hun ville ikke få unger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...