De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2302Visninger
AA

3. Min fødselsdag

”Onkel Evan!”

Hylede jeg, meget piget og meget ufint. Værre endnu, jeg styrtede straks over til ham, tværs over gårdspladsen. Han krammede mig selvfølgeligt ind til sig, med et let smil. Men jeg kunne bare ikke gøre for det. Sådan er jeg bare. Mor siger, at jeg har arvet hendes vilde side. Eller delen, som hun og Evan har tilfælles, som far også kalder det. For jeg gør generelt bare hvad der passer mig, selvom jeg gør mit bedste for at opføre mig ordentligt og pænt, sådan som en datter af en Lord burde gøre.

Det går bare ikke altid lige så godt, og så smutter den for mig engang imellem.

”Tillykke med fødselsdagen, Mihra.”

Lykønskede han mig med et grin, og kaldte mig ved mit kælenavn, netop som far nærmede sig. Han rystede opgivende på hovedet af mig, og vidste godt at jeg havde indset min fejl, så snart at jeg altså først havde lavet den. Som jeg plejede.

”Godt at se dig, Balthinal.”

Hilste Evan med et let nik. Mor krammede ham også, dog lidt mere behersket end jeg havde gjort det.

”Hvor er jeres herlige drenge henne?”

Spurgte Evan, og så sig søgende omkring. Sidst han havde været på besøg, havde mine brødre sat ild til hans bukser.

”Du mener vel møgungerne, som du kaldte dem sidst?”

Spurgte mor med et grin, og drillede ham tydeligvis. Han trak let på skuldrene, men så sig nu alligevel en ekstra omgang, før at han blev mere rolig.

”De er til træning.”

Sagde far kort, og var vist ikke interesseret i at snakke mere om mine brødre seneste påfund.

”Og med træning, så mener han at de har fundet på nye narrestreger. Så ekstra træning i dag, så de er for trætte til at lave ballade i aften.”

Forklarede mor, og tog sig så let til maven, da min lillesøster sparkede hende. Evans kone, min tante, udstødte en fornøjet lyd.

”Nu må den lille vel også snart ud.”

Sagde hun med et bredt smil, og gav min mor et forsigtigt kram. Mor nikkede let som svar.

”Mon ikke. Jeg føler mig stor som et hus, og så klager Balthinal over at jeg fylder alt for meget i sengen.”

Sagde mor og grinede, da far trak hende ind til sig. Mor fik et let kys på panden, og så var far vist tilgivet for sin fortalelse igen. Far fik i hvert fald lov til at lade sin arm blive liggende omkring hende.

”Hvor er jeres børn henne?”

Spurgte far undrende, og havde vist forventet at de også var kommet til min fødselsdag. Ikke at jeg havde noget imod at de ikke var kommet. Evans søn var okay, han var bare kedelig. Læste hele tiden. Og Evans datter, hun var alt for fin på den for min smag.

”Han leger konge for en dag eller to, mens jeg er her. Og min datter? Hun hundser vel med tjenestepigerne som hun plejer.”

Sagde Evan og rystede opgivende på hovedet.

”Ja, man skulle altså ikke tro at de var dine, så ordentlige og velopdragede de er.”

Sagde mor drillende. Far grinede, og Evan trak bare på skuldrene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...