De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2410Visninger
AA

2. Min mor, far og brødre

Men det er mange år siden. Mor og far havde fået flere børn, og sorgen over at miste barnet var stort set glemt. Forståeligt nok. Mor og far havde hænderne fulde. Jeg havde fået to små brødre, og mor var gravid igen. Og denne gang håbede jeg altså på, at det blev en pige.

”Mihrana. Du vil da ikke have den halskæde på igen.”

Spurgte mor, og flettede let mit pandehår tilbage, så jeg kunne få mit gyldne diadem på. Det var en gave, som jeg havde fået af far om morgenen, da han og mor vækkede mig. Det var min tyveårs fødselsdag i dag, et år mere og så ville jeg være gammel nok til at blive gift. Ikke at det lige var det, som jeg tænkte allermest på.

”Hvorfor ikke? Onkel Evan kommer jo til min fødselsdag.”

Spurgte jeg, og aede den lille, slidte trædrage, som hang i min halskæde. Jeg havde fået den af Evan som barn, og jeg havde den som regel altid på. Selvom den var godt slidt, og det ene ben for længst var knækket af. Mor smilede let, og tog sig så let til maven.

”Hun sparker. Vil du mærke?”

Spurgte hun. Jeg nikkede, og lagde let mit øre imod. Jeg havde arvet mors udseende, bortset fra mine elverører og mit helt kulsorte hår. Så jeg lignede en elver, selvom jeg ikke helt var det. Jeg kunne både mærke og høre babyen bevæge sig ind i mors svulmende mave. Der var ikke lang tid tilbage, før at hun skulle føde.

”Jeg håber virkeligt at du er en pige.”

Hviskede jeg til mors mave. Hun strøg mig let over kinden.

”Mon ikke.”

Tilføjede mor, og holdt sine hænder på maven.

”Hvis det ikke var for din far, så ved jeg simpelthen ikke hvordan at jeg ville holde styr på dine brødre.”

Sagde mor, og grinede så ganske let. Jeg nikkede let.

Mine brødre var som nogle små bolde af energi. De var helt umulige at styre, men nu var de jo heller ikke så gamle endnu. Den ældste, Balthan, var tolv år og Bahuran, den yngste, var kun ti år. Der var en del år imellem os, men mor havde været meget ked af det, da hun mistede barnet. Så derfor gik der lang tid, inden at mor og far fik min første bror.

Mor kunne overhovedet ikke styre dem, men far til gengæld. Hvis han hævede sin stemme det mindste, så lystrede de straks og var artige. Så længe, at han altså holdt øje med dem.

”Du er så smuk, min skat.”

Sagde mor blidt, og kyssede min kind. Jeg rejste mig, og lagde armene om hende. Min dejlige mor. Jeg elskede hende og far så meget. Onkel Evan var ved at blive gammel, det kunne man se på ham. Men heldigvis for mig, så havde mor arvet nok fra sin mor, til at hun ikke blev gammel som menneskene gjorde det. Hun ældes som en elver, så jeg kunne have hende mange tusinde år endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...