De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2367Visninger
AA

5. Den mørke herre

Jeg satte forsigtigt ægget fra mig på mit sminkebord, oveni min kåbe, så det lå blødt. Det var underligt at det var blødt at røre ved, så jeg kunne ikke lave være med at ae det kærtegnende. Jeg ville ønske, at dragen indeni var levende endnu, og at jeg kunne få lov til at udklække den. Det kunne være så sejt.

Jeg rejste mig for at gå i seng, men skiftede så mening. Mine brødre havde set ægget, og de havde været for trætte til at gøre noget ved det. Men det betød ikke at mit æg var fredet, langt fra. De ville garanteret finde på et eller andet nummer, så de kunne lokke ægget fra mig.

Så jeg tog ægget i armene, og kravlede ind i seng med det. Jeg greb fat om min dyne, og trak den hen over mig og ægget. Jeg krøb sammen i sengen, så jeg kunne holde ægget ind til mig, mod min mave, mens at mine ben lå beskyttende en smule op foran det. Også lagde jeg mig til at sove.

Jeg blev vækket næste morgen af mors bløde hånd.

”Godmorgen, min skat.”

Hviskede hun blidt, og smilede så blidt da hun opdagede ægget i mine arme.

”Har du sovet med det?”

Spurgte hun undrende. Jeg nikkede let, og gned noget søvn ud af mit øje.

”Jeg var bange for at mine brødre ville tage det fra mig.”

Svarede jeg, og satte mig op i sengen. Jeg gabte træt, og strakte mig lidt. Jeg havde aldrig været en morgenperson, og vil helst sove så længe som muligt.

”Så får de ballade med mig, hvis de tager det.”

Lovede mor mig, og lokkede mig til at lade ægget blive liggende under min varme dyne. Så jeg stod op, og hun hjalp mig med at udvælge en kjole. Vi endte med at udvælge en mørkeblå, som mor og far havde haft hjem til mig, efter et besøg hos Lady Auralie af skovelverne. Hun var mors moster. Den var lidt anderledes end den normale stil, men jeg kunne godt lide den.

Mor flettede mit pandehår tilbage, og hun gav mig diademet på, som jeg havde fået af dem i går. Jeg strøg det let med en finger.

”Tænk, nu ligner jeg rent faktisk en datter af en lord.”

Kommenterede jeg til mit spejlbillede, og rejste mig, så jeg kunne følges med mor ned til morgenbordet. Jeg var hundesulten.

En budbringer kom pludseligt stormende ned af gangen, og var tydeligvis meget oprevet. Han stoppede op ved min mor, og bukkede dybt, før at han ville løbe videre.

”Hvad foregår der?”

Forlangte mor at få at vide. Budbringeren tøvede, og skævede let til hendes svulmende mave.

”Svar mig. Alt hvad der vedrører min mand, min bror og de tre kongeriger, har jeg krav på at vide.”

Gav min mor igen. Budbringeren nejede let, og svarede endeligt:

”Den… den mørke herre. Han er vendt tilbage.”

Mor kollapsede, og holdt sig til maven.

”Hent min far!”

Beordrede jeg budbringeren, som straks for afsted som en pil. Jeg gik på hug, og tog mors hånd i min. Hun skar let ansigt.

”Det var noget af et tidspunkt, som din søster har valgt.”

Sagde hun til mig, da jeg kunne høre far komme løbende. Og han måtte hellere skynde sig. For mor skulle føde, og det var lige nu. Jeg tror ikke at min søster ville vente meget længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...